Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/838

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
820
Inge, Sigurd og Eystein Haraldssønner.

for hans og Margads Skyld, besluttede hemmeligt med denne at forlade Borgen, skjønt Besætningen erklærede at den var beredt til at forsvare sig til det yderste med ham. Om Natten lod han sig selv og Margad ved Snorer hejse ned i Søen, der gik lige ind under Borgmuren, derpaa svømmede de langs Kysten, indtil de kom forbi nogle Klipper, hvor de ubemærket kunde komme i Land. Herfra begave de sig til Sutherland, og videre til Moray og Doveran. Her fandt de et Fragtskib fra Orknø, paa hvilke de droge sydefter langs Skotlands Kyst indtil Øen May ved Indløbet til Forth-Fjorden, hvor de laa børfaste en Uge. Paa Øen stod et Augustinerkloster, for hvis Abbed[1] Svein og hans Mænd angave sig som Gesandter fra Ragnvald Jarl til den skotske Konge. Munkene, som betvivlede Sandheden af dette Udsagn og mistænkte de Fremmede for at være Sørøvere, sendte Bud ind til Landet efter Folkehjelp; men da hine merkede dette, skyndte de sig ombord, plyndrede en heel Deel Gods fra Klostret, og sejlede ind i Fjorden, hvor Svein begav sig til Edinburgh og opsøgte Kong David, hvem han uden Forbehold berettede alt hvad der var skeet, og hvad der havde bragt ham did. David, som gjerne ønskede at faa den kjekke, dygtige og indflydelsesrige Mand i sin Tjeneste, tog vel imod ham, erstattede Klostret paa May den Skade, han havde tilføjet det, tilbød ham at lade hans Hustru hente fra Orknø, og lovede ham al ønskelig Udmerkelse, dersom han vilde tage Tjeneste hos ham. Men Svein, som synes at have haft oprigtig Hengivenhed for Ragnvald Jarl, bad kun om at Margad maatte forblive hos Kongen, men at han for øvrigt vilde anvende sin Indflydelse til at forlige ham med Jarlen. Kong David blev noget stødt herover, men da Svein forsikrede, at han i højeste Maade satte Priis paa hans Venskab, skjønt han ej kunde bekvemme sig til at modtage hans velmeente Tilbud, lovede han ham at opfylde hans Bøn, og sendte Gesandter til Ragnvald med Gaver, og den Anmodning, at han vilde slutte Forlig med Svein[2]. Jarlen havde imidlertid, som Svein forudsaa, skjenket Besætningen i Borgen Livet, da den strax efter hans Flugt overgav sig, og han fandt det højst uridderligt at ville lade dem undgjelde for hvad Svein og Margad havde gjort. Thorbjørn var dragen med en Deel Folk til Søs over Morayfjorden for at opsøge Svein, og da han ej fandt ham, havde han benyttet Lejligheden til

  1. Han hed, ifølge Orknøyinga Saga, Baldvin. Han omtales for øvrigt, saavidt vides, ingensteds i de ældre skotske Kildeskrifter.
  2. Det er ej usandsynligt, at disse Gesandter eller maaskee ogsaa Svein selv ved sin Tilbagekomst kan have medbragt det oven omtalte Brev fra David til Jarlerne Ragnvald og Harald.