Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/78

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
60
Magnus den gode.

Efter at han i en ung Alder havde hevnet ſin Faders Død[1], og derpaa egtet en Datter af Snorre Gode, drog han over Norge og Danmark til Conſtantinopel (omkring 1028), og tog Tjeneſte blandt Væringerne[2]. Efter henved to Aars Forløb kom han tilbage[3], og medbragte, ſom der ſiges, meget Gods og mange prægtige Klenodier, ſom Høvdinger havde givet ham; han klædte ſig ſaa prægtigt, at han kun vilde bære Skarlagens- og Pells-Klæder: alle hans Vaaben vare prydede med Guld, fornemmelig hans ypperlige Sverd Fotbit, ſom han havde baaret fra Barnsbeen af. Han reed op fra Skibet, fortælles der, ſelv tolfte; alle hans Følgeſvende vare i Skarlagens Klæder og reed paa forgyldte Sadler, men endda var Bolle ſelv langt prægtigere, han bar en Dragt af Pell, ſom Kejſeren ſelv havde foræret ham, og over den havde han en Skarlagens Kappe; han var omgjordet med Sverdet Fotbit, havde en forgyldt Hjelm paa Hovedet, et rødt Skjold, hvori en med Guldfarve malet Ridder, ved Siden, og en Landſe i Haanden, efter udenlandſk Skik; og hvor han og hans Mænd gjeſtede, glemte Kvinderne alt andet for at ſee paa Bolles og hans Ledſageres Stads[4]. Alt ſaadant ſpillede nokſom i Øjnene paa de højbyrdige Ynglinger, og vakte deres Lyſt til at forſøge ſin Lykke paa lignende Maade. Naar vi ſaaledes kun faa Aar efter finde Bolles egen Svoger, Halldor Snorresſøn, blandt Væringernes Tal og i Haralds Følge, ligger den Formodning nær, at Bolles Exempel kan have lokket ham, og at han igjen kan have overtalt Harald Sigurdsſøn til at gjøre det ſamme.

I Rusland ved Jaroſlavs Hof havde Harald desuden ſaa godt ſom daglig

  1. Se ovenfor I. 2. S. 450.
  2. Se ovenfor I. 2. S. 698. Laxdøla Saga, Cap. 72, 73. Her ſtaar der„vi have ej hørt fortælle, at nogen Nordmand har ladet ſig hverve hos Kejſeren førend Bolle Bollesſøn“. Laxdøla-Sagas Nedſkriver har følgelig ikke vidſt, at allerede Kolſkegg, og efter ham Geſt, Viga-Styrs Drabsmand ſaa vel ſom Thorſtein, Viga Stores Søn, vare Væringer i Conſtantinopel. Men dette Udſagn er dog en Beſtyrkelſe paa, at Varingekorpſet i Conſtantinopel endnu paa den Tid, da Bolle traadte ind i det, var temmelig nyt.
  3. Laxdøla-Sagas Tidsregning er, iſær i de ſidſte Kapitler, ſaa forvirret, at man alene gjetnings- og tilnærmelſesviis kan beſtemme, naar Bolle rejſte udenlands, og naar han kom hjem. Han var, ſiges der, 18 Aar, da han blev gift; Aaret efter kom hans Broder hjem, og to Aar efter dennes Hjemkomſt, altſaa 24 Aar gammel, drog Bolle udenlands. Da han maa antages at være fød 1007, ſkulde hans Udenlandsrejſe ſaaledes være foregaaet i 1028; ſikkert er det imidlertid langtfra ikke. Laxdøla Saga ſiger at han opholdt ſig mange Aar i Myklegaard. Saa mange kan det dog ej have varet, da det i Cap. 78 udtrykkeligt ſiges, at Snorre Gode døde Aaret efter hans Hjemkomſt: da nu Snorres Dødsaar er 1031, kom Bolle hjem 1030.
  4. Laxdøla Saga, Cap. 77.