Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/831

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
813
Kongernes Familieforhold.

at hverken Kong Sigurds Perſonlighed eller hans Omgivelſer vare ſkikkede til at gjøre ham yndet af Folket.

Den tredje Broder, Eyſtein, var ſorthaaret, mørk af Anſigtfarve, for, noget over Middelhøjde, klog og forſtandig, men overhaands pengekjær og gjerrig, hvorved han ſkaffede ſig mange Uvenner. Der tales ikke det mindſte om at han havde ſaadanne Vanſkeligheder med Sproget, ſom hans Fader Harald Gille, uagtet ogſaa han førſt kom ſom voxen veſtenfra; ja vi erfare endog, at han ſom nys berettet, lod Skalden Einar Skulesſøn, ſom han gjorde meget af, ja endog udnævnte til ſin Stallare, kvæde Viſer for ſig, og forſtod dem[1]. Man maa derfor næſten formode, at han har lært Sproget paa Syderøerne, eller har været opdragen i en norſk Familie. Han egtede Ragna, Datter af en Nikolas Maaſe, om hvem for øvrigt intet vides, men ſom rimeligviis var en anſeet Lendermand.

85. Begivenheder i Skatlandene. Harald Maddadhsſøn bliver Ragnvalds Medregent paa Orknøerne. Kong Gudrød paa Syderøerne.


Medens alle de nys ſkildrede Begivenheder foregik i Norge, og op toge Formynder-Regjeringens Medlemmer ſaaledes, at de en Tidlang ikke kunde ſkjenke Skatlandene nogen ſynderlig Opmerkſomhed, havde en vigtig og følgerig Forandring fundet Sted paa Orknøerne. Ragnvald Jarl havde nemlig, to Aar efter at Paal Jarl var bleven bortført, maattet tage den femaarige Harald Maddadhsſøn, Harald Jarls Datterſøn, til Medregent. De nærmere Omſtændigheder derved fortælles ſaaledes. Den anden Vinter efter at Ragnvald havde erhvervet Herredømmet paa Øerne, var han til Julegjeſtebud paa ſin Gaard Knarrarſtad, inderſt ved Skalpeid, ikke langt ſøndenfor Kirkevaag. Sjette Dag Juul (30te Decbr.) ſaa man et Skib komme ſøndenfra Pettlandsfjorden. Vejret var godt, og Jarlen ſtod med flere Mænd ude, for at betragte Skibet efter ſom det nærmede ſig. Det lagde til Kyſten og man talte ikke færre end 15 eller 16 Mænd, ſom ſtege i Land. I Spidſen for dem gik en Mand i en graa Kappe, med Haaret opſtrøget under Huen, raget Hage, men langt Skjeg paa Siderne. Jarlens Mænd fandt denne Dragt noget underlig, men en af dem, Hirdpreſten Rolf, ſagde at han kjendte Manden, og at det

    have hørt hjemme i Viken, medens den anden Beretning ſiger at de vare mægtige Mænd paa Oplandene, ja nævner endog Randsfjorden og Steder, beliggende ved den. Af denne Grund maa den foretrækkes, ligeſom der heller ikke ſynes at være noget at indvende mod Troværdigheden af dens egentlig hiſtoriſke Deel.

  1. Se ovenfor S. 806, jvfr. Morkinſkinna fol. 36. a.