Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/839

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
821
Jarlerne Ragnvald og Harald i Norge.

at overfalde og dræbe en ſkotſk Jarl[1], ſom for nogen Tid ſiden havde dræbt hans Fader, hvorefter han var vendt tilbage til Orknøerne. De ſkotſke Geſandter fandt en venlig Modtagelſe hos Ragnvald Jarl, ſom laante deres Ærende villigt Øre, og tilſagde Svein ſin Tilgivelſe. Denne indfandt ſig nu ſelv, Jarlen ſkjenkede ham Fred og fuldkomment Venſkab, og han vendte tilbage til ſine Gaarde. En Tidlang herſkede der nu Ro og Fred paa Øerne[2].

Paa denne Tid lod Kong Inge, efter Agmund Drengs og hans Broder Erlings Raad, Ragnvald Jarl med mange Æresbeviisninger indbyde til ſig, for at ſikre ſig denne mægtige Mands Venſkab og Hengivenhed, iſær for det Tilfælde, at der ſkulde opſtaa nogen alvorlig Uenighed mellem ham og hans Brødre. Ragnvald, der ſelv var beſlægtet med Kyrpinga-Orms Sønner, og ſom derhos længedes meget efter at gjenſee Frænder og Venner, modtog ſtrax Indbydelſen, gjorde ſig rejſefærdig, og drog den følgende Vaar (1150) over til Norge. Harald Jarl, der nu var i ſit 17de Aar, fulgte efter eget Ønſke med ham, for at ſee ſig om og fornøje ſig. De rejſte, merkeligt nok, ikke paa egne Skibe, men toge ſig Fragt paa Kjøbmandsſkibe, dog med et glimrende Følge, hvori imidlertid Svein Asleivsſøn ej ſynes at have været. De kom til Bergen, hvor Inge paa denne Tid var, fandt den bedſte Modtagelſe, og opholdt ſig der længe om Sommeren. Det ſtaar ikke udtrykkeligt nævnt, at Ragnvald og Harald aflagde Inge Troſkabsed eller at den ſidſte fik Jarlsnavn af ham, men man kan ikke deſto mindre anſee det ſom ſikkert, at dette ſkede, thi det faldt ſaagodt ſom af ſig ſelv, og i modſat Fald vilde i det mindſte Harald ſtrengt taget ikke kunne have været berettiget til Jarldømmet paa Øerne. Det maa vel endog anſees ſom Hovedhenſigten, hvorfor Ragnvald var indbuden og Jarlerne vare komne[3].

Det vækker ved førſte Øjekaſt Forundring, at Svein Asleivsſøn og viſtnok mange andre Høvdinger paa Orknøerne og Syderøerne, i denne Tid, da Chriſtendommen dog forlængſt var indført, kunde foretage ſlige Tog paa egen Haand, ſom de nys nævnte fuldſtændige Vikingetog, ligeſom i Hedendommens Dage, til Englands. Skotlands og Irlands Kyſter. Men Omſtændighederne vare netop nu ſærdeles gunſtige og opfordrende dertil. Efter den engelſke Konge Henrik den 1ſtes Død 1135, opſtod der en langvarig Kamp om Kronen mellem hans Syſterſøn Stephan af Boulogne,

  1. Denne Jarl ſkal ifølge Orknøyinga Saga have hedet Valthjof, men ſkotſke Oldſkrifter omtale ham ikke.
  2. Orknøyinga Saga, S. 244—258.
  3. Orknøyinga Saga S. 258. At Jarlernes Ankomſt til Norge ſkede i 1150, vil i det følgende blive viiſt.