Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/775

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
757
Begivenheder paa Island og Grønland.

Magnus var den ſidſte islandſke Biſkop, der indviedes af Erkebiſkop Asſer, hvilken han, ſom det nedenfor nærmere vil ſees, i det Øjemed beſøgte i Slutningen af Aaret 1134, og ved denne Lejlighed ſtiftede Bekjendtſkab med Kong Harald Mine. Sæmund frode efterlod flere Børn; to af dem havde modtaget den preſtelige Vielſe, nemlig Eyjulf og Loft. Den ſidſte gjorde paa en Rejſe til Norge Bekjendtſkab med en Pige ved Navn Thora, og egtede hende. Det blev ſiden opdaget, at hun var en Datter af Kong Magnus Barfod[1]. Han havde med hende Sønnen Jon, der, ſom man maa antage, var fød endnu under Lofts Ophold i Norge, 1124, da vi elleve Aar ſenere finde ham til Opfoſtring hos den anſeede Andreas Bruunsſøn, Preſt ved den nye Kaſtelkirke i Kongehelle[2]. Jon Loftsſøn blev ſiden en udmerket Mand; der ſiges om ham, at Island ikke har haft nogen ſtørre og venneſælere Høvding. Meeſt bekjendt er han bleven ſom den berømt Snorre Sturlasſøns Foſterfader.

Paa Grønland ſynes Biſkop, Arnald, ved Hjelp af ſin ved Ed forpligtede Ven[3], Einar Sokkesſøn, og dennes Fader Sokke, at have udøvet Magten, men juſt ikke altid at have benyttet den paa den bedſte Maade. Følgende Beretning derom er os opbevaret, i flere Henſeender merkelig formedelſt de Perſoner, ſom deri ſpille en Rolle, og det Lys, den kaſter paa Grønlands daværende Forhold. En af Koloniſterne i Grønland, ved Navn Sigurd Njaalsſøn, en raſk og uforfærdet Sømand, ſom ofte plejede at drage paa Fangſt til Ubygderne, kom en Sommer paa ſit Skib, ſelv femtende, til en Fjord ved Jøkelen Hvitſerk (Kap Farvel), hvor man fandt Ildſtedet og andre Spor efter Menneſker. Uagtet hans Kammerater havde meeſt Lyſt til at vende tilbage og ikke krydſe i de farlige Fjorde under Jøklerne, fik han dem dog overtalte til at drage længer ind i Fjorden, for nærmere at underſøge den. Inde i Fjorden fandt de tvende Skibe, det ene et Handelsſkib, hvoraf Nederdelen var knuuſt, det andet et ſtort og ſærdeles ſmukt Havſkib, der endnu var i god Stand. I Nærheden ſtod en Hytte og et Telt; ſaavel i Hytten, ſom udenfor, laa flere halvt forraadnede Lig, ſaa at det var let at ſkjønne, at Skibene maatte have været indeſtængte af Driviis, og at deres Beſætning var omkommen af Hunger, men at Iſen ſiden efter maatte have forladt Fjorden[4]. Sigurd anſaa det derhos rimeligt, at det ſtore ſmukke Skib var det

  1. Jvfr. ovenfor S. 559.
  2. Se nedenfor S. 764.
  3. Se herom ovenfor S. 620.
  4. Var Arnbjørn ankommen til Hvitſerk om Høſten 1125 med fuldladet Skib, maatte han og Beſætningen vel kunde have friſtet Livet et eller et Par Aars Tid; og derefter har det vel atter varet flere Aar inden Iſen forlod Fjorden, og Sigurd kom derhen. Sigurds Ankomſt kan vel ſaaledes henføres til 1130.