Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/813

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
795
Slaget ved Holmengraa. Magnus blindes Død.

Han havde været Magnus’s ſtadige Følgeſvend, medens hans Broder derimod var paa Kong Sigurds Parti. Det lykkedes ham nu ſelv tredie at komme over i ſin Broders Skib, og denne tog dem ſtrax i ſin Beſkyttelſe; men aldrig ſaa ſnart bleve Kongernes Krigsmænd dette var, førend de ſtormede ind paa Jon med dragne Sverd, og vilde have dem udleverede. Jon ſatte ſig til Modværge, og det var nær kommet til formelig Kamp; men Striden blev dog bilagt ſaaledes, at Ivar og en af de to andre, ved Navn Arnbjørn, fik beholde Livet, imod at Jon forbandt ſig til at udbetale Løſepenge, der dog ſiden bleve ham eftergivne. Den tredie derimod, ved Navn Ivar Dynta, en udmerket ſmuk Mand, ſtod ikke til at frelſe, thi han havde været tilſtede ved Bentein Kolbeinsſøns Drab, og dennes Brødre vilde ikke paa nogen Maade modtage Løſepenge for ham[1]. Han blev ført op paa Land og halshuggen. Hans heldigere Medfange og Navne Ivar, der ſenere blev Biſkop i Nidaros, ſagde ſiden, at aldrig havde noget ryſtet ham mere, end da Ivar Dynta førtes op for at aflives, og ſagde ham det ſidſte Farvel[2].

Sigurd Slembedjakn kæmpede længe med den ſtørſte Tapperhed paa ſit Skib, men det fyldtes mere og mere med Fiender, og efter at han en Stund ganſke alene havde forſvaret ſig mod de fremſtormende Skarer, ſtyrtede han ſig overbord, for at forſøge paa at undkomme ved Svømning. Dette var vanſkeligt nok, da Kong Inges Mænd roede om i Smaabaade, og dræbte enhver, ſom de fandt ſvømmende. Men Sigurd beſad en overordentlig Færdighed i Svømning, ſom i alle andre Legemsøvelſer, og han førte, ſtedſe belavet paa et ſaadant Tilfælde, Fyrtøj hos ſig, hvis Kunſt var ſikret mod Varde ved at være indlagt i en Valnødſkal, omgiven med Vox. Sigurd holdt Skjoldet over ſig, ſaa at enhver, ſom ſaa det, og ikke vidſte nærmere Beſked, maatte tro at det kun var et af de mange Skjolde, der tilligemed Vaaben, Klæder og døde Mand flød mellem Skibene. Under Vandet afførte han ſig førſt ſin Brynje og ſiden efter ſaa vel Kjortlen ſom andre Klædningsſtykker, da han frugtede for at blive gjenkjendt derpaa, naar han dukkede op for at drage Aande. Han holdt ſig nede paa Dybet, ſaa længe han formaaede, for at hans Efterſtræbere ſkulde tro ham druknet, og da han tilſidſt atter maatte op til Overfladen, klamrede han

    ret fra Island. Fagrſkinna har, aabenbart ved en Læſefejl, Jóns Bergþórssunar iſtedetfor Jóns broður síns.

  1. Arnbjørn, med Tilnavn Ambe, var ogſaa en Islænding. Om Ivar Dynta heder det, at han var indthrøndſk paa mødrene Side, hvilket vel middelbart tilkjendegiver at han var en Islænding paa fædrene.
  2. Dette Udſagn af Biſkop Ivar meddeeltes Erik Oddsſøn, der aller førſt optegnede disſe Begivenheder, af Gudrid, en Syſter af Erkebiſkoppen Jon Byrgesſøn; hun havde ſelv hørt Biſkop Ivar ſige det.