vel, bad han ham om siden at sende venlige Hilsener til Sigurd Slembedjakn. Paa Thorgils’s Spørgsmaal, hvad han havde med ham at skaffe, svarede han: „jeg er selv Sigurd Slembedjakn, Kong Magnus Barfods Søn“. Man skulde heraf formode, at Sigurd under Opholdet paa Island førte et paataget Navn. Beretningen om denne sidste Samtale maa for Resten skrive sig fra Thorgils Oddessøn selv, og det bliver saaledes umuligt at vide, hvor vidt den virkelig har fundet Sted, eller om ikke Thorgils og Sigurd kunne have haft mange andre hemmelige Samtaler, hvorved denne maaskee aller først kom paa den Tanke at drage til Norge og forsøge sin Lykke som Kronprætendent[1]. Det hed nemlig at Harald ikke stak videre dybt, og at han heller ikke var saa grum, som hans Frænde, Kong Magnus Sigurdssøn. Derpaa har vel Sigurd tildeels bygget sit Haab om Fremgang, eller, hvis Forsøget skulde mislykkes, i det mindste om at slippe derfra med Livet.
I Løbet af Sommeren 1136 kom Sigurd til Norge, opsøgte strax, efter sine Venners Raad, Kong Harald i Bergen, og fremførte, efter erholdt Grid, sit Ærende for ham, idet han meldte sig som hans Broder og Søn af Magnus Barfod, paaberaabende sig det Beviis, han udenlands skulde have fort. Men Kongen og hans Raadgivere vilde ikke fæste nogen Tro til dette Beviis, og de sidste frygtede desuden for, at Sigurd, om han fik Magten, vilde blive dem for stor, ligesom Magnus havde været, medens de derimod nu havde det saa godt og roligt, og Lendermændene styrede efter Behag. De gave derfor Kongen det Raad, at lade ham sætte fast og dræbe. Men da han havde tilsagt ham Fred, maatte et nogenlunde rimeligt Paaskud angives, og dette fandt man i den Deel, han fordum havde taget i Thorkell Fostres Drab paa Orknøerne[2]. Sigurd blev da greben, dog ikke, som det synes aabenlyst, men kun ved Svig. Efter de fleste Beretninger kom nogle kongelige Gjester en Aften til hans Herberge, kaldte ham ud, og toge ham med sig ned i en Baad, hvorpaa de derpaa skyndsomst roede afsted fra Byen nordover forbi Hold-Hellen. Sigurd sad imidlertid agterud paa en Kiste, og anede, at dette nok maatte være Svig. Han havde ikke flere Klæder paa end Skjorte, blaa Buxer, og en Kappe over Skuldrene
- ↑ Morkinskinna fol. 32. b. Kun her siges det tydeligt, hvad der ogsaa i og for sig er det rimeligste, at Sigurd drog fra Island over til Norge.
- ↑ Hos Snorre og i de yngre Kongesagaer tilføjes her, at Thorkell Fostre havde været Haralds gode Ven, og fulgt ham til Norge, da han kom vestenfra. Dette er øjensynlig urigtigt, og viser sig derfor aabenbart som et senere Tillæg. Thorkell Fostre dræbtes jo nemlig for Harald Jarls Død, se ovenfor S. 684; Harald Jarl maatte igjen være død førend Ragnvald fik Jarlsnavn, og Harald Gille kom ej til Norge førend efter at Ragnvald var bleven Jarl.
