Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/823

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
805
Formyndernes Afgang.

Han var rimeligviis en mægtig Lendermand, i alle Fald optræder han ſenere ſom ſaadan; og da han ligeledes viſer ſig ſom en ivrig Tilhænger, ej alene af ſin Stifſøn Kong Inge, men ogſaa efter dennes Død af Stødle-Ættens daværende Hoved, Erling Ormsſøn, maa man næſten antage, at Agmund Dreng ſelv har bragt hans Giftermaal med Dronning Ingerid iſtand, eller i alle Fald virket betydeligt dertil, for derved at ſkaffe ſig en Støtte mere mod det vikværſke Parti blandt Kong Inges Tilhængere, der neppe undlod at betragte hans Indflydelſe men en vis Skinſyge. I ſit Egteſkab med Arne havde Dronning Ingerid tre Sønner, Inge, Nikolas og Philip i Herdla, af hvilke de to ſidſte, iſær Nikolas, ſenere ſpillede en betydelig Rolle[1]. Hun havde med Arne ogſaa en Datter, ved Navn Margrete, der ſiden efter blev gift med Bjørn Bukk, en Søn af Agmund Drengs Heelſyſter Aaſa i dennes Egteſkab med en vis Nikolas, der ſandſynligviis ogſaa var Lendermand.

Ogſaa Kong Sigurds Formyndere, Agmund Svift og Saada-Gyrd, maa omtrent paa denne Tid have afgaaet ved Døden; maaſkee endog tidligere end Ottar Birtings Drab. Thi fra denne Tid i det mindſte ſynes begge Brødrene, Sigurd og Inge, at have haft hver ſin Hird, og levet afſondret fra hinanden. Sagaerne berette nemlig udtrykkeligt, at Enigheden mellem begge Brødrene ikke vedvarede længer, end de gamle, prøvede Formyndere levede; efter deres Død ſkilte de ſig fra hinanden og toge hver ſin Hird[2]. Saada-Gyrd maa desuden paa den Tid have været en meget gammel Mand, ſiden han allerede i 1135 kunde have en Søn, der var Lendermand i Viken, nemlig hiin Sigurd, der opførte ſig ſaa uhæderligt ved Vendernes Angreb paa Kongehelle, og, ſom der ſiges, ikke længe overlevede denne Skam[3]. Gyrds anden Søn Philip maa derimod

    Munthe i Saml. til det norſke Folks og Sprogs Hiſtorie I. 271. Man ſeer ogſaa tydeligt, at Arne med Familie hørte hjemme i Gulathingslagen.

  1. Nikolas blev, ſom bekjendt, ſiden Biſkop i Oslo, og var Kong Sverres farligſte Modſtander.
  2. Se Sagaerne, hvor dette omtales, (Inge Haraldsſøns Saga Cap. 21, Fagrſkinna Cap. 259.) I Ágrip Cap. 52 ſeer det ud ſom om Adſkillelſen ikke fandt Sted, førend ogſaa Agmund Dreng var død (1154). Men da det af det foregaaende er øjenſynligt, at Agmund har overlevet de andre Formyndere, og det desuden ikke er rimeligt, at de alle døde paa een Gang, ligeſom vi i alle Fald ſe, at Sigurd allerede i 1147, længe før Agmunds Død, havde ſin egen Hird, er det klart, at Sagaernes Ord ikke kunne tages ſaa nøje, men at de alene ſkulle antyde Forſkjellen mellem den Enighed, ſom fandt Sted mellem Brødrene, da alle Formynderne endnu levede, og det ſpendte Forhold, ſom ſenere opſtod.
  3. Se ovenfor S. 67. Det ſiges udtrykkeligt i Sagaerne, at Sigurd var Broder til Philip.