Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/805

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
787
Sigurd Slembedjakns Krydstog.
81. Sigurd Slembedjakns æventyrlige Røvertog.


Imidlertid var Sigurd Slembedjakn, efter nogle Maaneders Ophold i Veſten, kommen tilbage til Norge, og da han hørte, hvor daarligt det var gaaet Magnus den blinde, opgav han for Øjeblikket Haabet om at finde nogen Underſtøttelſe i ſit Fædreland, men ſejlede udenſkjærs langs Kyſten ſydover og ned til Danmark, hvor han drog igjennem Øreſund og gav ſig til at krydſe i Øſterſøen, dog, ſom det ſynes uden nogen beſtemt Plan, eller i anden Henſigt, end at ſkaffe ſig Bytte paa Vikingeviis. Dertil var der god Anledning formedelſt de uophørlige Fejder mellem de Danſke og Venderne. Sigurd ſkal derhos have fremſtillet ſig for Kong Erik Gunnar„ udbedet ſig Fred af ham, og gjort ſig til Vens med mange danſke Høvdinger. Paa hiint Krydstog finde vi ham førſt udenfor Kalmar, ſiden ved Ærø, hvor han gav ſig i Kamp med nogle vendiſke Snekker, og ryddede aatte af dem, ved hvilken Lejlighed mange af Venderne faldt, tog de, der toges til Fange, bleve hængte. Dernæſt beſtod han en lignende ſejrrig Kamp med nogle andre vendiſke Skibe enten under Møen, eller ved Møre, d. e. den ſydligſte Kyſt af Smaaland[1]. Maaſkee har han indladt ſig i disſe Kampe ikke ſaa meget for at gjøre Bytte, ſom for at tjene den danſke Konge, og derved erhverve Krav paa hans Underſtøttelſe[2]. Haabet herom maatte dog bortfalde ved Eriks uvæntede Drab, og dette er vel Aarſagen, hvorfor Sigurd nu atter forſøgte ſin Lykke i Norge. Han ſtyrede ind i den øſtre Arm af Gaut-Elven, hvor Olaf, Harald Keſjas Søn, laa med en Deel Skibe, ſandſynligviis for at drage til Danmark og gjøre Fordring paa den ledige Trone[3]. Uagtet Olaf, forudſat at det havde ſin Rigtighed med Sigurds foregivne Herkomſt, var

  1. Begge Læſemaader, Mön og Mæri, findes; den ſidſte i Morkinſkinna.
  2. Her er Morkinſkinna fulgt, ſom den omſtændeligſte, og fordi den ſaa hyppigt citerer Vers af Ivar Ingemundsſøns Digte.
  3. Som Olafs Medanfører nævne Sagaerne her en Thore Hvinantorda, der rimeligviis maa have været en danſk eller ſvenſk Høvding. At dette maa have været ſenere end Kong Eriks Drab, og at: Olaf maa have haft Nys derom ſkjønnes deraf, at Drabet allerede ſkede den 18de September; medens Sigurd, førend han ſtred med Olaf, allerede havde tilbragt nogen Tid i Danmark; men til Danmark kom han førſt efter at han i Norge havde faaet Efterretning om Magnus’s Uheld, og Magnus havde igjen ikke forladt Oplandene efter Slaget ved Minne, førend ud paa Sommeren, altſaa neppe ſør Juni Maaned. Opholdet hos Karl Jarl og dennes Tog til Norge medtog vel mindſt en Maaneds Tid, altſaa indtil Juli; Erik Emunes Tog foregik neppe tidligere end Auguſt; og lidt efter denne Tid, altſaa ſidſt i Auguſt, maa da Sigurd være kommen veſtenfra Norge. Hans Ophold i Danmark og Krydstog i Øſterſøen medtog vel mindſt en tre Ugers Tid, eller til de ſidſte Dage af September.