Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/770

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
752
Harald Gille.

bekjendt paa alle Øerne, at Paal Jarl var kommen bort, uden at nogen vidste hvor han var bleven af, og de fleste fandt det under disse Omstændigheder raadeligst at underkaste sig Ragnvald. Mange begave sig derfor strax til ham og svore ham Lydighed. Nogle, hvoriblandt Sigurd af Vestnes og hans Sønner, sagde at de ikke vilde aflægge Troskabsed til nogen anden end Paal, førend de havde faaet at vide, hvor det var blevet af ham; andre satte kun en bestemt Frist, efter hvis Udløb de erklærede sig villige til at hylde Ragnvald, hvis de da endnu ikke havde hørt noget fra Paal. Ragnvald føjede sig klogeligt efter dem, og da nogle havde sat en kortere, andre en længere Frist, kom han paa den Maade til at holde flere Hyldingsthing, efter som nogle af Bønderne indfandt sig og gik ham til Haande. Paa et saadant Thing ved Kirkevaag saa man en Dag ni bevæbnede Mænd komme op fra Skalpeid[1]. Da de kom nærmere, viste det sig at deres Anfører var Svein Asleivssøn. Alle bleve, som man let kan forstaa, heel nysgjerrige efter at vide, hvad han havde at fortælle. Hans Frænder og Venner stimlede om ham, og gjorde ham Spørgsmaal paa Spørgsmaal; men han vilde ikke ud med noget, og forlangte kun at faa Biskoppen i Tale. Denne, som altid havde været hans Ven, tog godt imod ham, og de gik begge til Side for at tale sammen i Hemmelighed. Svein fortalte nu Biskoppen alt hvad der var skeet; denne forbausedes derover, bad Svein at vænte, hvor han var, gik atter tilbage til Forsamlingen, og forlangte Ordet. Da det var blevet ham tilstaaet, talte han om den haarde Dom, Paal Jarl havde ladet overgaa Svein formedelst Drabet paa Ugjerningsmanden Svein Brjostreip, og bad Ragnvald Jarl og den forsamlede Mængde om at tilbagekalde Fredløshedsdommen og atter skjenke ham Grid. Ragnvald tilstod ham Grid for tre Dage, men vilde ikke give noget yderligere Tilsagn, saa længe han ikke havde erfaret hvad der egentlig stak under, thi det var, sagde han, lydeligt at see paa Biskoppens Mine, at han vidste meget, som han endnu ikke vilde aabenbare. Biskoppen svarede, at Svein intet ønskede heller end at tale med Jarlen og blive hans Mand. „Jeg har just ikke alt for mange Venner her i Landet“, sagde Jarlen, „og kunde for den Sags Skyld nok ønske at modtage hans Tilbud, men først maa jeg dog tale nærmere med ham selv“. Dette skede: Ragnvald, hans Fader Kol, Biskoppen og Svein havde en Sammenkomst, hvor denne gav fuldstændig Besked om det forefaldne, og hvor de aftalte den bedste Maade, paa hvilken Sagen kunde meddeles Folket. Ifølge denne Aftale gav Jarlen den følgende Morgen alle dem, som vilde, Tilladelse til at drage hjem; da saaledes den største Mængde havde for-

  1. Skalpeid, nu Scalpa eller Gram, ligger kun en Fjerdingvei fra Kirkevaag, og fra Bakken søndenfor Byen overseer man næsten den hele Vei derned.