Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/80

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
62
Magnus den gode.

Johannes’s Anbefaling, hævet til den høje Hof-Værdighed af Pantheon-Archont. Sne blev, ſom den liſtige Johannes havde beregnet, forelſket i Michael, og indlod ſig i utilladelig Forbindelſe med ham. Hendes Henſigt var nu at rydde Romanos af Vejen, egte Michael, og ſætte ham paa den ledige Trone. Medens “Romanos’s Magt ſted paa ſaa ſvage Fødder hjemme, truedes Riget ogſaa udenfra af farlige og mægtige Fiender. Saracenerne foruroligede de øſtlige Grændſelande, og gjorde ødelæggende Tog til Søs langs de græſke Kyſter. De nordlige Grændſer herjedes af Bulgarerne og Petſchenegerne. I Italien, hvor de græſke Kejſere endnu beſad den ſydøſtligſte Deel, eller Apulien og Calabrien, havde de i den ſenere Tid haft den ſtørſte Vanſkelighed ved at forſvare disſe Beſiddelſer mod de langobardiſke Hertuger og mod en Opſtand i Hovedſtaden Bari, der underſtøttedes af nordmanniſke Krigere, og uagtet det endnu kun var kort Tid ſiden man førſte Gang ſaa disſe i Italien, havde de dog allerede fæſtet Fod i Landet[1].

Der var ſaaledes Anledning nok for Harald til at komme i Felten og tilegne ſig Krigserfarenhed. Endnu ſamme Høſt, han kom til Conſtantinopel, deeltog han, ſandſynligviis blandt de rusſiſke Hjelpetropper, i et Søtog, den byzantinſke Anfører Nikephoros Karantenos gjorde med Galejflaaden[2] mod en Deel Saracener fra Afrika, der havde herjet Kyſterne lige fra Peloponnes til Korfu. Dette Tog var meget heldigt; Saracenerne bleve overvundne, en Deel af deres Skibe ſtukne i Brand: de øvrige lede paa Tilbagerejſen Skibbrud ved Sicilien, ſaa at Beſætningen fandt ſin Grav i Bølgerne. „Skibet, hvorpaa Harald kæmpede“, ſiger den ſamtidige Skald Bølverk Arnorsſøn, Thjodolfs Broder, „blev næſten fyldt med Blod, og de udſkyllede Liig dreve op paa Kyſten ſøndenfor Sicilien“[3]. Saracenerne i Afrika udruſtede ſtrax en ny Flaade paa 1000 Skibe, og begyndte atter at herje de græſke Kyſter, men med lige ſaa lidet Held ſom forhen: Nikephoros ſlog dem aldeles og bragte en Mængde Fanger til Conſtantinopel[4].

Dette var altſaa Haralds førſte Felttog i den græſke Kejſeres Tjeneſte. Vore Sagaer nævne ikke udtrykkeligt at han ſtrax ved ſin Ankomſt til

    ſom ſkaffede ham det andet Tilnavn, epilepticus (Guil. Appulus, p. 245). I vore Sagaer er Navnet ſtundom forkortet til Katalak, ſe Grettes Saga, Cap. 89. Ellers ſkrives det heelt ud, katalaktus, ſe Fagrſkinna, Cap. 150. Magnus den godes Saga, Cap. 3, Snorre, Cap. 3.

  1. Om Opſtanden i Bari ſaa vel ſom Nordmannerne i Nedre-Italien ſe ſtrax nedenf.
  2. „Samme Høſt foor han ud paa Galejerne med Hærmænd ud i Grækenlandshavet“, ſtaar der i Harald Haardraades Saga, Cap. 3, Snorre, Cap. 3.
  3. Harald Haardraades Saga, Cap. 5.
  4. Kedrenos, S. 730—732.