Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/81

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
63
Harald Sigurdsſøns Bedrifter.

Conſtantinopel indtraadte i Væringe-Korpſet; de ſige kun, at han lod ſig hverve hos Kejſeren, og at ſiden, under de Felttog han foretog, holdt Væringerne ſig meget til ham, ſaa at han tilſidſt blev deres Høvding. Det maa imidlertid anſees ſom viſt, at Væringerne ej vare med paa dette førſte Søtog, medens man derimod af Bølverks Vers ſeer, at Harald deeltog deri[1]. Harald var altſaa da endnu ikke Væring. Vi erfare derhos, at Harald ved ſin Ankomſt til Conſtantinopel gik frem med den ſtørſte Forſigtighed, og vilde ikke aabenbare for Nogen, ej engang for Væringerne, ſin rette Byrd eller ſit Navn, men gav m, ſom der fortælles, det falſke Navn Nordbrikt[2]. Som Grund derfor angives, at udenlandſke Kongeſønner ej taaltes i Conſtantinopel, og endnu mindre fik nogen Befalingspoſt der. Uagtet en ſaadan Mistænkelighed mod fremmede Mænd af kongeligt Blod ret godt ſtemmer med hvad man ellers veed om den byzantinſke Politik, ſynes det dog utroligt, at Haralds Herkomſt, om den end var kjendt, ſkulde kunne vække nogen Uro. Hans Grund til at holde ſit Navn og ſin Stand hemmelige har derfor ſnarere været det Forhold, hvori han ſtod til den rusſiſke Storfyrſte og de med ſaa megen Mistænkelighed betragtede Rusſer[3]. Vi antage altſaa at han endnu i nogen Tid ikke indtraadte blandt Væringerne, men gjorde Tjeneſte med de rusſiſke Lejetropper. Der var juſt Anledning for dem til at anvendes. En ſaraceniſk Høvding ved Navn Alim, overgav Borgen Perkrin i Babylonien til Kejſeren; men ſkuffet i Haabet om de forvæntede Belønninger, greb han til Vaaben mod ham, overrumplede Borgen og nedſablede en Mængde af Kejſerens Folk. Kejſeren ſendte nu (Aug. 1033) en Hær derhen, i hvilken der ogſaa, ſom det udtrykkeligt ſiges, var rusſiſke Hjelpetropper[4]. Borgen blev indtagen, og ſaavel Alim ſom hans Søn dræbte. At Harald var med blandt disſe rusſiſke Hjelpetropper, er ſaa meget visſere, ſom Thjodolf, der ſenere var

  1. Der ſtaar f. Ex. hos Snorre, Harald Haardraades Saga, Cap. 3: „Harald gik á mála“ (lod ſig hverve), og drog ſamme Høſt afſted med Galejerne o. ſ. v. Han holdt en Trop af ſine egne Folk; Anføreren over hele Hæren var Gurp. Men Harald havde kun kort Tid været i Hæren førend Væringerne fattede nogen Yndeſt for ham, og fore de alle (Haralds Folk og Væringerne) ſammen til de Slag, ſom holdtes; til ſidſt kom det dertil, at Harald blev Høvding for alle Væringerne“. Her ſtaar det næſten udtrykkeligt, at Haralds Skare i Førſtningen var afſondret fra Væringernes. For øvrigt vil det i det følgende nærmere ſees, hvorledes det er urigtigt, at allerede det førſte Tog angives ſom det, hvor Gyrge og Væringerne vare med.
  2. Harald Haardraades Saga, Cap. 3. Navnet Nordbrikt er ellers mistænkeligt, ſe „Norſk Tidsſkrift“ III. S. 169, 170.
  3. Se ovenfor I. 2. S. 80, 81.
  4. „Norſk Tidsſkrift“ III. S. 155. Kedrenos, S. 732. („med Rusſerne og den øvrige romerſke Styrke“, heder det).