Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/788

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
770
Harald Gille.

døbe, arbejdede endog paa Chriſtendommens Udbredelſe, og døde ikke førend henved 1152[1]. De fleſte af Fangerne fra Norge henſlæbte imidlertid deres øvrige Dage ſom Trælle i Vendland. Enkelte bleve løskjøbte og vendte tilbage til Norge, men ingen af dem kom til den Velmagt, ſom for. Kongehelle opbyggedes vel igjen, men naaede aldrig mere ſin forrige, desværre kun alt for kortvarige Glands[2].

78. Lendermandsvældet under Harald Gille. Sigurd Slembedjakn. Kongens Drab.


Om Kong Harald Gilles Virkſomhed i Landet nævnes der ſaa godt ſom intet. Deels var hans Regjering for kort og urolig til at han kunde udrette noget ſynderligt, deels var han af indſkrænkede Aandsevner, og

  1. Barthold, Geſch. von Rügen und Pommern, II. 117. 144.
  2. Harald Gilles Saga Cap. 10, Snorre Cap. 9. Kongehelle kaldes i den af et Øjevidne forfattede Beſkrivelſe over et af fornemme Daner i Aaret 1191 foretaget Korstog kun „civitatula“ d. e. „en liden By“ ſe Langebek, Scr. rer. Dan. V. S. 351. — Hvad for øvrigt den hele Beretning om Byens Indtagelſe og Ødelæggelſe angaar, da maa man ſtedſe have for Øje, at den, ſom allerede antydet, væſentligt maa grunde ſig paa Meddelelſer, ſom Snorre Sturlasſøn 50 Aar derefter fik af ſin Foſterfader Jon Loftsſøn, der ſkildrede ham, hvad han deels ſelv havde oplevet, deels ſenere erfaret af Andreas Prreſt. Et og andet kan vel ſaaledes være overdrevet eller falſkt opfattet. Morkinſkinna, der, ſom det nedenfor vil ſees, enten er forfattet af den ſamtidige Erik Oddsſøn, eller ſtøtter ſig til hans Beretninger, nævner intet om Sagen, med mindre det ſkulde have været paa det nu manglende Sted, hvor Sigurds Ophold i Jeruſalem omtales, thi Ágrip, der for det meſte ſtemmer med Morkinſkinna, omtales den der i forbigaaende. Det ſiges nemlig om Sigurds tvende Løfter for at faa Kors-Relikvien: „noget af dette holdt han, thi Tienden fremmede han; men det andet Løfte brød han, hvilket kunde have været ham til ſtor Ulykke, hvis Gud ej havde forekommet den ved Jærtegn; han rejſte en Kirke ved Lands-Enden, og ſatte Korſet der næſten under hedenſke Mænds Vold, hvilket ſiden viſte ſig; han troede at det ſkulde tjene Landet til Forſvar, men tvert imod, thi Hedninger kom did, brændte Kirken, toge Korſet og Preſten, og førte begge bort, men ſiden kom en faa ſtor Hede over dem, at de troede at brænde, og forfærdedes derover, ſom et Varſel. Men Preſten ſagde at Heden kom af Guds Vælde og det hellige Korſes Kraft, og da ſatte de baade Korſet og Preſten til Lands i en Baad. Men fordi Preſten ej fandt det raadeligt, anden Gang at udſætte det for den ſamme Fare, flyttede han Korſet hemmeligt nord til St. Olafs Helligdom, hvor det ifølge Eden ſkulde være, og hvor det nu er ſiden den Tid.“ — Aaret, naar Angrebet ſkede, angives udtrykkeligt til „5 Vintre efter Sigurds Død“, altſaa 1135. Thormod Torvesſøn (III. S. 507) har imidlertid villet henføre det til Tiden før Magnus’s Fangenſkab 1134, ſiden Korſet omtales, ſom Magnus efter Fyrileivſlaget førte hos ſig; men han gaar ud fra, at Korſet ikke ſenere blev fundet, hvilket er urigtigt; navnligen giver Ágrip, ſom han ej kjendte, her god Oplysning.