Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/826

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
808
Inge, Sigurd og Eyſtein Haraldsſønner.

nok allerede før 1150 var indtraadt i den gejſtlige Stand, da han ſør 1157 var Kong Inges Kapellan, og i dette Aar af ham udnævntes til Erkebiſkop[1].

Med den mægtige Reins-Æt, og ſaaledes middelbart og med Arnmødlinge-Ætten, var en anden ſøndmørſk Lendermands-Æt, der paa denne Tid ſpillede en langt mere fremragende Rolle end Arnmødlinge-Ætten, og tildeels ſynes at have fordunklet den, nær beſlægtet. Dette var den efter Ættegaarden ſaakaldte Blindheims-Æt[2], eller Jon Smjorbaltes Efterkommere. Hans Søn Hallkell Huuk have vi allerede omtalt ſom den, der bragte Harald Gille til Norge. Den Forpligtelſe; hvori Harald derved kom til ham, har vel bidraget til end mere at forhøje hans Anſeelſe. Hallkells Syſter Eldrid var gift med Guthorm paa Rein, ligeſom han igjen ſelv var gift med Guthorms Syſter Sigrid. Hans Sønner, Simon Skaalp og Jon, hvilke i det følgende hyppigt ville blive omtalte, bleve, ſandſynligviis omkring 1155, gifte hver med ſin Datter af Kong Harald Gille, nemlig Simon Skaalp med Maria, og Jon med Margrete: et tydeligt Tegn paa den høje Stilling, Familien nu indtog[3]. Vi ville i det følgende ſee, hvorledes denne Æt i politiſk Henſeende viſte ſig mere urolig, og lagde mindre Faſthed og indbyrdes Enighed for Dagen, end de fleſte.øvrige. Hallkell Huuk havde ſelv gjort Begyndelſen ved at bringe Harald Gille til Landet, og derved bevirke aldeles nye politiſke Forviklinger. Under de ſenere Stridigheder mellem forſkjellige Tronprætendenter ville vi ſtundom finde Ættens Medlemmer fordeelte paa begge de ſtridende Partier.

  1. Se det ſaakaldte Anekdoton, Sp. 18.
  2. Saaledes benævnes den i Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 161, med Tillæg, at den var den gjeveſte eller en af de gjeveſte paa Søndmøre. Her findes ellers, ſom ovenfor (I. 1. S. 339) nævnt, to Gaarde af dette Navn, en paa Vigerøen, og en anden paa Oxenøen indenfor Borgund; efter hvilken af disſe Ætten benævnes, er vanſkeligt at ſige; da det imidlertid er rimeligt, at ſidſt nævnte Gaard er den ſamme, ſom den, der omtales paa oven anførte Sted i Egil Skallagrimsſøns Hiſtorie, og denne nævnes i Forbindelſe med Øen Had eller Hareidlandet, ſkulde man ſnareſt tro, at Blindheim paa Oxenøen var Ættens Hovedgaard. Det er endog heel ſandſynligt, at Hallkell Huuk nedſtammede i lige Linie fra hiin Fridgeir, Arinbjørn Herſes Syſterſøn, i hvis Sted Egil Skallagrimsſøn kæmpede med Berſerken Ljot den blege.
  3. Harald Gilles Saga Cap. 21, Snorre Cap. 22. Simon Skaalps og Marias Søn, Nikolas, nævnes allerede i 1101. De maa ſaaledes være blevne gifte før denne Tid. Maaſkee Jon, der ſynes at have været yngre end Simon, blev gift ſenere. For Reſten ſiges det kun udtrykkeligt om Jon, at han var en Søn af Sigrid Aasulfsdatter. Man ſkulde derfor næſten formode, at Simons Moder var en anden.