Sogn, Skidan eller Skien i Grønafylke omtales, men som allerede bestaaende, noget over 40 Aar senere, og deres Oprindelse skriver sig vel derfor ogsaa fra denne Tid[1]; det samme kan, som vi snart ville see, siges om Kjøbstaden Hamar paa Oplandene, om den end nærmest skylder det nye Biskopssæde paa dette Sted sin Opkomst.
Men et Forbud paa Omskiftning i de rolige og fredelige Forhold, som nu herskede, fik man i det 6te Aar efter Harald Gilles Død og Brødrenes Ophøjelse paa Tronen (1142), da en tredie Broder, den ovenfor nævnte Eystein, kom fra Skotland og fremstod med Fordring paa Deel i Regjeringen. Han var bleven hentet af tre anseede Mænd, Arne Sturla, Thorleif Brynjulfssøn og Kolbein Ruga, om hvilke man for øvrigt intet veed, med Undtagelse af at den sidste var en ung, anseet Orknøying, der var gift med en Datterdatters Datter af Jarlen Paal Thorfinnssøn, og som paa den ham tilhørende lille Ø Vige havde ladet opføre et Steen-Kastel, hvoraf der indtil de sidste Tider saaes Spor, og som endnu bærer hans Navn[2]. De fulgte Eystein, heder det, til Landet, og droge strax nord i Throndhjem med ham, hvor Thrønderne modtoge ham godt, og strax, i Gagndagene (25—27 Mai 1142) toge ham til Konge paa Ørething, saaledes at han skulde have Trediedelen af Herredømmet tilligemed sine Brødre Sigurd og Inge. Der blev, siges der udtrykkeligt, ingen Skirsler (d. e. Beviser ved Jærnbyrd eller paa anden lignende Maade) fordrede eller førte for hans Herkomst, da man troede, hvad hans Fader Harald havde sagt desangaaende[3]. Dette viser tydeligt, at Harald allerede i levende Live havde talt om ham, og at hine Mænd saaledes ej alene havde fuldkommen Vished om, at han var til og hvor han skulde søges, men at de endog maa være dragne afsted i den bestemte Hensigt at bringe ham til Norge. Men deres Grunde hertil angives ej. Blot og bar Pietet for Kongestammen og Ønsket om at forhjelpe ethvert Medlem deraf til dets Rettigheder synes ej at kunne have været Drivefjedren; snarere
- ↑ Veø eller Vedø, som Navnet ogsaa skrives, nævnes som bestaaende Kjøbstad allerede i Haakon Herdebreds Saga Cap. 26, 27, Aaret efter Kong Inges Død. Kaupang i Sogn, sandsynligviis paa Grund af sin Ubetydelighed kaldet Lusakaupang, nævnes aller først i Sverres Saga Cap. 39, omkring 1183. Skidan nævnes i Sverres Saga Cap. 91, ved 1184.
- ↑ Se Orkneyingasaga Cap. 256, jvfr. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 171. Levningerne af Kastellet paa Øen Vige (nu Weir) kaldes af Indbyggerne endnu the Castle af Coppi Row; „Coppi“ er en Fordrejelse af „Kolbein“, ligesom man siger Coppinsey i Stedet for Kolbeinsey; Row er en Forkortning af „Ruga“. Men for øvrigt har det senere Sagn gjort ham til en mythisk Personlighed, en vældig Jette.
- ↑ Fagrskinna Cap. 259, Morkinskinna, fol. 35. b.
