den Tid havde Kongen, som sædvanligt om Julen, mange anseede Mænd om sig. Dog savnede heller ikke Sigurd Venner, navnlig blandt de mange af Kong Haralds Hirdmænd og Kammer-Svende, som tidligere havde staaet i Magnus’s Tjeneste, og i sit Hjerte endnu vare ham hengivne, uagtet de nu tilsyneladende stode i stor Yndest hos Harald. De forbandt sig hemmeligt med Sigurd, og lagde med ham Planer til Kongens Drab, mere, som man maa formode, af Længsel efter at hevne den Magnus overgaaede Mishandling, end af nogen Forkjærlighed for Sigurd. Andre Misfornøjede og Urostiftere forøgede hans Flok, blandt dem den ovenfor omtalte Kolbein Thorljotssøn fra Batalden, der harmedes over at Kongen ikke havde villet tro paa hans Beretning om Begivenhederne paa Grønland eller givet ham Belønning for Iisbjørnen. Man blev enig om at overfalde og dræbe Kong Harald en Nat, naar han, som det oftere hændte, besøgte sin Frille, Thora Guthormsdatter, og ikke sov i sit sædvanlige Herberge, udenfor hvilket der stedse stod sterk Nattevagt. For at komme til Vished herom, anvendte man følgende List. Paa Luciæ-Messe-Dag, d. e. 13de December[1], sagde en af Sigurds hemmelige Tilhængere, der just havde Opvartning, spøgende til Kongen: „Herre, jeg og min Kamerat her have veddet om en Ask Honning angaaende en Sag, hvorom I kan give Besked, nemlig hos hvem I vil tilbringe Natten; jeg siger, at I vil tilbringe den hos Dronning Ingerid, han derimod hos Thora Guthormsdatter“. Kongen svarede leende, uden at ane den Snare, man lagde for ham: „du kommer nok til at rykke ud med Pantet“. Deraf kunde man slutte, at han denne Nat ej vilde være at finde i sit sædvanlige Sovekammer hos Dronningen, ved hvilket dog Hovedvagten lige fuldt havde sin Plads, men derimod, som det synes, i et Privathuus nede i Byen[2]. Da Natten var skreden langt frem, kom Sigurd, ledsaget af fire dristige og paalidelige Mænd, nemlig Ivar Kolbeinssøn, Agmund, Søn af Thrond Stage, den før omtalte Kolbein Thorljotssøn fra Batalden, og Erlend, en Islænding, til det Huus, hvor Kongen sov; de dræbte den ubetydelige Vagt, brøde Døren op, gik ind med dragne Sverd, og stormede lige til Kongens Sæng.
- ↑ Dagen angives forskjelligt. Morkinskinna nævner Dagen efter Luciemesse; Snorre samt de andre Kongesagaer Luciemesse selv, Fagrskinna Natten før Luciemesse. Men da Nekrologiet hos Finn Jonssøn og Langebek (II. 512) har den 14de December, eller Dagen efter Luciemesse, maa Snorres Udsagn her være det rette, eftersom Drabet skede paa Morgensiden, længe efter Midnat.
- ↑ Dette synes tildeels at maatte sluttes af Saxos noget unøjagtige Beretning, at Kongen „i Elskovs-Anliggender om Natten hemmelig havde forladt Lejren (det vil sige den bevogtede Kongsgaard) og besøgt en Frille“. Man seer ogsaa af Sagaen, at Drabsmændene fra det Sted, hvor Drabet var øvet, roede ad paa Vaagen, indtil de kom foran Kongsgaarden.
