Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/843

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
825
Uroligheder paa Irland.

Sum Penge[1], medens tillige Muirkertach ſelv for en Tid nedlaade Regjeringen, og hans Broder Diarmid gjorde flg til Herre i Munſter. Muirkertach antog vel det følgende Aar atter Regjeringen, og fangede ſin Broder, men forligede ſig med ham, overdrog ham ſelv Regjeringen, og gik i Kloſter. Diarmid døde dog allerede i 1118, Muirkertach i 1119, vil hans gamle Fiende Donald O’Lochlan 1121; og nu begyndte en Periode af de vildeſte Fejder og Uroligheder, i det flere af Smaafyrſterne ſøgte at tilvende ſig Overherredømmet, Den virkſomſte og mægtigſte af disſe var Tirdelvach O’Connor, Konge i Connaugth, hvilken ogſaa tilſidſt gik af med Sejren. Han bekrigede allerede, ſom det fortælles, i Aaret 1118 Nordmændene i Dublin, befriede en af de irſke Smaakonger, ſom de havde taget til Fange, og tvang dem, ſaa vel ſom Indbyggerne i Leinſter, til at ſtille ham Giſler[2]. Dette viſer, at Nordmændene i Dublin imidlertid atter havde gjenvundet deres Uafhængighed. Siden, efter den unge Høvding Thorfinn Thorkellsſøns pludſelige Død (1124)[3], gjorde Tirdelvach et Tog til Dublin, bemægtigede lig Staden, og fatte ſin egen Søn Connor[4] til dens Konge. Denne Afhængighed var dog ikke langvarig, thi allerede i 1127 blev Connor fordreven af Nordmændene i Dublin og Indbyggerne i Leinſter; Tirdelvach ſøgte det følgende Aar at hevne denne Opſtand ved at herje Kyſterne af Leinſter lige til Dublin, men denne Stad ſynes dog ikke at være falden i hans Vold. Der omtales et blodigt Slag, ſom i Aaret 1133 ſtod mellem en irſk Underkonge og Nordmændene i Dublin, der ved denne Lejlighed, tabte en af deres Høvdinger, Ragnvald Paalsſøn[5]; ſamme Aar plyndrede en anden Nordmand, Sigtrygg, Byen Ardbrechan[6]; men i 1134, fortælles der, blev „Mac Ottar“, d. e. „en Søn af Ottar“, (hans egentlige Navn er ubekjendt), Øernes (Syderøernes) Fyrſte, valgt til Konge over Nordmændene i Dublin. Denne „Ottarsſøn“, der ikke omtales i den Manſke Krønike, hvilken for det meſte kun holder ſig til Begivenheder paa Øen ſelv, men ſom maa have været en Fader til den oven nævnte Ottar, der 1142 blev Dublins Herre, ſynes neppe at kunne have været Søn af nogen anden end den omkring 1138 afdøde Ottar Jarl i Thorsaa, Frakarks Broder, hvis Frænder,

  1. Se ovenfor S. 649.
  2. De fire Meſtres Annaler.
  3. Dette omtales kun i Ulſter-Annalerne.
  4. Denne Connor O’Brian, Tirdelvachs Søn, maa ikke forvexles med den i det følgende nævnte Connor O’Brian, Diarmids Søn, hans Frænde.
  5. De fire Meſtres Annaler. Ragnvald kaldes her „Maormor“, hvilket ej kan betegne andet end „Jarl“. Men i de Manſke Annaler eller vore Sagaer omtales han ej.
  6. Ulſter-Annalerne, ved 1133.