Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/838

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
820
Inge, Sigurd og Eyſtein Haraldsſønner.

for hans og Margads Skyld, beſluttede hemmeligt med denne at forlade Borgen, ſkjønt Beſætningen erklærede at den var beredt til at forſvare ſig til det yderſte med ham. Om Natten lod han ſig ſelv og Margad ved Snorer hejſe ned i Søen, der gik lige ind under Borgmuren, derpaa ſvømmede de langs Kyſten, indtil de kom forbi nogle Klipper, hvor de ubemærket kunde komme i Land. Herfra begave de ſig til Sutherland, og videre til Moray og Doveran. Her fandt de et Fragtſkib fra Orknø, paa hvilke de droge ſydefter langs Skotlands Kyſt indtil Øen May ved Indløbet til Forth-Fjorden, hvor de laa børfaſte en Uge. Paa Øen ſtod et Auguſtinerkloſter, for hvis Abbed[1] Svein og hans Mænd angave ſig ſom Geſandter fra Ragnvald Jarl til den ſkotſke Konge. Munkene, ſom betvivlede Sandheden af dette Udſagn og mistænkte de Fremmede for at være Sørøvere, ſendte Bud ind til Landet efter Folkehjelp; men da hine merkede dette, ſkyndte de ſig ombord, plyndrede en heel Deel Gods fra Kloſtret, og ſejlede ind i Fjorden, hvor Svein begav ſig til Edinburgh og opſøgte Kong David, hvem han uden Forbehold berettede alt hvad der var ſkeet, og hvad der havde bragt ham did. David, ſom gjerne ønſkede at faa den kjekke, dygtige og indflydelſesrige Mand i ſin Tjeneſte, tog vel imod ham, erſtattede Kloſtret paa May den Skade, han havde tilføjet det, tilbød ham at lade hans Huſtru hente fra Orknø, og lovede ham al ønſkelig Udmerkelſe, derſom han vilde tage Tjeneſte hos ham. Men Svein, ſom ſynes at have haft oprigtig Hengivenhed for Ragnvald Jarl, bad kun om at Margad maatte forblive hos Kongen, men at han for øvrigt vilde anvende ſin Indflydelſe til at forlige ham med Jarlen. Kong David blev noget ſtødt herover, men da Svein forſikrede, at han i højeſte Maade ſatte Priis paa hans Venſkab, ſkjønt han ej kunde bekvemme ſig til at modtage hans velmeente Tilbud, lovede han ham at opfylde hans Bøn, og ſendte Geſandter til Ragnvald med Gaver, og den Anmodning, at han vilde ſlutte Forlig med Svein[2]. Jarlen havde imidlertid, ſom Svein forudſaa, ſkjenket Beſætningen i Borgen Livet, da den ſtrax efter hans Flugt overgav ſig, og han fandt det højſt uridderligt at ville lade dem undgjelde for hvad Svein og Margad havde gjort. Thorbjørn var dragen med en Deel Folk til Søs over Morayfjorden for at opſøge Svein, og da han ej fandt ham, havde han benyttet Lejligheden til

  1. Han hed, ifølge Orknøyinga Saga, Baldvin. Han omtales for øvrigt, ſaavidt vides, ingenſteds i de ældre ſkotſke Kildeſkrifter.
  2. Det er ej uſandſynligt, at disſe Geſandter eller maaſkee ogſaa Svein ſelv ved ſin Tilbagekomſt kan have medbragt det oven omtalte Brev fra David til Jarlerne Ragnvald og Harald.