Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/797

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
779
Harald Gilles Børn.

efter de faa Træk, der ere os levnede af hans Privatliv, at have været af godmodig Charakteer, og jevn og venlig i Omgang. Dette i Forening med hans Gavmildhed, gjorde ham, som vi see, meget populær hos den store Hob; strax efter hans Død opkom endog det Sagn, at han var en Helgen. Man glemte de uværdige Forhold, under hvilke Døden overraskede ham, og havde kun det svigagtige Overfald, der skilte ham ved Livet, for Øje.

Haralds Lig blev begravet ved den gamle eller lille Christkirke i Bergen: den store var endnu ikke færdig. Han efterlod flere Børn, af hvilke dog kun een var fød (sidst i 1135) i hans Egteskab med Dronning Ingerid, nemlig Inge, opkaldt efter hendes Farfader, Kong Inge Steenkilssøn. Allerede før sit Giftermaal med Ingerid havde han taget den nys omtalte Thora, Datter af en vis Guthorm Graavarde, en ond og haard Kvinde[1], til sin Frille, og havde med hende Sønnen Sigurd, der var fød i Aaret 1133[2]. Han havde endnu en tredie Søn, uvist med hvem, ved Navn Magnus; en fjerde, ved Navn Eystein, ældre end alle de øvrige, kom siden fra Skotland, hvor Harald, endnu førend han kom til Norge, havde haft denne med et skotsk eller irsk Fruentimmer, ved Navn Beathach. Han havde tre Døtre, Brigida, hvis Moder sandsynligviis var Thora, thi det er vist at hun ikke var Ingerids Datter; Maria, og Margrete, hvis Moder eller Mødre heller ikke nævnes. Af alle disse Børn var det, som vi i det følgende ville see, kun Sigurd, fra hvem Kongeætten forplantedes videre i den mandlige Linje[3].

    øerne. I Aaret 1153 blindede siden Kong Gudrød i Man tvende af sine Fættere. Flere Exempler paa lignende Fremfærd kunne paavises.

  1. Denne Thora er nemlig aabenbart den Thora Guthormsdatter, Sigurds Moder, der omtales i den legendariske St. Olafs Saga Cap. 119, men som hos Snorre, Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 37, saavel som i Olaf den helliges Saga Cap. 259, hvor den samme Legende fortælles, neppe med Rette kaldes „Kong Sigurd Jorsalafarers Moder“. Hun lod, fortælles der, Tungen skære af en ung Mand ved Navn Kolbein, blot fordi han havde taget et Stykke Mad af hendes Tallerken; men St. Olaf helbredede ham, som det siden siges. I Inge Haraldssøns Saga Cap. 25 saavel som Olaf den helliges Saga Cap. 260 meddeles en anden Legende om Thoras Brødre, eller Guthorm Graabardes Sønner, hvorved ogsaa disse fremstilles som saare grumme og overmodige; de siges her at høre hjemme paa Oplandene. Men i den legendariske Saga Cap, 109, hvor den samme Legende fortælles, uden dog at Brødrene navngives, siges der at de boede øster i Viken.
  2. Der staar nemlig i Fagrskinna og Morkinskinna at han var to Aar ældre end Inge, og paa fjerde klar, da han blev Konge.
  3. Harald Gilles Saga Cap. 1, 16, Snorre Cap. 2, Inge Haraldssøns Saga Cap. 14, 21, Snorre Cap. 13, 22, Fagrskinna Cap. 215, 254.