Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/772

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
754
Harald Gille.

et Thing, og gjorde Bønderne det omtalte Tilbud. Disſe gik med Glæde ind derpaa, og vedtoge at betale Jarlen en Mark af hvert Plogsland paa Øerne, imod at Indløsningen for Eftertiden ſkulde ophøre. Derved indkom Penge nok, ſaa at Jarlen kunde fortſætte Arbejdet med fornyet Kraft, og maaſkee efter en mere udvidet Plan, end det fra førſt af havde været paatænkt. Den prægtige Magnuskirke knejſer endnu ved Kirkevaag, i vel vedligeholdt Stand, et ærværdigt Minde om Ragnvald og hans Fader, og om de Begivenheder, der fremkaldte dens Opførelſe. Vel er den ſiden efter bleven udvidet og forſkjønnet, men dens væſentligſte Deel, de øſtligſte Taarnpiller tilligemed det tilſtødende Parti af Choret, maaſkee ogſaa Korsfløjene, hidrøre dog fra Ragnvalds Tid, og afgive et merkeligt Vidnesbyrd om den Indſigt i Bygningskunſten, ſom en fornem norſk Lægmand paa de Tider maa have beſiddet[1]. Kol ſelv oplevede vel neppe at ſee den af ham udkaſtede Plan fuldført, thi han, ſom allerede paa den Tid, da Kirken grundlagdes, var en gammel Mand, kan ej have levet ſaa mange Aar derefter: han nævnes heller ikke i Beretningerne om de følgende Begivenheder paa Orknøerne eller i Norge, hvori dog ſaa vel hans anſeede Stilling, ſom hans højt agtede Klogſkab, vilde have gjort, ham til en af de meeſt fremragende Deeltagere, om han havde været i Live[2].

    har vel Sagnet dannet ſig. Men hvad der fortælles om Ragnvald, i den hiſtoriſke Tidsalder, neppe 90 Aar førend Sagaen førſte Gang nedſkreves, og hvad der maaſkee endog ved Dokumenter i Kirkens Arkiv i ſin Tid kunde oplyſes, maa anſees aldeles ſikkert. Beretningen om Sigurd Jarl maa altſaa forklares ſaaledes, at den pasſer til denne, ikke omvendt.

  1. Det er kjendeligt nok, at Kirken, ſaadan ſom den nu ſeer ud, tilhører forſkjellige Bygningsperioder, hvoraf den ſildigſte falder i det 15de Aarhundrede. Hvad der aldeles utvivlſomt tilhører Ragnvalds Tid, er, ſom det angives i Worsaae’s „Minder om de Danſke og Nordmændene m. m.“ S. 312, „den Deel af det nærværende Chor, der fra de øſtligfte Taarnpiller omfatter de nærmeſt øſtenfor ſtaaende Piller“. Men at Ragnvald og Kok maaſkee ogſaa kunne have opført Korsfløjene eller overhoved den Deel, ſom næſt den oven nævnte viſer ſig at være ældſt, ſynes at antydes i den kyndige Oldforſker og Ekkleſiolog, Sir Henry Dryden’s, ſammeſteds (S. 314) anførte Forklaringsmaade: „Ragnvald begyndte at bygge en Kirke efter en meget mindre Maaleſtok, end den nærværende. Han kom i Forlegenhed for Penge, ſolgte Odelsretten paa Øerne, fik Penge nok, og fortſatte nu Kirkebygningen efter en ſtørre Plan og med bedre Arbejdere end for“. Maaſkee Kols ſimplere Plan da er bleven fravegen, og ſtørre Pragt anvendt. Den Formodning ligger ellers nær, at Kol, der viſtnok maa have været bekjendt for ſine Indſigter i Bygningskunſten, ogſaa har været tagen paa Raad med, da Domkirken i Stavanger, til hvis Stift Egdafylke, hans Hjemſtavn, borte, ſkulde opføres, hvilket netop indtraf i Koie yngre Dage. Men den ældſte Deel af denne Kirke er ſærdeles ſimpel; og for ſaa vidt Kol har haft Deel deri, er det ikke rimeligt, at han ſkulde have anvendt ſtørre Pragt paa Magnuskirken.
  2. Orknøyingaſaga S. 200—208.