Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/827

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
809
Lendermands-Ætter.


Guthorm paa Rein synes at have levet meget længe. Han var tre Gange gift, og havde mange Børn, ved hvis Giftermaal hans Æt forbandtes med endnu flere andre mægtige Ætter. Eldrid Jonsdatter, som nys er nævnt, var hans første Kone; en af deres Døtre var hiin Ingerid, der, som ovenfor nævnt, egtede Guthorm Austmannssøn i Jemteland. Anden Gang var han gift med en Bergljot, og havde med hende Sønnen Aasulf, der dog, uagtet han, efter Navnet at dømme, var bestemt til at arve Ættens Besiddelser og Magt, ikke senere omtales, og derfor maa være død meget ung. Tredje Gang egtede Guthorm Sigrid, der paa mødrene Side nedstammede fra Aurland-Ætten i Sogn, eftersom hun var en Datterdatter af Svein Brynjulfssøn, og saaledes Nærsyskendebarn til den forhen omtalte Lendermand Jon Peterssøn i Sogn. Hendes og Guthorms Søn var Baard, der siden blev Ættens Hoved, og spillede en betydelig Rolle under Kong Sverre.

Hvorledes Arnmødlinge-Ætten ligeledes gjennem Finn Jarls Datter Ingebjørg Jarle-Moder var beslægtet med Orknø— Jarlerne, er oftere nævnt, saa vel som, hvorledes Kyrpinga-Orm selv var en Dattersøn af Finn Arnessøns anden Datter Sigrid, saa at ogsaa Stødle-Ætten i det mindste paa denne Maade var nær forbunden med Arnmødlinge-Ætten, om den ikke allerede, hvad der er højst sandsynligst, ved tidligere Giftermaal stod i Forbindelse med den. Hvor vidt Stødle-Ætten var beslægtet med den i Nærheden hjemmehørende Søle-Æt, eller Erling Skjalgssøns Efterkommere, paa Jæderen, siges ingensteds, men at det forholdt sig saa, er højst sandsynligt, og antydes endog tildeels af Navnet „Erling“ i Stødle-Ætten, ligesom det vel endog maa ansees rimeligst, at Stødle-Ætten, ej mindre end Sole-Ætten, nedstammede fra Hørda-Kaare. For Resten synes det som om Søle-Ætten i lige nedstigende Linje uddøde med den ovenfor nævnte Svein Knutssøn, eller Rimhildssøn. Derimod omtales nogle Dattersønner af Aslak Erlingssøn paa Søle, nemlig den forhen nævnte Haakon Pungelta, en af Sigurd Slembedjakns Tilhængere, og hans Fætter Haakon Mage, der var Lendermand og Tilhænger af Kong Sigurds Søn Haakon, og, som er merkelig derved, at den Mand, der aller først nedskrev alle disse Begivenheder, Erik Oddssøn, fornemmelig fulgte hans Beretninger[1]. Hiin Aslak Erlingssøn maa have været en Søn af den Erling, der i 11148 bekrigede England. En anden Green af Hørda-Kaares Æt, nemlig Kale Sæbjørnssøns paa Agder, var nys, som vi have seet, kommen til den største Anseelse ved Ragnvald Jarls, Kales Sønnesøns, Ophøjelse paa Orknøernes Jarlesæde. Om ham heder det udtrykkeligt, at han var Agmund Drengs og

  1. Inge Haraldssøns Saga Cap. 12, Snorre Cap. 13. Morkinskinna fol. 33 b.