Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/809

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
791
Sigurds og Magnus blindes Herjetog.

Sigurd ſin Vej ned til Hørdaland, og lagde ind til Herdlø, hvor en rig og anſeet Mand, Einar, Søn af Laxe-Paal, boede. Han var juſt inde i Hamarsfjorden paa Gangdage-Thing[1]. Sigurd og hans Mænd toge alt det Gods, de kunde finde paa Gaarden, og et Einar tilhørende Langſkib paa Rum, ſom laa der. De vilde ogſaa bortføre eller dræbe hans fireaarige Søn, ſom de fandt liggende hos en af hans Arbejdsmænd. Men denne indbildte dem at Drengen var hans egen, ikke Einars Søn, og de lode ham derfor i Fred. Siden, da Einar kom hjem og fik dette at vide, var han Arbejdsmanden ſaa taknemmelig for Sønnens Frelſe, at han ſkjenkede ham Gods eller Penge til en Værdi af to Ører Guld, og lovede at han fra den Tid af ſtedſe ſkulde være hans Ven. Sigurd drog fremdeles videre, lige til Viken. Der traf han øſter i Kvilde Finn Sauda-Ulfsſøn, Lendermanden Peter Sauda-Ulfsſøns Broder, beſkjeftiget med at opkræve Kong Inges Landſkyld, og lod ham hænge. Derpaa vendte han med Magnus og ſit øvrige Følge tilbage til Danmark[2].

82. Kong Sigurd forener ſig med Kong Inge til fælles Forſvar. Sigurd Slembedjakn og Magnus blindes Nederlag og Død.


Naar man undtager de ſammenligningsviis faa Voldsgjerninger, Sigurd Slembedjakn under dette ſidſte ſkyndſomme Tog, øvede paa Kyſterne af Haalogaland, Naumdal og Nordmøre, havde det nordlige Norge, hvilket det nærmeſt tilkom Kong Sigurd og hans Mænd at forſvare, undgaaet alle Ulemper af den nærværende Fejde, og de ſelv havde ſiddet i Fred og Ro, medens derimod den ſydlige Deel, fornemmelig Viken, ſtedſe havde taget Stødet, ja endog udholdt et farligt Angreb af den danſke Konge med hans hele Magt, og Kong Inges Lendermænd havde maattet være paa Ferde, ſeent og tidligt, nord i Oslo ſom ſyd ved Elven, for at holde Fienden borte. Det ſamme kunde man vænte ſig fremdeles, ſaa længe Sigurd og Magnus fandt Tilhold i Danmark. Her havde juſt Olaf, Harald Keſja’s Søn, begyndte en blodig Krig om Tronen, paa hvilken han gjorde Fordring, og da det udtrykkeligt ſiges, at han dengang kom fra Norge, ligeſom vi have ſeet, at Sigurd Slembedjakn, da han i 1137 traf ham i Gaut-Elven, betragtede ham ſom en Fiende og fratog ham

  1. Altſaa i de ſidſte Dage af Mai, da Himmelfartsdag 1139 indtraf 1ſte Juni, og Gangdagene de 3 nærmeſte foregaaende Dage. Thinget i Hamarsſjorden ſtod rimeligviis paa Thingſtedet Bergnestangen.
  2. Alt dette fortælles, vidtløftigſt og med hyppige Citater af Ivar Ingemundsſøns Vers, i Morkinſkinna, fol. 34 a., kortere i Inge Haraldſøns Saga Cap. 8, Snorre Cap. 7; aller korteſt i Fagrſkinna Cap. 257.