Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/770

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
752
Harald Gille.

bekjendt paa alle Øerne, at Paal Jarl var kommen bort, uden at nogen vidſte hvor han var bleven af, og de fleſte fandt det under disſe Omſtændigheder raadeligſt at underkaſte ſig Ragnvald. Mange begave ſig derfor ſtrax til ham og ſvore ham Lydighed. Nogle, hvoriblandt Sigurd af Veſtnes og hans Sønner, ſagde at de ikke vilde aflægge Troſkabsed til nogen anden end Paal, førend de havde faaet at vide, hvor det var blevet af ham; andre ſatte kun en beſtemt Friſt, efter hvis Udløb de erklærede ſig villige til at hylde Ragnvald, hvis de da endnu ikke havde hørt noget fra Paal. Ragnvald føjede ſig klogeligt efter dem, og da nogle havde ſat en kortere, andre en længere Friſt, kom han paa den Maade til at holde flere Hyldingsthing, efter ſom nogle af Bønderne indfandt ſig og gik ham til Haande. Paa et ſaadant Thing ved Kirkevaag ſaa man en Dag ni bevæbnede Mænd komme op fra Skalpeid[1]. Da de kom nærmere, viſte det ſig at deres Anfører var Svein Asleivsſøn. Alle bleve, ſom man let kan forſtaa, heel nysgjerrige efter at vide, hvad han havde at fortælle. Hans Frænder og Venner ſtimlede om ham, og gjorde ham Spørgsmaal paa Spørgsmaal; men han vilde ikke ud med noget, og forlangte kun at faa Biſkoppen i Tale. Denne, ſom altid havde været hans Ven, tog godt imod ham, og de gik begge til Side for at tale ſammen i Hemmelighed. Svein fortalte nu Biſkoppen alt hvad der var ſkeet; denne forbauſedes derover, bad Svein at vænte, hvor han var, gik atter tilbage til Forſamlingen, og forlangte Ordet. Da det var blevet ham tilſtaaet, talte han om den haarde Dom, Paal Jarl havde ladet overgaa Svein formedelſt Drabet paa Ugjerningsmanden Svein Brjoſtreip, og bad Ragnvald Jarl og den forſamlede Mængde om at tilbagekalde Fredløshedsdommen og atter ſkjenke ham Grid. Ragnvald tilſtod ham Grid for tre Dage, men vilde ikke give noget yderligere Tilſagn, ſaa længe han ikke havde erfaret hvad der egentlig ſtak under, thi det var, ſagde han, lydeligt at ſee paa Biſkoppens Mine, at han vidſte meget, ſom han endnu ikke vilde aabenbare. Biſkoppen ſvarede, at Svein intet ønſkede heller end at tale med Jarlen og blive hans Mand. „Jeg har juſt ikke alt for mange Venner her i Landet“, ſagde Jarlen, „og kunde for den Sags Skyld nok ønſke at modtage hans Tilbud, men førſt maa jeg dog tale nærmere med ham ſelv“. Dette ſkede: Ragnvald, hans Fader Kol, Biſkoppen og Svein havde en Sammenkomſt, hvor denne gav fuldſtændig Beſked om det forefaldne, og hvor de aftalte den bedſte Maade, paa hvilken Sagen kunde meddeles Folket. Ifølge denne Aftale gav Jarlen den følgende Morgen alle dem, ſom vilde, Tilladelſe til at drage hjem; da ſaaledes den ſtørſte Mængde havde for-

  1. Skalpeid, nu Scalpa eller Gram, ligger kun en Fjerdingvei fra Kirkevaag, og fra Bakken ſøndenfor Byen overſeer man næſten den hele Vei derned.