Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/847

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
829
Kong Olaf paa Man dræbt.

udføre Drabet, og derfor ſtillede ſig til Siden, idet han gav ſig i Tale med en af Høvdingerne. Kongen kaldte ham til ſig: han vendte ſig imod ham, ligeſom for at hilſe ham, men bævede i det ſamme Øxen, og ſkilte med et Hug Kongens Hoved fra Kroppen (1153). Det ſynes ſom om alle de Tilſtedeværende bleve ſaaledes ſlagne med Skræk herover, at de ikke vovede at foretage det mindſte for at hevne Kongens Drab, men ſtrax underkaſtede ſig Brødrene, thi disſe, heder det, deelte nu Landet mellem ſig, og gjorde endog kort efter et Tog til Galloway forat erobre dette Landſkab[1]. Men Galloway-Folkene forſvarede deres Kyſt ſaa godt, at Angriberne maatte vende tilbage med uforrettet Sag, og det gavnede dem lidet, at de ſiden gave deres Harme Luft ved at dræbe eller forjage alle de Folk fra Galloway, der fandtes paa Man. Kort efter kom Gudrød fra Norge med fem Skibe, og anløb førſt Orknøerne; ved Efterretningen herom bleve alle Høvdingerne paa Man ſærdeles glade, forſamlede ſig til et Møde, og udvalgte ham eenſtemmigt til deres Konge. Da nu Gudrød ankom til Man, vandt han, ſom det lader, en let Sejr over Brødrene, eller traf dem maaſke allerede overvundne og fangne, thi han fik dem alle tre i ſin Vold, og lod den ene dræbe, og de to andre blinde. Gudrød herſkede ſiden, ſkjønt under mange Uroligheder, i over i 33 Aar. Vi ville i det Følgende erfare, hvor ſlet han lønnede Kong Inge for hans venlige Modtagelſe og Biſtand.

86. Ragnvald Jarls Korstog.


Medens Jarlerne Ragnvald og Harald opholdt ſig i Norge, kom en anſeet Lendermand, ved Navn Eindride unge[2], om Sommeren (1150) tilbage fra Conſtantinopel, hvor han længe havde ſtaaet i Kejſerens Tjeneſte blandt Væringerne. Han kunde fortælle mangt og meget derfra, og man havde ſtor Fornøjelſe af at ſpørge ham ud og høre Beſked om Forhold og Tildragelſer i Udlandet. Hvad han nu fornemmelig kunde berette, var, foruden endeel Sagn om Væringerne og deres Bedrifter, hvorom nedenfor, ſandſynligviis om det ſtore Korstog, ſom Kong Konrad III i Tydſkland og Ludvig VII i Frankrig, tilligemed mange andre Fyrſter og Herrer, opmuntrede dertil ved den hellige Bernhards henrivende Veltalenhed, nys havde foretaget (1147—1148). Navnlig dvælede han vel ved de mange merkelige Optrin, ſom fandt Sted ved den tydſke og den franſke Korshærs Gjennemmarſch i og forbi Conſtantinopel, hvortil han ſelv

  1. Olaf var nemlig beſvogret med Herrerne af Galloway, ſe ovenfor.
  2. Han nævnes ikke tidligere, uagtet han ſiden ſpillede en ſaa betydelig Rolle i Norges Hiſtorie. Han ſynes at have hørt hjemme i Nærheden af Bergen.