Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/797

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
779
Harald Gilles Børn.

efter de faa Træk, der ere os levnede af hans Privatliv, at have været af godmodig Charakteer, og jevn og venlig i Omgang. Dette i Forening med hans Gavmildhed, gjorde ham, ſom vi ſee, meget populær hos den ſtore Hob; ſtrax efter hans Død opkom endog det Sagn, at han var en Helgen. Man glemte de uværdige Forhold, under hvilke Døden overraſkede ham, og havde kun det ſvigagtige Overfald, der ſkilte ham ved Livet, for Øje.

Haralds Lig blev begravet ved den gamle eller lille Chriſtkirke i Bergen: den ſtore var endnu ikke færdig. Han efterlod flere Børn, af hvilke dog kun een var fød (ſidſt i 1135) i hans Egteſkab med Dronning Ingerid, nemlig Inge, opkaldt efter hendes Farfader, Kong Inge Steenkilsſøn. Allerede før ſit Giftermaal med Ingerid havde han taget den nys omtalte Thora, Datter af en vis Guthorm Graavarde, en ond og haard Kvinde[1], til ſin Frille, og havde med hende Sønnen Sigurd, der var fød i Aaret 1133[2]. Han havde endnu en tredie Søn, uviſt med hvem, ved Navn Magnus; en fjerde, ved Navn Eyſtein, ældre end alle de øvrige, kom ſiden fra Skotland, hvor Harald, endnu førend han kom til Norge, havde haft denne med et ſkotſk eller irſk Fruentimmer, ved Navn Beathach. Han havde tre Døtre, Brigida, hvis Moder ſandſynligviis var Thora, thi det er viſt at hun ikke var Ingerids Datter; Maria, og Margrete, hvis Moder eller Mødre heller ikke nævnes. Af alle disſe Børn var det, ſom vi i det følgende ville ſee, kun Sigurd, fra hvem Kongeætten forplantedes videre i den mandlige Linje[3].

    øerne. I Aaret 1153 blindede ſiden Kong Gudrød i Man tvende af ſine Fættere. Flere Exempler paa lignende Fremfærd kunne paaviſes.

  1. Denne Thora er nemlig aabenbart den Thora Guthormsdatter, Sigurds Moder, der omtales i den legendariſke St. Olafs Saga Cap. 119, men ſom hos Snorre, Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 37, ſaavel ſom i Olaf den helliges Saga Cap. 259, hvor den ſamme Legende fortælles, neppe med Rette kaldes „Kong Sigurd Jorſalafarers Moder“. Hun lod, fortælles der, Tungen ſkære af en ung Mand ved Navn Kolbein, blot fordi han havde taget et Stykke Mad af hendes Tallerken; men St. Olaf helbredede ham, ſom det ſiden ſiges. I Inge Haraldsſøns Saga Cap. 25 ſaavel ſom Olaf den helliges Saga Cap. 260 meddeles en anden Legende om Thoras Brødre, eller Guthorm Graabardes Sønner, hvorved ogſaa disſe fremſtilles ſom ſaare grumme og overmodige; de ſiges her at høre hjemme paa Oplandene. Men i den legendariſke Saga Cap, 109, hvor den ſamme Legende fortælles, uden dog at Brødrene navngives, ſiges der at de boede øſter i Viken.
  2. Der ſtaar nemlig i Fagrſkinna og Morkinſkinna at han var to Aar ældre end Inge, og paa fjerde klar, da han blev Konge.
  3. Harald Gilles Saga Cap. 1, 16, Snorre Cap. 2, Inge Haraldsſøns Saga Cap. 14, 21, Snorre Cap. 13, 22, Fagrſkinna Cap. 215, 254.