Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/833

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
815
Harald Maddadhsſøn faar Jarlsnavn.

Harald, men ogſaa dennes Forældre ſkulde indfinde ſig. Da Ottar Jarl i Thorsaa, Margretes Morbroder og Erlend Haraldsſøns Foſterfader, ved denne Lejlighed aldeles ikke nævnes, og det derhos ikke ſynes rimeligt, at et Møde, ſom det her omhandlede, der ſtred ſaaledes mod hans Plejeſøns og tildeels hans egne Interesſer, vilde have været afholdt i hans umiddelbare Nærhed, kan man allerede heraf ſkjønne, at han paa den Tid ej længer var i Live. Forliget kom iſtand paa de opſtillede Vilkaar, og bekræftedes med Ed paa begge Sider. Den femaarige Harald Maddadhsſøn blev overgiven til Ragnvalds Varetægt, fulgte med ham til Orknøerne, og fik Jarlsnavn. Da denne Titel ikke tildeeltes ham af Norges Konger, og Ragnvald ſelv ej var berettiget til at give ham den, maa man nødvendigviis antage, at han fik den af den ſkotſke Konge for Katanes, og ſaaledes ved denne Lejlighed forlenedes med dette Landſkab, en Omſtændighed, der maaſkee bedre end nogen anden tjener til at forklare Ragnvalds Villighed til at anerkjende ham ſom Medregent. Thi naar Ragnvald ſkulde herſke paa hans Vegne, vilde han derved ogſaa middelbart blive Herre over Katanes, ſom hidtil ikke adlød ham. I det mindſte finde vi ſaavel Ragnvald, ſom Harald, efter denne Tid optrædende ſom Herre til Katanes, og herved kan man ogſaa bedſt forklare, hvorledes Kong David omtrent ſamtidigt eller i de nærmeſte Aar derefter kunde ſende et Brev til Ragnvald Jarl og Jarlen af Katanes (Navnet angives ikke) i Fællesſkab, hvori han beder dem om at tage Munkene i Dornoch paa Katanes under deres Beſkyttelſe[1]. Det er ſaaledes aldeles viſt, at Ottar Jarl var afgaaen ved Døden i Tiden mellem Paal Jarls Tilfangetagelſe og Forliget paa Katanes, altſaa i 1137 eller 1138. Med Harald fulgte ſom hans egentlige Foſterfader og Opdrager Thorbjørn Klerk, Datterſøn af Frakark. Thorbjørn var en klog, kjek og driftig, men dertil ſlem og voldſom Mand. Han egtede Ingerid, en Syſter af Svein Asleivsſøn, og de vare en Tidlang ypperlige Venner. Harald Jarl voxede ſaaledes op og naaede Ynglings-Alderen under Ragnvald Jarls Formynderſkab, medens denne herſkede ſaavel over Øerne, ſom i hans Navn over Katanes. Der tales ikke udtrykkeligt om, hvilken Behandling Harald ned hos Ragnvald Jarl, men alt tyder hen paa, at denne viſte ham den oprigtigſte Velvilje og Tillid, hvilket ogſaa var at vænte af en Mand af ſaa

  1. Registrum de Dunfermline, 23. Tiden angives ej nøjagtigt, men maa, ſom det ſynes, nærmeſt henføres til de Uroligheder, ſom Svein Asleivsſøn vakte, ſe nedenfor. Dornoch, der ſiden blev Sædet for Biſkopperne i Katanes, ligger netop paa den ſaakaldte Ekkjalsbakke, ved Udløbet af Floden Ochiell eller Ekkjal; altſaa paa et Sted, ſom iſær var udſat ved de hyppige Fejder, ſom fandt Sted i hine Egne. Sandſynligviis er det endog Byen eller Havnen Dornoch, ſom vore Forfædre betegne med „Ekkjalsbakke“.