Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/826

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
808
Inge, Sigurd og Eystein Haraldssønner.

nok allerede før 1150 var indtraadt i den gejstlige Stand, da han sør 1157 var Kong Inges Kapellan, og i dette Aar af ham udnævntes til Erkebiskop[1].

Med den mægtige Reins-Æt, og saaledes middelbart og med Arnmødlinge-Ætten, var en anden søndmørsk Lendermands-Æt, der paa denne Tid spillede en langt mere fremragende Rolle end Arnmødlinge-Ætten, og tildeels synes at have fordunklet den, nær beslægtet. Dette var den efter Ættegaarden saakaldte Blindheims-Æt[2], eller Jon Smjorbaltes Efterkommere. Hans Søn Hallkell Huuk have vi allerede omtalt som den, der bragte Harald Gille til Norge. Den Forpligtelse; hvori Harald derved kom til ham, har vel bidraget til end mere at forhøje hans Anseelse. Hallkells Syster Eldrid var gift med Guthorm paa Rein, ligesom han igjen selv var gift med Guthorms Syster Sigrid. Hans Sønner, Simon Skaalp og Jon, hvilke i det følgende hyppigt ville blive omtalte, bleve, sandsynligviis omkring 1155, gifte hver med sin Datter af Kong Harald Gille, nemlig Simon Skaalp med Maria, og Jon med Margrete: et tydeligt Tegn paa den høje Stilling, Familien nu indtog[3]. Vi ville i det følgende see, hvorledes denne Æt i politisk Henseende viste sig mere urolig, og lagde mindre Fasthed og indbyrdes Enighed for Dagen, end de fleste.øvrige. Hallkell Huuk havde selv gjort Begyndelsen ved at bringe Harald Gille til Landet, og derved bevirke aldeles nye politiske Forviklinger. Under de senere Stridigheder mellem forskjellige Tronprætendenter ville vi stundom finde Ættens Medlemmer fordeelte paa begge de stridende Partier.

  1. Se det saakaldte Anekdoton, Sp. 18.
  2. Saaledes benævnes den i Haakon Haakonssøns Saga Cap. 161, med Tillæg, at den var den gjeveste eller en af de gjeveste paa Søndmøre. Her findes ellers, som ovenfor (I. 1. S. 339) nævnt, to Gaarde af dette Navn, en paa Vigerøen, og en anden paa Oxenøen indenfor Borgund; efter hvilken af disse Ætten benævnes, er vanskeligt at sige; da det imidlertid er rimeligt, at sidst nævnte Gaard er den samme, som den, der omtales paa oven anførte Sted i Egil Skallagrimssøns Historie, og denne nævnes i Forbindelse med Øen Had eller Hareidlandet, skulde man snarest tro, at Blindheim paa Oxenøen var Ættens Hovedgaard. Det er endog heel sandsynligt, at Hallkell Huuk nedstammede i lige Linie fra hiin Fridgeir, Arinbjørn Herses Systersøn, i hvis Sted Egil Skallagrimssøn kæmpede med Berserken Ljot den blege.
  3. Harald Gilles Saga Cap. 21, Snorre Cap. 22. Simon Skaalps og Marias Søn, Nikolas, nævnes allerede i 1101. De maa saaledes være blevne gifte før denne Tid. Maaskee Jon, der synes at have været yngre end Simon, blev gift senere. For Resten siges det kun udtrykkeligt om Jon, at han var en Søn af Sigrid Aasulfsdatter. Man skulde derfor næsten formode, at Simons Moder var en anden.