Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/781

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
763
Vendernes Angreb paa Kongehelle.

gyndelſen af 1135, ſtrax efter at han var bleven Enekonge[1]. Erik Emune lod faa vel ſin Broder, ſom alle dem af hans Sønner, der faldt i hans Vold, ſyv i Tallet, grumt henrette; to af dem havde han allerede forhen B dræbt. Derved ſikrede han ſig ſaa godt mod alle Tronprætendenter, at , han i den øvrige Deel af ſin korte Regjeringstid havde Fred indenlands, og kunde gjøre et ſtort Tog til Rügen, for at bekæmpe de vendiſke Sørøvere, der nu, under de Uroligheder, ſom herſkede i Danmark ſiden Knut Lavards Død, vare blevne ſaa driſtige, at de endog vovede at viſe ſig i » Kattegattet og Nordſøen. Aarſagen hertil var vel for en ſtor Deel den polſke Hertug Boleſlavs Herjetog til Pommern for at udbrede Chriſtendommen, og Biſkop Otto af Bambergs fredeligere, men ikke derfor mindre heldige, Beſtræbelſer i ſamme Formaal, hvorved endog Fyrſt Vratiſlav i Forpommern, den i Aaret 1106 afdøde Fyrſt Svantibors Søn, lod ſig omvende. Thi det faldt næſten af ſig ſelv, at de Hedninger, der ej kunde finde ſig i Chriſtendommens ſtørre Udbredelſe og Afhængighedsforholdet, ſøgte Trøſt og Erſtatning ved at drage ud paa Sørøveri og herje chriſtne Landes Kyſter. Med ſaadanne hedenſke Vender har det maaſkee været, at Harald Gille holdt hine tvende Søſlag i Kattegattet og Øreſund. I Aaret 1134 ſynes Hedningerne at have gjort almindelig Opſtand; Vratiſlav blev myrdet, og hans Broder Ratibor, der vel endnu ikke havde antaget Chriſtendommen, men i ſit Hjerte var den gunſtig, maatte, ſom man ſeer, holde gode Miner med Hedningerne, for at redde Herredømmet for ſig og ſine Broderſønner[2]. Vi finde nemlig, at han, næſten, f ſom det ſynes, mod ſin Vilje, kort efter ſelv maatte drage i Spidſen for et ſtort Sørøvertog, der vel i det hele taget gjaldt de danſke og ſvenſke Kyſter, og nærmeſt fremkaldte hiint ſtore Tog, ſom Kong Erik ſiden foranſtaltede, men ſom dog iſær gik ud over Kongehelle. Vendernes Overfald paa denne Stad er den merkeligſte Begivenhed, der indtraf under Haralds hele Regjering.

77. Kongehelle plyndret og ødelagt af Venderne.


Kongehelle var, ſom nys berettet, ved den Iver, hvormed Sigurd

  1. Da Inge, Haralds Søn, hyldedes i Viken, ſtrax efter Haralds Død, altſaa vel i Begyndelſen af 1137, var han, ſom der ſiges, paa anden Vinter. Han maa ſaaledes være fød lidt før Vintren 1136—37, hvilket gjør det ſandſynligt, at Brylluppet mellem Harald og Ingerid ſtod i Februar eller Marts 1135. Før 1135 har han neppe egtet hende, thi endnu indtil Juni 1134 levede hendes førſte Mand, og i ſin Landflygtighedstid, eller under Forberedelſerne til Krigen mod Magnus, er det ej rimeligt at han har tænkt paa noget Frieri.
  2. Se Barthold, Geſchichte von Rügen und Pommern. II. S. 115.