Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/78

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
60
Magnus den gode.

Efter at han i en ung Alder havde hevnet sin Faders Død[1], og derpaa egtet en Datter af Snorre Gode, drog han over Norge og Danmark til Constantinopel (omkring 1028), og tog Tjeneste blandt Væringerne[2]. Efter henved to Aars Forløb kom han tilbage[3], og medbragte, som der siges, meget Gods og mange prægtige Klenodier, som Høvdinger havde givet ham; han klædte sig saa prægtigt, at han kun vilde bære Skarlagens- og Pells-Klæder: alle hans Vaaben vare prydede med Guld, fornemmelig hans ypperlige Sverd Fotbit, som han havde baaret fra Barnsbeen af. Han reed op fra Skibet, fortælles der, selv tolfte; alle hans Følgesvende vare i Skarlagens Klæder og reed paa forgyldte Sadler, men endda var Bolle selv langt prægtigere, han bar en Dragt af Pell, som Kejseren selv havde foræret ham, og over den havde han en Skarlagens Kappe; han var omgjordet med Sverdet Fotbit, havde en forgyldt Hjelm paa Hovedet, et rødt Skjold, hvori en med Guldfarve malet Ridder, ved Siden, og en Landse i Haanden, efter udenlandsk Skik; og hvor han og hans Mænd gjestede, glemte Kvinderne alt andet for at see paa Bolles og hans Ledsageres Stads[4]. Alt saadant spillede noksom i Øjnene paa de højbyrdige Ynglinger, og vakte deres Lyst til at forsøge sin Lykke paa lignende Maade. Naar vi saaledes kun faa Aar efter finde Bolles egen Svoger, Halldor Snorressøn, blandt Væringernes Tal og i Haralds Følge, ligger den Formodning nær, at Bolles Exempel kan have lokket ham, og at han igjen kan have overtalt Harald Sigurdssøn til at gjøre det samme.

I Rusland ved Jaroslavs Hof havde Harald desuden saa godt som daglig

  1. Se ovenfor I. 2. S. 450.
  2. Se ovenfor I. 2. S. 698. Laxdøla Saga, Cap. 72, 73. Her staar der„vi have ej hørt fortælle, at nogen Nordmand har ladet sig hverve hos Kejseren førend Bolle Bollessøn“. Laxdøla-Sagas Nedskriver har følgelig ikke vidst, at allerede Kolskegg, og efter ham Gest, Viga-Styrs Drabsmand saa vel som Thorstein, Viga Stores Søn, vare Væringer i Constantinopel. Men dette Udsagn er dog en Bestyrkelse paa, at Varingekorpset i Constantinopel endnu paa den Tid, da Bolle traadte ind i det, var temmelig nyt.
  3. Laxdøla-Sagas Tidsregning er, især i de sidste Kapitler, saa forvirret, at man alene gjetnings- og tilnærmelsesviis kan bestemme, naar Bolle rejste udenlands, og naar han kom hjem. Han var, siges der, 18 Aar, da han blev gift; Aaret efter kom hans Broder hjem, og to Aar efter dennes Hjemkomst, altsaa 24 Aar gammel, drog Bolle udenlands. Da han maa antages at være fød 1007, skulde hans Udenlandsrejse saaledes være foregaaet i 1028; sikkert er det imidlertid langtfra ikke. Laxdøla Saga siger at han opholdt sig mange Aar i Myklegaard. Saa mange kan det dog ej have varet, da det i Cap. 78 udtrykkeligt siges, at Snorre Gode døde Aaret efter hans Hjemkomst: da nu Snorres Dødsaar er 1031, kom Bolle hjem 1030.
  4. Laxdøla Saga, Cap. 77.