selv paa Bryggen, og lod Skalden Einar Skulessøn, som da var i hans Tjeneste, hente for paa staaende Fod at kvæde et Vers om hendes prægtige Ferd[1]. Heraf kan man danne sig den bedste Forestilling om, paa hvilken stor Fod Paal Skoftessøn levede. Han og Ragnhild havde en Søn, ved Navn Nikolas Kuvung, der siden blev Lendermand og Herre til Giske[2].
Hovedet for Bjarkø-Grenen af Arnmødlinge-Ætten, Vidkunn Jonssøn, der endnu levede i 1139, maa vel være død kort efter; hans Søn, Erling Vidkunnssøn, der døde i 1183, og da efterlod en attenaarig Søn[3], arvede hans Besiddelser og Magt. Men paa Kvindesiden vare, som vi have seet, de fleste fornemme Lendermands-Ætter i Landet beslægtede med Arnmødlingerne. Paal Skoftessøns ene Syster Thora var Moder til Guthorm Aasulfssøn paa Rein, der nu var Hovedet for Skule Tostigssøns højt anseede Æt[4]. Hans anden Syster Ragnhild var, som tidligere nævnt, gift med Dag Eilifssøn, og havde med ham Sønnen Gregorius, der i Kong Inges senere Aar blev Rigets meest formaaende Mand. Muligt, at ogsaa den før omtalte Lendermand Vatn-Orm, Gregorius’s ældre Broder, var hendes Søn; sandsynligere er det dog, at han er fød i et tidligere Egteskab. Nærsyskendebarn af Paal Skoftessøn var Sauda-Ulf, en Dattersøn af Irunn Thorbergsdatter i hendes Egteskab med Ulf Stallare; Sauda-Ulfs Søn var den ovenfor nævnte throndhjemske Lendermand Peter, der, fordi han bar den femaarige Kong Sigurd paa Thinget, kaldtes Peter Burdarsvein. Ulf Stallares Sønnesøn, ligeledes Nærsyskendebarn af Paal Skoftessøn, var Erlend Jonssøn, med Tilnavnet Himalde paa Raasvold i Børgsen[5], hvis Søn, den senere saa berømte Erkebiskop Eystein, vist-
- ↑ Dette fortælles alene i Morkinskinna, fol. 36. a. I det Vers, Einar Skulessøn kvad om hende, heder det for Resten, at hun styrede mod „Utsteinssund“. Heraf synes det, som om hun, efter at have besøgt Bergen, rejste videre sydefter, til Utstein i Ryfylke.
- ↑ Nikolas Kuvung nævnes aller først som Lendermand omkring 1170, og sidste Gang i Aaret 1184; hans Søn, Paal Flida, omtales som Barn i 1181. Nikolas er saaledes rimeligviis sød omkring 1140.
- ↑ Se Sverres Saga Cap. 74.
- ↑ Guthorm Aasulfssøn paa Rein er allerede ovenfor (S. 780) omtalt som en af de Lendermænd i det Throndhjemske, der efter Harald Gilles Død understøttede hans Søn Sigurd, og fik ham ophøjet paa Tronen. Ved denne Lejlighed omtales ogsaa hans Broder, Ottar Balle.
- ↑ Om dette Slægtskab se nærmere ovenfor S. 453, saa vel som Slægttavlerne; jvfr. ogsaa Fagrskinna Cap. 215, Harald Haardraades Saga Cap. 55, Snorre Cap. 38. I Texten i Fornm. Sögur er ellers her ved en Fejl Peter Burdarsvein oversprungen.
