Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/801

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
783
Slaget paa Krokaskogen.

med hinanden indbyrdes. .Karl fæstede Lid til deres Ord, og fik Lyst til at gjøre et Forsøg. Han nedstammede desuden paa mødrene Side fra Orm Jarl paa Oplandene, og det tør maaskee derhos hænde, at han selv som Jarl i Vestergautland har haft Stridigheder med Dronning Ingerid eller hendes Sønner af første Egteskab. I Spidsen for en Hær drog Karl ind i Ranrike, hvor Frygten drev mange til at underkaste sig ham. Ved Efterretningen herom ilede Thjostulf Aalessøn og Aamunde Gyrdssøn ham imøde med saa stor en Styrke, de i Hast kunde faa samlet, fremdeles medbringende den unge Konge, om hvem man saaledes bogstavelig kan sige, at han voxede op under Krigstummel. De traf Karl og Gauternes Hær paa en Skrig, kaldet Krokaskogen, der synes at maatte søges etsteds paa Grændsen mellem Ranrike og Vestergautland, strax vestenfor det nuværende Venersborg[1]. Her blev Karl aldeles slagen, og mistede mange Folk, blandt dem sin Morbroder Munan Agmundssøn, Orm Jarls Sønnesøn, deri enten maa have opholdt sig ved hans Hof, eller, hvad der er det sandsynligste, har været en af dem, der sluttede sig til Magnus blinde paa Oplandene, og maaskee især har overtalt ham til, efter Nederlaget ved Minne at henvende sig til Karl. Jarlen flygtede østover fra Skoven, forfulgt af Nordmændene ind over Grændsen, og høstede megen Skam af sit Foretagende (1137)[2]. Lysten til at erhverve Besiddelser i Norge synes fra den Tid ganske at have forgaaet ham; senere finde vi ham endog gift med Harald Gilles Datter Brigida[3].

80. Magnus’s Flugt til Erik Emune, og dennes uheldige Tog til Norge.


Magnus blinde begav sig nu ned til Danmark, hvor Erik Emune fuldstændigt havde befæstet sit Herredømme og herskede med stor Anseelse, men tillige med en hidtil ukjendt Haardhed og Strenghed. Uagtet den Behandling, Erik i sin Tid havde mødt hos ham, var det modsatte af venskabelig, og uagtet han sidenefter endog havde understøttet hans Fiende

  1. Krokaskogen omtales ogsaa i Haakon Herdebreds Saga Cap. 27 saaledes at man kan see, at en Skov paa Ranrikes Grændse mod Sverige derved menes.
  2. Inges Saga Cap. 3, Snorre Cap. 2, Fagrskinna Cap. 256. Morkinskinna fol. 33 b.
  3. Inges Saga Cap. 21, Snorre Cap. 22. Her, som paa et andet Sted, siges der at denne Brigida aller først havde været gift med Kong Inge Hallsteenssøn, hvilket er en Umulighed, da hun ikke engang kan have været fød før hans Død. Her maa saaledes, hvis Brigida virkelig var gift, førend hun egtede Karl Sunessøn, en Fejl eller Navnforvexling være indtraadt. Muligt at Kong Inge Hallsteenssøn har haft en Sønnesøn af samme Navn, om hvem man ellers intet veed.