Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/783

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
765
Venderne i Kongehelle.

gjengive[1]. Loft indſkibede ſig med alt ſit paa et Fragtſkib, og drog afſted i Følge med 12 andre Fartøjer, der ſkulde til Bergen; 11 af dem forliſte med Folk og Gods; paa den tolfte blev kun Mandſkabet bjerget; alene Loft kom med ſit Skib velbeholden til Beſtemmelſesſtedet.

Samme Dag, ſom hine Skibe forliſte, nemlig Lafrantsſok-Dagen (10de Auguſt), viſte en Sværm af ikke mindre end 300 vendiſke Snekker ſig udenfor Byen. Paa hver Snekke var der 44 Mand og to Heſte; den hele Styrke beſtod ſaaledes af over 13000 Mand, hvoriblandt 600 Ryttere. Hovedanføreren var den forhen omtalte Fyrſte Ratibor; han ledſagedes af ſin Syſterſøn Dunimitz, og en anden Høvding ved Navn Unnibor. Opſejlingen til Staden var noget nedenfor denne ſperret ved nedrammede Pæle, der ſandſynligviis kun lod et ſmalt Løb frit, ſom i paakommende Tilfælde ganſke kunde ſtænges. Men paa den anden Side af Gulløen og Ragnhildholmen, der ligge lige udenfor Byen og nu ere landfaſte med Hiſingen, løb dengang en ſmal Arm af Elven, ſom man rimeligviis anſaa alt for grund og ubetydelig, til at det ſkulde være nødvendigt at ſtænge den. Denne Vej benyttede dog Venderne, idet de førſt lagde til nede ved Pælene, og ſatte Rytteriet i Land, men derpaa under Anførſel af Dunimitz og Unnibor med den ſtørſte Deel af Skibene roede op ad hiin øſtre eller ſøndre Arm, hvor de kom godt frem, enten fordi Skibene nu vare lettede, eller fordi de i ſig ſelv vare ſmaa og lidet dybtgaaende[2]. Einar, en Svigerſøn af Preſten Andreas, var en af de førſte, ſom blev de ubudne Gjeſter var; han ſkyndte ſig op til Kaſtelkirken, juſt ſom hans Svigerfader prædikede til Højmesſe for de fleſte af Byfolkene, og meldte at en ſtor Flaade nærmede ſig Byen ovenfor, medens en Rytterſkare kom udenfra over Brataaſen. Mange ſagde at det maatte være den danſke Konge Erik, af hvem man ej væntede ſig nogen Ufred, eller i alle Fald ingen haard Behand-

  1. Det er nemlig vel at merke, at hele denne Beretning ikke findes i Morkinſkinna, den ældſte, og før Snorres Tid nedſkrevne Bearbejdelſe af Kongeſagaerne for det 11te og 12te Aarhundrede. Derimod findes den, foruden hos Snorre, i Hrokkinſkinna og Hryggjarſtykke, der begge ere yngre end Snorre, aldeles ordlydende ſom denne meddeler den. Snorres Bearbejdelſe er altſaa den ældſte, hvor den forekommer, og der bliver følgelig heel ſandſynligt, at hine have optaget den efter ham. Det vil i det følgende ſees, at alle Hovedperſonerne ſtode mere eller mindre i Forbindelſe med Andreas Preſt, Jon Loftsſøns Foſterfader; alt tyder ſaaledes hen paa, at Efterretningen ſkriver ſig fra Jon, ſom fortalte deels hvad han ſelv og hans Fader havde oplevet, deels hvad Foſterfaderen ſiden havde meddeelt ham.
  2. At Beſkrivelſen over Vendernes Sejlads nødvendigviis maa være ſaaledes at forſtaa, er viiſt i Norſk Tidsſkrift, IV. S. 293 flg. Snorre eller hans Hjemmelsmand har, aabenbart ved en Misforſtaaelſe, ladet Vendernes ene Afdeling tage hele den lange Vej omkring Hiſingen i Stedet for om den lille Gullø.