Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/827

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
809
Lendermands-Ætter.


Guthorm paa Rein ſynes at have levet meget længe. Han var tre Gange gift, og havde mange Børn, ved hvis Giftermaal hans Æt forbandtes med endnu flere andre mægtige Ætter. Eldrid Jonsdatter, ſom nys er nævnt, var hans førſte Kone; en af deres Døtre var hiin Ingerid, der, ſom ovenfor nævnt, egtede Guthorm Auſtmannsſøn i Jemteland. Anden Gang var han gift med en Bergljot, og havde med hende Sønnen Aasulf, der dog, uagtet han, efter Navnet at dømme, var beſtemt til at arve Ættens Beſiddelſer og Magt, ikke ſenere omtales, og derfor maa være død meget ung. Tredje Gang egtede Guthorm Sigrid, der paa mødrene Side nedſtammede fra Aurland-Ætten i Sogn, efterſom hun var en Datterdatter af Svein Brynjulfsſøn, og ſaaledes Nærſyſkendebarn til den forhen omtalte Lendermand Jon Petersſøn i Sogn. Hendes og Guthorms Søn var Baard, der ſiden blev Ættens Hoved, og ſpillede en betydelig Rolle under Kong Sverre.

Hvorledes Arnmødlinge-Ætten ligeledes gjennem Finn Jarls Datter Ingebjørg Jarle-Moder var beſlægtet med Orknø— Jarlerne, er oftere nævnt, ſaa vel ſom, hvorledes Kyrpinga-Orm ſelv var en Datterſøn af Finn Arnesſøns anden Datter Sigrid, ſaa at ogſaa Stødle-Ætten i det mindſte paa denne Maade var nær forbunden med Arnmødlinge-Ætten, om den ikke allerede, hvad der er højſt ſandſynligſt, ved tidligere Giftermaal ſtod i Forbindelſe med den. Hvor vidt Stødle-Ætten var beſlægtet med den i Nærheden hjemmehørende Søle-Æt, eller Erling Skjalgsſøns Efterkommere, paa Jæderen, ſiges ingenſteds, men at det forholdt ſig ſaa, er højſt ſandſynligt, og antydes endog tildeels af Navnet „Erling“ i Stødle-Ætten, ligeſom det vel endog maa anſees rimeligſt, at Stødle-Ætten, ej mindre end Sole-Ætten, nedſtammede fra Hørda-Kaare. For Reſten ſynes det ſom om Søle-Ætten i lige nedſtigende Linje uddøde med den ovenfor nævnte Svein Knutsſøn, eller Rimhildsſøn. Derimod omtales nogle Datterſønner af Aslak Erlingsſøn paa Søle, nemlig den forhen nævnte Haakon Pungelta, en af Sigurd Slembedjakns Tilhængere, og hans Fætter Haakon Mage, der var Lendermand og Tilhænger af Kong Sigurds Søn Haakon, og, ſom er merkelig derved, at den Mand, der aller førſt nedſkrev alle disſe Begivenheder, Erik Oddsſøn, fornemmelig fulgte hans Beretninger[1]. Hiin Aslak Erlingsſøn maa have været en Søn af den Erling, der i 11148 bekrigede England. En anden Green af Hørda-Kaares Æt, nemlig Kale Sæbjørnsſøns paa Agder, var nys, ſom vi have ſeet, kommen til den ſtørſte Anſeelſe ved Ragnvald Jarls, Kales Sønneſøns, Ophøjelſe paa Orknøernes Jarleſæde. Om ham heder det udtrykkeligt, at han var Agmund Drengs og

  1. Inge Haraldsſøns Saga Cap. 12, Snorre Cap. 13. Morkinſkinna fol. 33 b.