Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/791

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
773
Sigurd Slembedjakns Æventyr.

Liv, nævner fire Slag eller Trefninger, hvori han deeltog under ſit Ophold i Skotland, fornemmelig en indenfor et Sted, kaldet Staur, hvilket maaſkee er hiint Slag ved Strickathrow i Forfarſhire, ikke langt fra Kyſten, hvor Jarlen —Angus faldt. Derpaa gjorde han en Pilegrimsrejſe til Rom og Palæſtina, beſøgte Chriſti Grav, og badede ſig i Jordan. Tilbagevejen lagde han over Grækenland, Frankland og Saxland, efter nogles Sigende ogſaa over Danmark. Han drog ſiden atter over Veſterhavet til Syderøerne paa en Snekke, laa nogen Tid paa Kjøbmandsrejſer, og kom lige til Island, hvor han opholdt ſig om Vintren 1135—36 hos den mægtige Thorgils Oddesſøn paa Stadarhool i Saurbø. Hans Moder, Thora Saxedatter, ſkal, ſom det heder, tidligt have aabenbaret ham, at han var en Søn af Magnus Barfod, men Kongens Venner og Fortrolige havde maattet dølge det ſande Forhold, paa Grund af at han tidligere havde haft en Søn med hendes Syſter. Under Opholdet i Skotland og paa Orknøerne anſaaes Sigurd endnu kun for en Søn af Preſten Adalbrikt[1]. Men ſiden ſkal han, ſom han ſelv og hans Mænd foregave, have beviiſt ſin rette Herkomſt ved Ordal i fem Biſkoppers Nærværelſe. Dette Beviis ſynes efter den ældſte og vidtløftigſte Fremſtilling af hans tidligere Liv, der ogſaa paa det nærmeſte ſtøtter ſig til Ingemunds Kvad, at have været aflagt, i det mindſte ſom man foregav, i Jeruſalem, medens en anden, mindre nøjagtig, Beretning, ſynes at henføre det til Danmark[2].

    og Jeruſalem. Da han maa være kommen tilbage til Skotland lidt før Harald Jarls Drab, bliver dette, ifølge det foregaaende (S. 685—686), enten i 1127 eller i 1128 om Høſten, og naar vi regne 272 klar derfra, falder hans Afrejſe fra Skotland enten i 1130 eller i 1131, hvilket end tydeligere viſer, at det netop er i Felttoget mod Angus Jarl, at Sigurd udmerkede ſig; ligeſom dette igjen omvendt tjener til yderligere Beſtyrkelſe paa den ovenfor antagne Mening, at Harald Jarl blev dræbt Julen 1127 eller 1128. Det viſer ogſaa, at den kortere Beretning i Harald Gilles Saga Cap. 17, Snorre Cap. 14, har aldeles Uret, naar den førſt lader Sigurd komme til Orknøerne og dræbe Thorkell Emne„ ſamt opholde ſig hos Kong David, efter ſin Pilegrimsrejſe. Morkinſkinna, ſom ved hver enkelt Begivenhed i Sigurds Liv citerer Ingemunds Kvad, og ſynes at have fulgt dette Vers for Vers, i den Orden, hvori disſe ſtode, ja ſom maaſkee endog anfører det meſte deraf, maa af denne Grund ſtaa meeſt til troende, og den nævner de fem Halvaars Ophold hos Kong David og Slaget ved Stater efter Thorkell Foſtres Drab.

  1. Orkneyingaſaga S. 140.
  2. Morkinſkinna citerer nemlig førſt to Vers om Pilegrimsferden, dernæſt et, hvor Beviſet omtales, og endelig nævnes Tilbagerejſen. J Harald Gilles Saga Cap. l, Snorre Cap. 13, omtales førſt hans Rejſe til Danmark, derpaa ſiges der „og var det hans og hans Mænds Sagn, at han havde ført Beviis for ſin Herkomſt“ o. ſ. v., hvorhos Verſet derom citeres; men dette kan jo rigtignok ogſaa forſtaaes ſaaledes, at han ved ſin Ankomſt til Danmark kun fortalte, hvad han udenlands ſkulde have gjort, eller endog at Danerne ſelv ſenere havde opdigtet det. Morkinſkinna omtaler ſidenefter det i 5 Biſkoppers