Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/824

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
806
Inge, Sigurd og Eyſtein Haraldsſønner.

have været meget yngre, ſiden han kaldes Kong Sigurds Foſtbroder. Til at bevirke en ſaadan Skilsmisſe mellem Kongerne, ſom den her omhandlede, og dertil endog et ſpendt Forhold, maatte en Begivenhed, ſom Ottar Birtings Drab, allerede være mere end tilſtrækkelig. Allerede i ſit 15de Aar, (1147) finde vi ſaaledes Kong Sigurd dragende om paa Veitſler i Viken med ſin egen Hird. Ved denne Lejlighed gav han et altfor tydeligt Beviis paa en Lidenſkabelighed, der var langt over hans Alder, men ſom rimeligviis var næret ved daarlige Omgivelſer og for en Deel havde ſin Grund i hans uſædvanligt tidlige legemlige Udvikling. Ved at komme gjennem en Gaard, hvor en anſeet Mand ved Navn Simon Thorbergsſøn boede, hørte han inde i et af Huſene en Kvinde ſynge ſaa fagert, at han fik en uimodſtaaelig Lyſt til at lære Sangerſken nærmere at kjende. Han red nærmere, tittede ind i Huſet, og ſaa en Pige ſidde ved en Kvern og male, ledſagende Arbejdet med den dejligſte Sang. Strax lod han ſine Mænd gjøre Holdt, bød dem at vente ſig ſaa længe, og gik ind til Pigen, der kun var en ringe Tjeneſtepige paa Gaarden, og derfor neppe engang vovede at negte den unge kongelige Elſker nogen Gunſt, om hans Beſøg end, hvad der er lidet troligt, ej var hende kjærkomment. Han begav ſig ſiden ud igjen til ſine Mænd, og red videre; men Simon og hans Huſtru Gunnhild toge ſig med Omhyggelighed af Thora — ſaaledes hed Pigen, — ſom nogen Tid efter fødte en Dreng til Verden, der blev kaldet Haakon, og anſaaes for at i være Kong Sigurds Søn; en Tro, ſom det heller ikke lader til, at enten han ſelv eller hans Mænd have modſagt. Haakon opfoſtredes dog fremdeles paa Simons Gaard tilſammen med hans Sønner, Agmund og Andreas[1]. Af Lændermands-Ætterne i Norge var for øvrigt fremdeles neppe nogen mere anſeet end Arnmødlinge-Ætten, ſkjønt dens Medlemmer i den lige nedſtigende Mandslinje, paa denne Tid kun vare faa, og, ſom det lader, blandede ſig kun lidet eller ſlet ikke i Dagens politiſke Spørgsmaal. Giſke-Grenen repræſenteredes af Skofte Agnmundsſøns eneſte overlevende Søn, Paal Skoftesſøn, om hvem man kun veed, at han havde en ypperlig Huſtru ved Navn Ragnhild, der ved et Beſøg i Bergen, ſom udtrykkeligt omtales, og ſandſynligviis ſtedſe, naar hun var paa længere Rejſer, ſejlede med megen Stads paa ſit eget Langſkib. Da hun efter hiint Beſøg forlod Bergen, ſtod Kong Eyſtein, der juſt opholdt ſig i Byen,

  1. Inge Haraldsſøns Saga Cap. 18. At dette ſkede 1147, uagtet Sigurd da neppe endnu havde fyldt ſit 15de Aar, ſees deraf at Sønnen, Haakon Herdebred, ved ſin Ophøjelſe paa Tronen i 1157 ſiges at have været 10 Aar gammel. Men et Spørgsmaal bliver det vel altid, om han virkelig var Kong Sigurds Søn.