Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/825

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
807
Lendermands-Ætter.

ſelv paa Bryggen, og lod Skalden Einar Skulesſøn, ſom da var i hans Tjeneſte, hente for paa ſtaaende Fod at kvæde et Vers om hendes prægtige Ferd[1]. Heraf kan man danne ſig den bedſte Foreſtilling om, paa hvilken ſtor Fod Paal Skoftesſøn levede. Han og Ragnhild havde en Søn, ved Navn Nikolas Kuvung, der ſiden blev Lendermand og Herre til Giſke[2].

Hovedet for Bjarkø-Grenen af Arnmødlinge-Ætten, Vidkunn Jonsſøn, der endnu levede i 1139, maa vel være død kort efter; hans Søn, Erling Vidkunnsſøn, der døde i 1183, og da efterlod en attenaarig Søn[3], arvede hans Beſiddelſer og Magt. Men paa Kvindeſiden vare, ſom vi have ſeet, de fleſte fornemme Lendermands-Ætter i Landet beſlægtede med Arnmødlingerne. Paal Skoftesſøns ene Syſter Thora var Moder til Guthorm Aasulfsſøn paa Rein, der nu var Hovedet for Skule Toſtigsſøns højt anſeede Æt[4]. Hans anden Syſter Ragnhild var, ſom tidligere nævnt, gift med Dag Eilifsſøn, og havde med ham Sønnen Gregorius, der i Kong Inges ſenere Aar blev Rigets meeſt formaaende Mand. Muligt, at ogſaa den før omtalte Lendermand Vatn-Orm, Gregorius’s ældre Broder, var hendes Søn; ſandſynligere er det dog, at han er fød i et tidligere Egteſkab. Nærſyſkendebarn af Paal Skoftesſøn var Sauda-Ulf, en Datterſøn af Irunn Thorbergsdatter i hendes Egteſkab med Ulf Stallare; Sauda-Ulfs Søn var den ovenfor nævnte throndhjemſke Lendermand Peter, der, fordi han bar den femaarige Kong Sigurd paa Thinget, kaldtes Peter Burdarſvein. Ulf Stallares Sønneſøn, ligeledes Nærſyſkendebarn af Paal Skoftesſøn, var Erlend Jonsſøn, med Tilnavnet Himalde paa Raasvold i Børgſen[5], hvis Søn, den ſenere ſaa berømte Erkebiſkop Eyſtein, viſt-

  1. Dette fortælles alene i Morkinſkinna, fol. 36. a. I det Vers, Einar Skulesſøn kvad om hende, heder det for Reſten, at hun ſtyrede mod „Utſteinsſund“. Heraf ſynes det, ſom om hun, efter at have beſøgt Bergen, rejſte videre ſydefter, til Utſtein i Ryfylke.
  2. Nikolas Kuvung nævnes aller førſt ſom Lendermand omkring 1170, og ſidſte Gang i Aaret 1184; hans Søn, Paal Flida, omtales ſom Barn i 1181. Nikolas er ſaaledes rimeligviis ſød omkring 1140.
  3. Se Sverres Saga Cap. 74.
  4. Guthorm Aasulfsſøn paa Rein er allerede ovenfor (S. 780) omtalt ſom en af de Lendermænd i det Throndhjemſke, der efter Harald Gilles Død underſtøttede hans Søn Sigurd, og fik ham ophøjet paa Tronen. Ved denne Lejlighed omtales ogſaa hans Broder, Ottar Balle.
  5. Om dette Slægtſkab ſe nærmere ovenfor S. 453, ſaa vel ſom Slægttavlerne; jvfr. ogſaa Fagrſkinna Cap. 215, Harald Haardraades Saga Cap. 55, Snorre Cap. 38. I Texten i Fornm. Sögur er ellers her ved en Fejl Peter Burdarſvein overſprungen.