Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/821

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
803
Ottar Birtings Drab.

han en Aften ſkulde gaa til Kirke, for at høre Aftenſang, blev han aldeles uformodet overfalden bagfra og dræbt af en Mand, der ſtod paa Luur efter ham i Nærheden af Kirken. Overfaldet kom ſaa uventet, at Ottar endog, ved at høre Hvinet af Hugget, kun ſkal have holdt Armen og Kappen for, i den Tanke at det var en Sneebold, ſom en Gadedreng kaſtede efter ham. Hans Søn Alf Rode kom juſt ind paa Kirkegaarden, da han ſaa ſin Fader falde, og Morderen ſkynde ſig bort øſter om Kirken. Han løb ſtrax efter ham, indhentede ham ved Sanghuushjørnet, og dræbte ham øjeblikkelig. For denne raſke Udførelſe af Hevnen fik han megen Berømmelſe, men det er et ſtort Spørgsmaal, om han ikke derved gjorde det vanſkeligere at komme paa det rene med, hvo der egentlig var Anſtifteren af Drabet. Ottars Frænder og Venner gave, neppe med urette, Kong Sigurd Skylden. Han var nemlig, ſom vi have ſeet, meget misfornøjet med, at den mægtige Ottar havde ſluttet ſig ſaa nøje til Kong Inge. Sigurd var desuden nu allerede meget udviklet for ſin Alder, og havde, efter ſom han voxede op, givet flere Beviſer paa et overmodigt og uvyrdent Sind. Kong Eyſtein, der paa ſamme Tid opholdt ſig inde i Throndhjem, ſamlede ſtrax ved Efterretningen om Ottars Drab Folk til ſig, og begav ſig ud til Byen, omgiven af en talrig Skare Bønder, der alle vare meget hidſige efter at hevne det ſkjendige Drab paa Ophavsmanden. Kong Sigurd afbødede den truende Fare ved Tilbud om at beviſe ſin Uſkyldighed ved Jærnbyrd. Tilbudet blev ogſaa modtaget, ſandſynligviis ved Medvirkning af Kong Eyſtein, hvem Ottars Drab neppe kunde være ſaa ſynderlig uvelkomment, og ſom maaſkee endog ſatte ſig i Spidſen for Bønderne alene i den Henſigt at formilde deres Iver[1]. Der blev ſluttet Forlig, og en Dag beſtemt til Beviſets Aflæggelſe. Men da Forliget førſt var kommet iſtand, og Bønderne ſandſynligviis havde adſpredt ſig, forlod Kong Sigurd Byen, og rejſte ſyd i Landet, uden enten forinden eller ſenere at aflægge Beviſet. Den Mistanke, der hvilede paa ham, var ſaaledes visſelig grundet[2].

Ottar Birtings Sted, ſom Kong Inges Opdrager eller Hovedformynder, traadte nu den før omtalte Agmund Dreng[3] paa Stødle, Kyr-

    Ingerid, og hendes Søn, Kong Inge, med, kunde man vel ogſaa antage at hele Hoffet var tilſtede, og at Inge alene af den Grund ikke nævnes, at han endnu var umyndig, medens Sigurd derimod var ældre og videre fremme for ſin Alder.

  1. Vi finde nemlig ſiden Eyſtein ſtadigt ſom Sigurds Tilhænger mod Inge.
  2. Inge Haraldsſøns Saga, Cap. 15, Snorre Cap. 14. 15. Ottars Drab henføres vel ſandſynligſt til omkring 1146.
  3. Dette fremgaar øjenſynligt af det nys paaberaabte Udſagn i Orknøyinga Saga S. 258; Agmund Dreng tilligemed Broderen Erling omtales ſom de,