Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/853

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
835
Ragnvald Jarl i Gallicien.

ſkede, at han førſt ſkulde beſøge det hellige Land[1]. De droge derfor videre, pasſerede Thrasnes — ſaaledes kaldte vore Forfædre ſandſynligviis den nordveſtligſte Spidſe af Frankrige[2] — under megen Gammen og Lyſtighed, og kom den Rom December til Gallicien. Her var det deres Henſigt at tilbringe Julen, men det gik dem, ſom tidligere Sigurd Jorſalafarer og hans Mænd paa ſamme Sted, at der opſtod Vanſkeligheder ved Spørgsmaalet om deres Forſyning, da Landet var ſaa lidet frugtbart, og Forraadene ſaa ubetydelige[3]. Indbyggerne tilbede imidlertid at ſætte dem Torv, ſom det kaldtes, eller fremſkaffe de Levnetsmidler, de trængte til at kjøbe, lige indtil Faſten, paa den Betingelſe, ſom vel ej blev udtrykkeligt udtalt, men dog tydeligt nok betegnet og forſtaaet, at de Fremmede ſkulde hjelpe dem til at ſkille dem af med en udenlandſk Høvding, ved Navn Godfred[4], der var i Beſiddelſe af Stadens Kaſtel, og benyttede ſig heraf til at undertrykke og udſuge dem paa alle mulige Maader. Det Bytte, der gjordes i Kaſtellet, ſkulde tilhøre Nordmændene. Da Ragnvald forelagde ſine Mænd dette Vilkaar, erklærede de fleſte ſig tilfreds dermed, i Haab om det rige Bytte, og ſaaledes gav man da Indbyggerne Tilſagn derom. Da Julen kom, ſammenkaldte Jarlen ſine Mænd og ſagde, at man nu ikke længer tiende udſætte med Opfyldelſen af Loftet, iſær da det var tydeligt at ſee, at Indbyggerne begyndte at blive mindre ivrige i at ſkaffe Levnetsmidler til Veje. Han bad de tilſtedeværende finde paa et godt Raad, og Erling Ormsſøn foreſlog, at enhver af Nordmændene ſkulde gaa til Skoven, hente trende Knipper Ved, og dynge dem op omkring Kaſtellet, indtil dette overalt var omgivet af Vedhobe; paa disſe ſkulde man ſtikke Ild, og ved den ſterke Hede vilde da rimeligviis Kalken i Muren give ſig, ſaa at denne paa mange Steder vilde ſtyrte ned. Man fulgte Erlings Raad, uden at der ytres noget om at Beſætningen i Kaſtellet enten har formaaet, eller forſøgt paa at hindre det. Men Biſkoppen tillod ikke, at man begyndte noget Angreb i Jule-Helligdagene, og denne Friſt benyttede den kloge Godfred til at ſnige ſig forklædt ſom en Betler ud af Borgen og ind i Nordmændenes Lejr for at erfare deres Planer og forſøge, om han ved Liſt eller Beſtikkelſe kunde frelſe ſig, thi han forudſaa, at Kaſtellet ikke vilde kunne ſtaa ſig mod Ilden[5]. God-

  1. Dette ſiges udtrykkeligt i Ragnvalds Vers, Orknøyingaſaga S. 280, 282.
  2. Hvis Ermengards Hjem ikke, ſom man ſnareſt ſkulde antage, er at ſøge i Bretagne, men længer mod Øſt, f. Ex. i Picardie, kunde Thrasnes ogſaa være Spidſen Hague paa den nordmanniſke Halvø. I Orknøyingaſaga ſtaar „austr“ i Stedet for „vestrfyrir Þrasnes.
  3. Se ovenfor S. 512.
  4. I Sagaerne kaldes han Guðifreyr, d. e. Godefroi, Godfred.
  5. Det er vanſkeligt nok at forklare, hvorfor Godfred ikke, naar han ſaa alli-