Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/795

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
777
Harald Gilles Drab.

den Tid havde Kongen, ſom ſædvanligt om Julen, mange anſeede Mænd om ſig. Dog ſavnede heller ikke Sigurd Venner, navnlig blandt de mange af Kong Haralds Hirdmænd og Kammer-Svende, ſom tidligere havde ſtaaet i Magnus’s Tjeneſte, og i ſit Hjerte endnu vare ham hengivne, uagtet de nu tilſyneladende ſtode i ſtor Yndeſt hos Harald. De forbandt ſig hemmeligt med Sigurd, og lagde med ham Planer til Kongens Drab, mere, ſom man maa formode, af Længſel efter at hevne den Magnus overgaaede Mishandling, end af nogen Forkjærlighed for Sigurd. Andre Misfornøjede og Uroſtiftere forøgede hans Flok, blandt dem den ovenfor omtalte Kolbein Thorljotsſøn fra Batalden, der harmedes over at Kongen ikke havde villet tro paa hans Beretning om Begivenhederne paa Grønland eller givet ham Belønning for Iisbjørnen. Man blev enig om at overfalde og dræbe Kong Harald en Nat, naar han, ſom det oftere hændte, beſøgte ſin Frille, Thora Guthormsdatter, og ikke ſov i ſit ſædvanlige Herberge, udenfor hvilket der ſtedſe ſtod ſterk Nattevagt. For at komme til Vished herom, anvendte man følgende Liſt. Paa Luciæ-Mesſe-Dag, d. e. 13de December[1], ſagde en af Sigurds hemmelige Tilhængere, der juſt havde Opvartning, ſpøgende til Kongen: „Herre, jeg og min Kamerat her have veddet om en Aſk Honning angaaende en Sag, hvorom I kan give Beſked, nemlig hos hvem I vil tilbringe Natten; jeg ſiger, at I vil tilbringe den hos Dronning Ingerid, han derimod hos Thora Guthormsdatter“. Kongen ſvarede leende, uden at ane den Snare, man lagde for ham: „du kommer nok til at rykke ud med Pantet“. Deraf kunde man ſlutte, at han denne Nat ej vilde være at finde i ſit ſædvanlige Sovekammer hos Dronningen, ved hvilket dog Hovedvagten lige fuldt havde ſin Plads, men derimod, ſom det ſynes, i et Privathuus nede i Byen[2]. Da Natten var ſkreden langt frem, kom Sigurd, ledſaget af fire driſtige og paalidelige Mænd, nemlig Ivar Kolbeinsſøn, Agmund, Søn af Thrond Stage, den før omtalte Kolbein Thorljotsſøn fra Batalden, og Erlend, en Islænding, til det Huus, hvor Kongen ſov; de dræbte den ubetydelige Vagt, brøde Døren op, gik ind med dragne Sverd, og ſtormede lige til Kongens Sæng.

  1. Dagen angives forſkjelligt. Morkinſkinna nævner Dagen efter Luciemesſe; Snorre ſamt de andre Kongeſagaer Luciemesſe ſelv, Fagrſkinna Natten før Luciemesſe. Men da Nekrologiet hos Finn Jonsſøn og Langebek (II. 512) har den 14de December, eller Dagen efter Luciemesſe, maa Snorres Udſagn her være det rette, efterſom Drabet ſkede paa Morgenſiden, længe efter Midnat.
  2. Dette ſynes tildeels at maatte ſluttes af Saxos noget unøjagtige Beretning, at Kongen „i Elſkovs-Anliggender om Natten hemmelig havde forladt Lejren (det vil ſige den bevogtede Kongsgaard) og beſøgt en Frille“. Man ſeer ogſaa af Sagaen, at Drabsmændene fra det Sted, hvor Drabet var øvet, roede ad paa Vaagen, indtil de kom foran Kongsgaarden.