Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/837

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
819
Svein Asleivsſøn i Skotland.

til, hvad der uretteligt var forholdt ham af Byttet. Thorbjørn takkede og modtog Tilbudet, men ſagde dog, at han vilde tilføje Svein en eller anden Beſkæmmelſe, og dette udførte han ogſaa, idet han forſkød ſin Huſtru Ingegerd, Sveins Syſter, og ſendte hende over til ham til Katanes. Derved opſtod der fuldkomment Fiendſkab mellem dem, og Thorbjørn undlod ikke, naar han kunde, at ophidſe Jarlen imod Svein. Der manglede heller ikke Anledning til at finde Sag med ham. Under ſin Fraværelſe paa det ſidſte Syderø-Tog havde Svein ſat en af ſine Tilhængere, ved Navn Margad Grimsſøn, til at have Opſyn med hans Gaard paa Duncansby og beſtyre Syſlen. Margad havde opført ſig voldſomt og overmodigt, og derved ſkaffet ſig en Mængde Fiender, ſom for det meſte ſøgte og fandt Beſkyttelſe hos den anſeede Høvding Roald i Vik (Wick), hvis Søn Svein ſtod i ſtor Yndeſt hos Ragnvald, og var hans Skutelſvend. Heraf opſtod der et dødeligt Fiendſkab mellem Roald og Margad, der tilſidſt gik ſaa vidt, at denne, endog efter Sveins Tilbagekomſt, gjorde ſig et Ærende til Vik, overfaldt Roald, og dræbte ham. Han ſøgte ſiden Beſkyttelſe hos Svein, der ogſaa tog ſig troligt af ham, og indſluttede ſig med ham i det ſterke, ved Søen beliggende Kaſtell Lambaborg i Thrasvik (nu Freswick), hvor han indrettede ſig paa at kunne udholde en langvarig Belejring, idet han med ſin Beſætning, der beſtod af 60 Mand, ſkaffede ſig det nødvendige Forraad af Levnetsmidler ved uden videre at plyndre Gaardene i Omegnen. Til dette Uvæſen kunde Ragnvald Jarl ikke lukke Øjnene, desuden ophidſedes han mod Svein ſaavel af den dræbte Roalds Søn, ſom af Thorbjørn Klerk og de øvrige Høvdinger, der troede ſig forurettede ved Delingen af det ſyderøiſke Bytte. Han drog med en betydelig Styrke, og ledſaget af hine Høvdinger, over til Katanes, hvor han omringede Borgen. Svein traadte frem paa Muren og ſpurgte Jarlen, hvad hans Ærende var. Jarlen fordrede Margad udleveret. Paa Sveins Spørgsmaal, om han i ſaa Fald vilde ſkjenke Margad Livet, ſvarede Jarlen at han intet beſtemt Løfte vilde give, og Svein erklærede da, at han for ſit Vedkommende viſtnok intet heller ønſkede, end at være vel forligt med Jarlen, men dog ej nennede at udlevere ſin Ven og Tilhænger i hans dødelige Fienders Vold. Thorbjørn Klerk udlod ſig om, hvor frekt det var af Svein at tale om ſit venſkabelige Sindelag mod Jarlen, ſtrax efter at han havde herjet i hans Beſiddelſer. Svein bad Thorbjørn tie ſtille i en Sag ſom ikke vedkom ham„ og ytrede den Frygt, der og ſiden gik i Opfyldelſe, at han i ſin Tid vilde lønne Jarlen ilde for hans Venſkab. Ragnvald ſagde at de ej ſkulde mundhugges, og lod nu Borgen indſlutte ſaa længe, at Beſætningen begyndte at lide Mangel paa Proviant. Svein, ſom paa den ene Side ikke vilde udlevere Margad til den visſe Død, men paa den anden Side heller ikke ønſkede at ſaa mange brave Mænd ſkulde lide Hungersnød