Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/806

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
788
Inge og Sigurd Haraldsſønner.

hans egen Syſterſøn, angreb dog Sigurd ham, erobrede tre Skibe af hans Flaade, og jog ham ſelv paa Flugten op i Landet. Dette Uheld var vel Aarſag til, at det endnu varede nogen Tid, inden Olaf viſte ſig i Danmark ſom Tronprætendent. Sigurd ſejlede videre op ad Elven, og nordenom Hiſingen ned til Kongehelle; men her var den utrættelige Thjoſtulf Aalesſøn tilſtede med en Deel Folk, og hindrede ham fra at gjøre Landgang. Efter at Thjoſtulfs og Sigurds Folk en Stund havde ſkudt paa hinanden gjenſidigt fra Stranden og Skibene, hvorved flere faldt og mange ſaaredes[1], begav Sigurd ſig bort, ſejlede ud af Elven, og drog over til den nordveſtlige Deel af Viken, hvor han røvede paa mange Steder. Han tog endelig ſit Stade i Udhavnen Portyrja (Porter), hvorfra han lurede paa og overfaldt de Skive, der enten kom fra eller til Viken. Tunsbergsmændene, hvem dette Uvæſen iſær maatte være ubelejligt, udruſtede, i Forening med Vatn-Orm Dagsſøn og maaſkee flere Lendermænd, en Deel Folk og Skive imod ham. Det lykkedes dem at komme ſaa uvæntet over ham, medens han med ſine Folk var oppe i Land for at ſkifte Bytte, at de ganſke fik ham indeſtængt, idet nogle omringede ham til Lands, andre, hvoriblandt Vatn-Orm, lagde ſine Skibe tvers for Havnen. Men Sigurd ſkyndte ſig ombord paa ſit Skib, og roede ſaa driſtigt ud mod Fienden, at Vatn-Orm, hvis Skib laa nærmeſt, enten i Forvirring eller af Frygt ryggede tilbage, og derved aabnede ham en Udvej, ſaa at han ſlap bort, dog kun med dette ene Skib, og efter at have miſtet flere Folk, hvoriblandt en vis Finn Geit og Aaskell Smedsſøn nævnes. For dette maatte Vatn-Orm ſiden høre ilde, og man kvad Spottevers derom[2]. Sigurd ſejlede ſkyndſomſt over til Jylland. Ved denne Lejlighed omkom den ovenfor omtalte Kolbein Thorljotsſøn, der ſad i Baaden, ſom ſlæbede efter Skibet, og kantrede ved den ſterke Fart. Sigurd ſelv led Skibbrud paa Jyllands Kyſt, men blev reddet, og tilbragte Vintren (1137—1138) i Aalborg. Sigurd opſøgte nu Magnus den blinde, der ligeledes tilbragte Vintren

  1. Blandt de faldne nævnes en vis Ulfhedin Sarulfsſøn, Sigurds Stavnbo, der ſiges at være en nordlandſk Mand, hvilket man ſædvanligviis forklarer ved, at han var fra Nordlandet paa Island. Det maa eller merkes, at Fagrſkinna ej nævner Thjoſtulf ſom Kongehelles Forſvarer, men derimod lader Thore Hvinantorda drage ſig tilbage did, og forfølges af Sigurd. Ogſaa Udgaven af Kongeſagaerne (Fornm. Sögur VII. 213) har „þórir“; men dette er øjenſynligt en Skriv- eller Læſefejl for „þjóstulfr“.
  2. Nemlig: <poem> {antikva|vard eigi vel við styrju Vatn-Ormr í Portyrju;}} /poem> d. e. Vatn-Orm ſkilte ſig ikke godt fra Kampen i Porten Inges Saga Cap. 5, Morkinſkinna fol. 34 a. Saxo ſigter til denne Begivenhed S. 820, hvor han taler om „Havnen Portyrja, bekjendt ved Sigurds udmerkede Sejr“. Egentlig kan man dog ikke ſige at han ſeirede.