Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/798

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
Haraldsſønner.
780 Inge og Sigurd
79. Haralds Sønner tages til Konger. Sigurd Slembedjakn tager Magnus blinde ud af Kloſtret.


Da Harald blev dræbt, var Dronning Ingerid, ſom vi have ſeet, i Bergen, men hendes og Haralds neppe toaarige Søn, Inge, var til Opfoſtring i Viken hos den anſeede Lendermand Aamunde Gyrdsſøn, en Sønneſøn af den tidligere omtalte Høvding Lov-Berſe. Haralds Søn med Thora, Sigurd, paa den Tid ikke fulde 4 Aar gammel, var til Opfoſtring i Thrøndelagen, hos Lendermanden Gyrd Baardsſøn, kaldet Saade-Gyrd. Dronningen overlagde ſtrax med Lendermændene om, hvad der var at gjøre, og det beſluttedes, øjeblikkeligen at ſende et hurtigløbende Fartøj til Throndhjem for at melde Haralds Fald, og anmode Thrønderne om at tage hans Søn Sigurd til Konge, medens Dronningen ſelv rejſte til Viken, for der at lade ſin egen Søn, Inge, hylde. Riget ſkulde ſaaledes atter regjeres af tvende Konger i Fællesſkab. Da Dronningen med ſit Følge ankom til Viken, hvilket neppe ſkede førend efter Nytaar 1137, blev der ſtrax tilſtevnt Borgarthing, hvor Inge, trods ſin ſpæde Alder, blev tagen til Konge. Hans Sag underſtøttedes nemlig af de fleſte Stor-Høvdinger, fornemmelig hans Foſterfader Aamunde og den mægtige vikverſke Lendermand Thjoſtulf Aalesſøn. I Throndhjem underſtøttedes paa ſamme Viis Sigurds Sag af de mægtige Høvdinger Ottar Birting, ſom forhen er omtalt, Agmund Svifte, Peter, en Søn af Sauda-Ulf, der igjen var en Datterſøn af Ulf Stallare, Guthorm Aasulfsſøn paa Rein, hans Broder Ottar Balle, og mange flere, og han blev tagen til Konge paa Ørething. Næſten hele Almuen, heder det i Sagaen, underkaſtede ſig Brødrene, i Særdeleshed fordi der gik Ord af, at deres Fader var hellig. Der blev tilſvoret dem Troſkabsed, ifølge hvilken Kongedømmet i Norge ikke ſkulde tilfalde nogen anden Mand, ſaa længe nogen af Kong Haralds Sønner var i Live. Harald Gilles tredie Søn, Magnus — om Eyſtein vidſte man dengang endnu intet — blev, ſom det ſynes, ikke ſtrax tagen til Konge[1]. Maaſkee han førſt fødtes efter Faderens Død, eller ſaa nyligt forud, at man endnu ikke vel kunde tage Henſyn til ham; det erfares desuden i det følgende, at han var en ſygelig Krøbling, ſaa at man rimeligviis antog, at hans Liv kun vilde blive kortvarigt.

Imidlertid havde Sigurd Slembedjakn fundet en bedre Modtagelſe i Nordhørdeland og de nærmeſte Fylker nordenfor, end i Bergen. Saavel i Nordhørdeland, ſom i Sogn holdt han Thing med Bønderne, der gave

  1. Af Sagaens Udtryk i Cap. 14, Snorre Cap. 13, lader det til, at Magnus ej blev tagen til Konge, førend ved den Lejlighed, da Eyſtein fik Kongenavn, og Riget paa ny blev deelt.