Constantinopel indtraadte i Væringe-Korpset; de sige kun, at han lod sig hverve hos Kejseren, og at siden, under de Felttog han foretog, holdt Væringerne sig meget til ham, saa at han tilsidst blev deres Høvding. Det maa imidlertid ansees som vist, at Væringerne ej vare med paa dette første Søtog, medens man derimod af Bølverks Vers seer, at Harald deeltog deri[1]. Harald var altsaa da endnu ikke Væring. Vi erfare derhos, at Harald ved sin Ankomst til Constantinopel gik frem med den største Forsigtighed, og vilde ikke aabenbare for Nogen, ej engang for Væringerne, sin rette Byrd eller sit Navn, men gav m, som der fortælles, det falske Navn Nordbrikt[2]. Som Grund derfor angives, at udenlandske Kongesønner ej taaltes i Constantinopel, og endnu mindre fik nogen Befalingspost der. Uagtet en saadan Mistænkelighed mod fremmede Mænd af kongeligt Blod ret godt stemmer med hvad man ellers veed om den byzantinske Politik, synes det dog utroligt, at Haralds Herkomst, om den end var kjendt, skulde kunne vække nogen Uro. Hans Grund til at holde sit Navn og sin Stand hemmelige har derfor snarere været det Forhold, hvori han stod til den russiske Storfyrste og de med saa megen Mistænkelighed betragtede Russer[3]. Vi antage altsaa at han endnu i nogen Tid ikke indtraadte blandt Væringerne, men gjorde Tjeneste med de russiske Lejetropper. Der var just Anledning for dem til at anvendes. En saracenisk Høvding ved Navn Alim, overgav Borgen Perkrin i Babylonien til Kejseren; men skuffet i Haabet om de forvæntede Belønninger, greb han til Vaaben mod ham, overrumplede Borgen og nedsablede en Mængde af Kejserens Folk. Kejseren sendte nu (Aug. 1033) en Hær derhen, i hvilken der ogsaa, som det udtrykkeligt siges, var russiske Hjelpetropper[4]. Borgen blev indtagen, og saavel Alim som hans Søn dræbte. At Harald var med blandt disse russiske Hjelpetropper, er saa meget vissere, som Thjodolf, der senere var
- ↑ Der staar f. Ex. hos Snorre, Harald Haardraades Saga, Cap. 3: „Harald gik á mála“ (lod sig hverve), og drog samme Høst afsted med Galejerne o. s. v. Han holdt en Trop af sine egne Folk; Anføreren over hele Hæren var Gurp. Men Harald havde kun kort Tid været i Hæren førend Væringerne fattede nogen Yndest for ham, og fore de alle (Haralds Folk og Væringerne) sammen til de Slag, som holdtes; til sidst kom det dertil, at Harald blev Høvding for alle Væringerne“. Her staar det næsten udtrykkeligt, at Haralds Skare i Førstningen var afsondret fra Væringernes. For øvrigt vil det i det følgende nærmere sees, hvorledes det er urigtigt, at allerede det første Tog angives som det, hvor Gyrge og Væringerne vare med.
- ↑ Harald Haardraades Saga, Cap. 3. Navnet Nordbrikt er ellers mistænkeligt, se „Norsk Tidsskrift“ III. S. 169, 170.
- ↑ Se ovenfor I. 2. S. 80, 81.
- ↑ „Norsk Tidsskrift“ III. S. 155. Kedrenos, S. 732. („med Russerne og den øvrige romerske Styrke“, heder det).
