Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/787

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
769
Kongehelle plyndret og brændt.

beſluttede de ſig til at modtage Tilbudet, og aabnede Portene. Men dette angrede de ſnart, thi Hedningerne brød ſig ikke det mindſte om deres Fyrſtes Løfte, men toge alle, Gamle og Unge, Mænd og Kvinder, til Fange, dræbte alle de ſaarede, og dem, ſom vare for ſmaa til at føres bort, røvede alt det Gods, der fandtes l Kaſtellet, ja trængte endog ind i Korskirken, og borttoge alt dens Skrud, ſaa vel ſom det hellige Korſes Relikvie og den prægtige Altertavle af Erts, hvilken de lagde ned paa Altertrinet. Andreas Preſt gav Fyrſt Ratibor en ſølvbeſlagen vel forgyldt Stav, og hans Syſterſøn Dunimitz en Guldfingerring: deraf ſluttede de at han maatte være en formaaende Mand, og viſte ham ſtørre Opmerkſomhed end de øvrige. Idet de gik ud af Kirken, ſagde Ratibor: „dette Huus er i ſin Tid blevet indrettet med ſtor Kjærlighed til den Gud, der ejer det; men det lader til at det er blevet daarligt varetaget, thi jeg ſeer, at Guden er bleven vred paa dets Vogtere“. Han forærede Andreas Preſt ſaa vel Kirken ſelv, ſom Skrinet, Kors-Relikvien, Bogen, Plenariet og fire Kalke. Desuagtet ſatte Hedningerne Ild paa Kirken, ligeſom paa alle de øvrige Huſe i Kaſtellet. Ilden, ſom de havde antændt i Kirken, ſluknede to Gange, men da hug de Kirketaget ned, og nu fattede Kirken Ild og brandt op, ſom et andet Huus. Derefter vendte de tilbage til Skibene med det hele Bytte, og underſøgte ſit Folketab. Da de ſaa, hvor ſtort det var, beſluttede de at bortføre alle Fangerne ſom Sæm, og fordeelte dem derfor paa Skibene. Ved denne Lejlighed kom Andreas Preſt med det hellige Korſes Relikvie paa Fyrſtens eget Skib. Men, ſiges der, i ſamme Øjeblik kom der en ſaadan Hede over alle Hedningerne, at de ſyntes at være i Ildsluer, og bleve meget forfærdede. Fyrſten lod ſpørge Andreas Preſt om Aarſagen. Han ſagde at de Chriſtnes Gud gav Hedningerne et Tegn paa ſin Vrede, fordi de vilde bortføre hans hellige Kors. Ratibor lod nu Andreas, ſom bar Relikvien i ſine Arme, bringe ned i Skibsbaaden tilligemed de andre Preſter; Baaden blev dragen langs Skibet, førſt frem, ſiden agter paa den anden Side, og derpaa ſtødt hen mod Bryggerne med Baadshager. Endnu ſamme Nat bragte Andreas Korſet i Regn og Uvejr op til Solbjarge, men førte det ſenere hemmeligen lige til St.Olafs Helligdom i Nidaros, for at det kunde være der, hvor det ifølge Kong Sigurds Løfte ſkulde opbevares[1]. I det følgende Aar kom Gjengjeldelſen over Venderne, da Erik Emune gjorde ſit Tog til Vendland, indtog Arkona paa Rügen, og tvang Indbyggerne til at antage Chriſtendommen. Ratibor lod ſig ſiden

    Var Guthorm end noget yngre, har han dog i Aaret 1135 neppe kunnet være ſtort under 70 Aar gammel.

  1. Ágrip Cap. 47.