først seenhøstes syd til Orknøerne. Han gjorde nu et stort Julegjestebud, hvortil han indbød Biskop Villjam og de fornemste Mænd paa Øerne. Her bekjendtgjorde han sin Beslutning, at gjøre et Korstog til det hellige Land, og anmodede Biskoppen om at være med, fordi han havde studeret i Paris, og derfor kunde gjøre god Nytte som Tolk. Biskoppen lovede det. Flere anseede Mænd paa Orknøerne toge nu ogsaa Korset.
Da de to Aar vare omme, rejste Ragnvald tidligt om Vaaren (1152) øster til Norge for at see, hvorledes det gik med Lendermændenes Udrustninger. I Bergen traf han allerede sin Svoger Jon Fot og Erling Ormssøn saa vel som Aslak, og Guthorm kom strax efter. Da ankom ogsaa det Skib, Jon Fot havde ladet bygge til Jarlen; det var omhyggeligt arbejdet og herligt at see til; navnlig vare alle Forstavnspladerne og Fløjene forgyldte. Eindride tom idelig til Byen om Sommeren, og sagde hver Gang, at han i næste Uge skulde være færdig, men saaledes gik det fra Uge til Uge; Jarlens Mænd knurrede over at de maatte vente saa længe, og flere meente at man ej burde bie længer paa ham, da hans Nærværelse vist ikke var saa uomgængelig nødvendig. Endelig meldte Eindride at han var færdig, og Jarlen gav da Befaling til at afsejle med første gunstige Vind. Da de lagde ud fra Buen, blæste det kun svagt, og Jarlens Skib, der behøvede sterk Vind, gik derfor kun langsomt, saa at de andre Høvdinger firede paa Sejlene for ej at sejle fra ham. Men da de kom ud om Øerne, tiltog Vinden, og da gik Jarlens Skib med sterk Fart for fulde Sejl, medens man paa de andre Skibe maatte tage Red ind. De saa nu at to store Skibe, kom sejlende efter; disse Skibe gik saa hurtigt, at de ej alene indhentede de øvrige, men endog sejlede dem forbi. Det ene af dem var et prægtigt Drageskib, med forgyldt Hoved og Halekrog, og prydet med Guld og glimrende Farver hele Vejen over Vandgangen. Jarlsmændene skjønnede strax, at disse Skibe tilhørte Eindride, og klagede over at han ikke havde holdt sig Aftalen efterrettelig, ifølge hvilken ingen skulde have udsmykket Skib uden Jarlen. Jarlen svarede at det var tydeligt nok at see, at Eindride var alt for overmodig til at ville underordne sig ham eller nogen anden, men meente at det torde være uvist nok, om Lykken endnu vilde følge ham, eller om den allerede var kommen ham i Forkjøbet; selv vilde han i det mindste ikke efterligne hans Fremfusenhed. Snart fik man Anledning til at sande Jarlens Ord, thi Eindride, der sejlede saa overmodigt i Forvejen, forliste med det prægtige Skib paa Hjaltlands Kyst, saa at det aldeles ødelagdes med meget Gods. Han slap dog selv derfra med Livet, faa vel som med det mindre Skib. Jarlen og de øvrige sejlede derimod forsigtigt frem i Samflode, og kom i god Behold til Orknøerne. Her besluttede man, siden det nu allerede var ledet saa langt ud paa Aaret, at tilbringe Vintren. Nogle sad der
