Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/793

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
775
Sigurd Slembedjakn i Norge.

vel, bad han ham om ſiden at ſende venlige Hilſener til Sigurd Slembedjakn. Paa Thorgils’s Spørgsmaal, hvad han havde med ham at ſkaffe, ſvarede han: „jeg er ſelv Sigurd Slembedjakn, Kong Magnus Barfods Søn“. Man ſkulde heraf formode, at Sigurd under Opholdet paa Island førte et paataget Navn. Beretningen om denne ſidſte Samtale maa for Reſten ſkrive ſig fra Thorgils Oddesſøn ſelv, og det bliver ſaaledes umuligt at vide, hvor vidt den virkelig har fundet Sted, eller om ikke Thorgils og Sigurd kunne have haft mange andre hemmelige Samtaler, hvorved denne maaſkee aller førſt kom paa den Tanke at drage til Norge og forſøge ſin Lykke ſom Kronprætendent[1]. Det hed nemlig at Harald ikke ſtak videre dybt, og at han heller ikke var ſaa grum, ſom hans Frænde, Kong Magnus Sigurdsſøn. Derpaa har vel Sigurd tildeels bygget ſit Haab om Fremgang, eller, hvis Forſøget ſkulde mislykkes, i det mindſte om at ſlippe derfra med Livet.

I Løbet af Sommeren 1136 kom Sigurd til Norge, opſøgte ſtrax, efter ſine Venners Raad, Kong Harald i Bergen, og fremførte, efter erholdt Grid, ſit Ærende for ham, idet han meldte ſig ſom hans Broder og Søn af Magnus Barfod, paaberaabende ſig det Beviis, han udenlands ſkulde have fort. Men Kongen og hans Raadgivere vilde ikke fæſte nogen Tro til dette Beviis, og de ſidſte frygtede desuden for, at Sigurd, om han fik Magten, vilde blive dem for ſtor, ligeſom Magnus havde været, medens de derimod nu havde det ſaa godt og roligt, og Lendermændene ſtyrede efter Behag. De gave derfor Kongen det Raad, at lade ham ſætte faſt og dræbe. Men da han havde tilſagt ham Fred, maatte et nogenlunde rimeligt Paaſkud angives, og dette fandt man i den Deel, han fordum havde taget i Thorkell Foſtres Drab paa Orknøerne[2]. Sigurd blev da greben, dog ikke, ſom det ſynes aabenlyſt, men kun ved Svig. Efter de fleſte Beretninger kom nogle kongelige Gjeſter en Aften til hans Herberge, kaldte ham ud, og toge ham med ſig ned i en Baad, hvorpaa de derpaa ſkyndſomſt roede afſted fra Byen nordover forbi Hold-Hellen. Sigurd ſad imidlertid agterud paa en Kiſte, og anede, at dette nok maatte være Svig. Han havde ikke flere Klæder paa end Skjorte, blaa Buxer, og en Kappe over Skuldrene

  1. Morkinſkinna fol. 32. b. Kun her ſiges det tydeligt, hvad der ogſaa i og for ſig er det rimeligſte, at Sigurd drog fra Island over til Norge.
  2. Hos Snorre og i de yngre Kongeſagaer tilføjes her, at Thorkell Foſtre havde været Haralds gode Ven, og fulgt ham til Norge, da han kom veſtenfra. Dette er øjenſynlig urigtigt, og viſer ſig derfor aabenbart ſom et ſenere Tillæg. Thorkell Foſtre dræbtes jo nemlig for Harald Jarls Død, ſe ovenfor S. 684; Harald Jarl maatte igjen være død førend Ragnvald fik Jarlsnavn, og Harald Gille kom ej til Norge førend efter at Ragnvald var bleven Jarl.