Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/82

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
64
Magnus den gode.

Haralds egen Hofſkald, fortæller at han kæmpede i Serkland, d. e. Saracenernes, eller de mohammedanſke Arabers, Land og erobrede 80 Byer[1]. Harald ſkal ogſaa,ifølge Skalden Bølverks Udſagn, have gjort et Søtog til Blaaland, hvilket Navn egentlig betegner det indre Afrika, men hvorved her neppe andet end Ægypten kan være meent[2]. Strax før hiint Tog mod Perkrin blev der ſendt en Hær til Syrien, og en Flaade til Ægypten, for at ſtaa den frafaldne ægyptiſke Emir i Tripolis bi. Flaaden landede ved Alexandria, tog mange Skibe og gjorde et ſtort Bytte[3]. Man kunde ſaaledes formode, at det nærmeſt er dette Tog, hvortil Bolverk ſigter, ſkjønt det ogſaa, ſom ſtrax nedenfor ſkal viſes, er højſt rimeligt, at Harald er forbleven temmelig længe i disſe Egne, og kan have gjort flere Strejftog til Ægypten. En anden af Haralds ſenere Hofſkalde, Stof, der digtede en Draapa om Harald, og, hvad hans Bedrifter udenlands angaar, ſkal nøje have rettet ſig efter hvad han hørte Harald ſelv og flere af hans Stalbrødre fortælle, taler ogſaa om et Tog, Harald ſkulde have gjort til Palæſtina, for at underkaſte Jeruſalem den græſke Kejſer. Stuf ſiger ikke udtrykkeligt, at han erobrede Jeruſalem ſelv, men han nævner dog, at hele den øvre Deel af Landet godvillig, og uden at herjes, underkaſtede ſig. Han tilføjer, at Harald overvandt og fældede mange Ugjerningsmænd ved Jordanflodens Bredder[4]. Den proſaiſke Sagaberetning, hvortil disſe Vers af Stuf anføres, lader Harald erobre hele Jorſalaland uden Sverdſlag, lader ham i Jeruſalem ofre rige Gaver til Chriſti Grav, det hellige Kors og mange andre Helligdomme, og derpaa ved at dræbe Røvere og onde Ugjerningsmænd frede Vejen ud til Jordan, hvor han efter Pilegrimenes Viis badede ſig. Da det nu er en bekjendt Sag, at Palæſtina og Jeruſalem paa denne Tid ſtode under den ægyptiſke Khalif, og at Kejſer Romanos ej alene ikke tilbageerobrede dem, men ikke engang gjorde noget Forſøg derpaa, er det let at indſee, at Harald ikke kan have udført ſaa ſtore Bedrifter her, ſom dem, Sagaen tillægger ham. Derimod er det ikke uſandſynligt, at den godvillige Underkaſtelſe af Landets øvre Deel, hvorom Stof taler, har beſtaaet deri, at enkelte Borge eller Diſtrikter, ſom tilhørte den oven omtalte

  1. Navnet „Saracener“ eller „Sarakener“ forkortedes nemlig af vore Forfædre til „Serker“. Dette Navn var i Middelalderen det ſædvanlige paa Moslemerne, eller Chalifatets mohammedanſke Underſaatter. Thjodolf ſiger, (Harald Haardraades Saga, Cap. 51, at Harald erobrede 80 Byer i Serkland, og derpaa drog i Krig til Sicilien. Hos Kedrenos, S. 732 kaldes hiin Alim udtrykkeligt „Sarakener“.
  2. Harald Haardraades Saga, Cap. 5. Ægypten ſtaar nemlig ved Nilen i umiddelbar Forbindelſe med Æthiopien, ad den Vej fik man ogſaa i Oldtiden de fleſte æthiopiſke (Neger-) Slaver, vore Forfædres „Blaamænd“.
  3. Kedrenos, S. 732.
  4. Harald Haardraades Saga, Cap. II. Snorre, Cap. 12. Fagrſk., Cap. 159.