Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/828

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
810
Inge, Sigurd og Eyſtein Haraldsſønner.

Erling Ormsſøns Frænde. At der herved ikke ſigtes alene til den Omſtændighed, at Ragnvald, ſom Søn af den orknøiſke Jarledatter Gunnhild, nedſtammede fra Armnødlinge-Ætten, ſees deraf, at allerede Kol, Ragnvalds Fader, kalder Kyrpinga-Orm ſin Frænde[1]. Med denne Green af Hørda-Kaares Æt var igjen den mægtige ſognſke Æt forbunden ved Lendermanden Jon Petersſøns Giftermaal med Ragnvalds Syſter Ingerid, ſom ovenfor omtalt.

Det er ligeledes ovenfor omhandlet, hvorledes hiin anſeede Lendermand, Egil Aaskellsſøn fra Aurland, der deltog i Steigar-Thores uheldige Oprør, og ſandſynligviis var hans Svigerſøn, tillige ſynes at have været en Frænde af Søle-Ætten. En Søn af Egil, ved Navn Aaskell, levede endnu, ſom det ſynes i 1161[2]. At Steigar-Thores Æt og Søle-Ætten, faa vel ſom Stødle-Ætten, vare nær forbundne, ſynes man næſten at maatte ſlutte af den Omſtændighed, at Lendermanden Aslak Erlendsſøn paa Hernøerne udenfor Bergen, der udtrykkelig ſiges at være en Datterſøn af Thore, ikke alene bærer et af Ætte-Navnene i Hørda-Kaares Slægt, men ogſaa deeltog med Ragnvald Jarl i hans Tog til Orknøerne, og, ſom vi i det følgende ville erfare, ſenere i hans Korstog, ved hvilke Lejligheder det iſær ſynes at have været nærmere eller fjernere Frænder af Hørdakaare-Ætten, ſom ſtode Ragnvald bi. For Reſten tyder den Omſtændighed, at Aslak var Lendermand, ſaa vel ſom at Kong Eyſtein Magnusſøn var gift med hans Morbroder Guthorms Datter, hen paa, at Steigar-Thores Æt nu atter var kommen til Værdighed og Anſeelſe. Guthorm var endnu, ſom det udtrykkeligt berettes, i Beſiddelſe af den prægtige Maſurbolle, Kong Harald Haardraade havde ſkjenket ham, da han aller førſt gav ham Kongenavn[3].

En anden med Kongehuſet nær beſlægtet Æt, var den mægtige Steige-Æt fra Engeløen paa Haalogaland. Vi have allerede ſeet, hvorledes Sigurd Ranesſøn paa Steig havde udmerket ſig under Magnus Barfod, var bleven gift med hans Halvſyſter Skjaldvar, og havde faaet Finnefærden i Forlening, den han endog beholdt efter hiin ſtore og farlige Proces med Kong Sigurd Jorſalafarer, der omſider tog ham til Naade.

  1. Se ovenfor S. 690, jvfr. Orkneyingaſaga S. 162.
  2. Ved dette klar omtales nemlig i Haakon Herdebreds Saga Cap. 24, Snorre, Magnus Erlingsſøns Saga Cap. 4, en Aaskell, der, ligeſom Egil, ſkrives af Aurland eller Forland. Saa vel denne Steds-Angivelſe ſom Navnet Aaskell tyder umiskjendeligt paa nært Slægtſkab.
  3. Harald Haardraades Saga Cap. 20, Snorre Cap. 24, Fagrſkinna Cap. 174. Jfr. ovenfor S. 30, 31; Thorgils Snorresſøn nævnes her ſom den, der ſelv havde talt med Guthorm Thoresſøns Datter Gudrid, og ſeet Bollen faa vel ſom den Kappe, Harald ſkjenkede hans Fader. Thorgils levede, ſom paa hiint Sted viiſt, omkring 1170.