Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/811

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
793
Kongerne forene deres Tropper.

medens du tager Halvdelen af alle Landſkylder og Indtægter i Norge. Lever i Guds Fred“.

Da dette Brev kom til Nidaros, blev der ſtevnet Thing, hvor de oven nævnte Lendermænd og Høvdinger indfandt ſig tilligemed den unge Konge. Peter Sauda-Ulfsſøn bar ham paa Thinget, hvorfor han ſiden fik Tilnavnet „Burdarſvein“. Brevet blev oplæſt, hvorefter Ottar Birting rejſte ſig, og tog ſaaledes til Orde: „Det ſømmer ſig bedſt for Kong Sigurd, til Svar paa din Broder Kong Inges Brev, at ønſke ham Guds Tak for hans gode Hilſen, og for al den Møje og Anſtrengelſe, han og hans Venner her i Riget underkaſte ſig i et Anliggende, der lige meget angaar eder begge. Et og andet Udtryk i Kong Inges Brev til Kong Sigurd ſynes vel noget ſkarpt, men han har mangt og meget, der taler til hans Undſkyldning. Nu vil jeg kundgjøre min Mening, og høre, hvor vidt Kong Sigurd og de øvrige Høvdinger ere enige deri, nemlig at du, Kong Sigurd, gjør dig færdig med alt det Folk, der vil følge dig, til at værge dit Land, og farer ſaa mandſterk ſom muligt, og ſaa ſnart ſom du kan, ned til Kong Inge; ſtyrker hinanden da gjenſidigt i alt, hvad der tjener eder til Gavn, og Gud ſtyrke eder begge. Nu ville vi høre dine Ord, Kong Sigurd P Den femaarige Konge, ſom ſad paa Peter Burdarſveins Arm, ſagde nok ſaa raſk: „Viid, alle mine Mænd, at hvis jeg ſkal raade, vil jeg ſaa ſnart ſom muligt drage ned til min Broder, Kong Inge“. Siden talte ogſaa de øvrige, en efter den anden, og ſluttede alle med ſamme Opfordring, ſom den, Ottar Birting havde fremſat. Det blev da beſluttet, at tage denne til Følge, og da den nødvendige Styrke var ſamlet, drog Kong Sigurd med den ſyd til Viken, og forenede ſig med ſin Broder[1].

Ud paa Høſten, henimod Vinternat (14 Oktober), kom Sigurd Slembedjakn og Magnus blinde fra Danmark til Viken, med en Flaade af ikke færre end 30 Skibe, hvoraf 18 danſke, fornemmelig fra Jylland[2]. Da Befalingsmændene over den kongelige Hær, der ſandſynligviis laa enten ved Oslo eller Tunsberg, erfarede dette, droge de Fienderne imøde, og mødte dem noget ſydøſtenfor Hvaløerne i Langøſund ved Holmengraa, ſtrax ſøndenfor Indløbet til Dynekilen[3], Søndagen den 12te Novem-

  1. Inges Saga Cap. 10, Snorre Cap. 8. 9; Morkinſkinna fol. 34 b. Fagrſkinna Cap. 258.
  2. At Sigurd fik denne Underſtøttelſe fra Jylland, er baade i og for ſig rimeligt, og ſiges desuden udtrykkeligt i Ivar Ingemundsſøns Vers, der anføres i Morkinſkinna: „Flyede Jyder med 18 Skibe, de ſom Sigurd ſøndenfra fulgte“.
  3. Langeſund nævnes udtrykkeligt i det Vers af Kong Inges Draapa, ſom citeres i Morkinſkinna fol. 34 b. Der ſtaar: „Ulvenes Yngel glædede ſig ſaare ved Modet med Ørnen i det vide Langø-Sund“. Langø-Sund er Sun-