Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/822

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
804
Inge, Sigurd og Eyſtein Haraldsſønner.

pinga-Orms ældſte Søn. Hans Fader, Kong Magnus’s Foſterfader, var paa denne Tid ſandſynligviis død, thi han maa allerede ved Magnus’s Ophøjelſe paa Tronen have været en meget gammel Mand. Han havde, ſom ovenfor nævnt[1], været to Gange gift, begge Gange med Døtre af de fornemſte Slægter. Hans førſte Huſtru var nemlig Ragnhild, en Datter af Skule Toſtigsſøn paa Rein; hans anden, der ligeledes hed Ragnhild, var Sveinke Steinarsſøns Datter. Agmund Dreng var fød i hans førſte Egteſkab. En Søn af hans andet Egteſkab var Erling, der paa denne Tid endnu var ung og lidet anſeet i Sammenligning med Agmund, men ſiden opnaaede deſto ſtørre Magt og Anſeelſe. Fra den Tid, da Inge var kommen under Agmund Drengs Varetægt, ſynes Bergen eller i det mindſte Gulathingslagen en Tidlang at have været ſaavel hans, ſom Moderen, Dronning Ingerids, fornemſte Opholdsſted[2]. Der tales ikke om at hun havde Børn i ſit Egteſkab med Ottar Birting; men derimod havde hun efter hans Død, letfærdig, ſom hun fra Ungdommen havde været, en Søn med en vis Ivar Sneis[3], der fik Navnet Orm, øjenſynligt efter Agmund Drengs Fader Kyrpinga-Orm, der maaſkee juſt da nylig var død, eller i hvis Huus hun maaſkee har født Sønnen til Verden: under alle Omſtændigheder et talende Tegn paa, at ſaavel hun, ſom Kong Inge da ſtode under Agmund Drengs Beſkyttelſe. Siden egtede hun Arne paa Stodreim i Nordfjord, ſom derfor kaldtes Arne Kongsmaag[4].

    der havde meeſt at ſige hos Kong Inge; da det imidlertid i Kongeſagaerne heder, at Erling var lidet anſeet ſaa længe Agmund levede, det vil ſige i Sammenligning med ham, fremtræder Agmund følgelig ſom den egentlige Regent.

  1. Se ovenfor S. 456, 457. At Orm maa have været en meget gammel Mand omkring 1142, ſkjønnes deraf, at han kunde have været gift med en Datter af Skule Toſtigsſøn, der allerede var voxen i det mindſte i 1060, og hvis Datter neppe kan være bleven ſenere gift, end i 1090. Agmund Dreng var ſaaledes rimeligviis fød omkring 1095. Ogſaa Sveinke Steinarsſøns Datter kunde, for Faderens Alders Skyld, være fød omkring 1070 og gift 1090, men hun maa dog have været yngre, thi Erling, der ſelv ej blev gift førend i 1155, kan neppe have været fød før 1125.
  2. Saaledes i Orknøyingaſaga l. c., ved 1150, 1151.
  3. Denne Ivar Sneis omtales ellers ikke andenſteds; i Morkinſkinna kaldes han Ivar Sveinsſøn, hvilket vel kun er en Skrivfejl. Af Tilnavnet ſkulde man friſtes til at gjette paa, at han har været en Sønneſøn af hiin Lendermand Sigurd Sneis, Ragnvald Jarls Frænde, ſom faldt i Slaget ved Anglesey 1098. Maaſkee han var en Søn af den ovenfor omtalte Salmund, Sigurds Søn.
  4. At Stodreim er det ſamme ſom det i Diplomerne oftere under Formen Stofrheim forekommende Herreſæde i Nordfjord, nu Storeim, er beviiſt af