Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/779

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
761
Harald egter Ingerid Ragnvaldsdatter.


76. Harald Gilles Giftermaal og Forhold til Danmark og Sverige.


Medens Ragnvald Jarl befæſtede ſit Herredømme paa Orknøerne, ſad Kong Harald Gille, ſom det ſynes, temmelig rolig hjemme i ſit Rige. Det lader dog til, at han har taget nogen Deel i de danſke Begivenheder, efterſom det fortælles, ja endog bekræftes ved Vers af den paalidelige Einar Skulesſøn, at Harald holdt tvende Slag i Danmark, eet ved Hveen, det andet ved Lesø[1]. Men med hvem han holdt disſe Slag, om han holdt dem i Egenſkab af Erik Emunes Vaſall, ſom Herre til Halland, eller om han allerede havde givet denne Forlening tilbage[2], og kun underſtøttede ham af Taknemmelighed, eller hvad der er rimeligſt, om det kun var Sørøvere, ſom han paa egen Haand forfulgte, ſiges ikke. At han fremdeles maa have ſtaaet indſe Berørelſe med det danſke Fyrſtehuus, og være dragen ind i dets Interesſer, kan man ſlutte allerede deraf, at han egtede den i Fodevigſlaget faldne Henrik Skatelærs Enke Ingerid[3]. Men hvad Virkning hans Giftermaal med denne letfærdige Kvinde havde paa hans venſkabelige Forhold til Erik Emune, omtales ikke. Vel var hun, ſom man af hendes tidligere Færd maa ſlutte, ked af ſin Mand, og hans Fald ved Fodevig i Slaget mod Erik kunde ſaaledes vel ikke gaa hende ſynderligt til Hjerte; men hun havde i dette Egteſkab tvende Sønner, og disſe kunde neppe betragte Erik Emune anderledes, end ſom deres Arvefiende: vi ville i det følgende ſee ham optræde fiendtligt endog mod Ingerids Sønner med Harald. Ingerid havde, ſom ovenfor anført[4], faaet en Trediedeel af Dronning Margretes ſtore Beſiddelſer i Veſtergautland, hvilket, ſom vi ville ſee, ſiden gav hendes Sott af førſte Egteſkab, Magnus Henriksſøn, et ſaadant Fodfæſte i Sverige, at han kunde optræde ſom Kronprætendent. Disſe Beſiddelſer maa i Sønnernes Mindreaarighed have ſkaffet hende ſelv, og derved middelbart ogſaa Harald, en ikke ringe Indflydelſe paa de ſvenſke Anliggender. Heraf har rimeligviis han, eller rettere hans Mænd, benyttet ſig til Norges Fordeel, da vi finde, at juſt paa denne Tid Grændſen mellem Norge og Gautland blev opgaaet og beſtemt ved Vidnesbyrd af

    Flatøbogen, er aftrykt i „Grønlands hiſtoriſke Mindesmerker“, 2den Deel, S. 669 flg.

  1. Harald Gilles Saga Cap. 15, Snorre Cap. 12, Morkinſkinna, fol. 32. a.
  2. Det er vanſkeligt nok at blive klog paa, hvorledes det egentlig forholdt ſig med Forleningen. Maaſkee den kun var given for den Tid, Harald var i Landflygtighed, og indtil han vandt ſit Rige tilbage, men det er dog paa den anden Side heller ikke ſaa uſandſynligt, at han kan have vedblevet at beholde den indtil ſin Død. Der omtales i alle Fald ikke nogen Herre til Halland paa denne Tid.
  3. Harald Gilles Saga Cap. 2. Snorre Cap. 1.
  4. Se ovenfor S. 598.