Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/768

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
750
Harald Gille.

og forligede ſig med ham paa Syſterens Vegne for hvad hun havde ladet ſin Sønneſøn udføre, nemlig Indebrændingen af Sveins Fader Olaf. Ottar betalte Bøder, og tilſagde Svein ſit Venſkab. Svein lovede derimod, at han ſkulde underſtøtte Harald Jarls Søn Erlend unge, naar han engang vilde gjøre Fordring paa Jarldømmet. Dette Løfte kan neppe have været oprigtigt meent fra Sveins Side, thi det viſte ſig ſnart, at hvad han havde aftalt i de hemmelige Forhandlinger med Maddadh og Margrete, ſigtede til noget ganſke andet, end at paatale Erlends Rettigheder. Fra Thorsaa drog Svein over til Orknøerne paa en Fragtſkude, bemandet med 30 Mand. Han tog ikke den ſædvanlige Vej lige over til Ragnvaldsø og derfra til Skalpeidet, men ſtyrede derimod veſtenfor Roſsø og ind i Evjeſund mellem denne Ø og Rolfsø, hvor Paal Jarl, ſom vi have ſeet, opholdt ſig under Vaabenſtilſtanden, og juſt var til Gjeſtebud hos Sigurd paa Veſtnes. Da Fartøjet nærmede ſig Øen, lod Svein 20 af ſine Mænd lægge ſig ned og dække ſig til med Klæder, ſaa at man ej kunde ſee dem, medens kun ti bleve ſiddende oppe ved Aarerne. Fra en Højde ganſke tæt ved Kyſten bleve de anraabte af nogle Mænd, ſom troede at de vare Kjøbmænd, og bade dem ro hen til Veſtnes for at falbyde Paal Jarl deres Varer. Svein, ſom ſaaledes fik vide, at Jarlen var paa Øen, og det ikke langt borte — Veſtnes ligger nemlig ved Evjeſund — lod nu ſine Folk ro nærmere forat forhøre ſig nøjere; og Mændene fortalte dem, at Jarlen juſt da befandt ſig ganſke i Nærheden; han var denne Morgen tidligt gaaet ud ſelv tyvende, for at jage Otere i en Urd ſtrax neden under hiin Højde, hvor de nu ſtode, og han var endnu ikke kommen tilbage. Da Svein hørte dette, lod han Fartøjet lægge i Land paa et Sted, hvorfra det ej kunde ſees fra Højden, befalede ſine Mænd at væbne ſig, og gik op paa Den med dem. Hans Henſigt var hverken meer eller mindre end at opſnappe og bortføre Jarlen. Dette lykkedes fuldkommen; han traf ſnart den paa et Angreb af dette Slags ganſke uforberedte Jarl med hans Følge, og gav ſig ſtrax i Kamp med ham. Jarlen og hans Mænd forſvarede ſig haardnakket, men Svein havde Overmagten, og efter at alle Jarlens 19 Mænd, og ſer af Sveins, vare faldne, blev han tagen til Fange og bragt ombord paa Sveins Fartøj. Svein ſkyndte ſig nu øjeblikkelig tilbage, førſt ad den ſamme Vej, han var kommen, nemlig veſtenfor Roſsø, derpaa gjennem Grimsø-Sundet og ſkraas over Pettlandsfjorden øſtenfor Duncansby, og videre indad Bredefjorden (Murrayfirth) til Ekkjals- (Ochill) Bakke; der lod han Skibet blive tilbage med 19 Mand, men rejſte ſelv, ledſaget af de øvrige og den fangne Paal Jarl, op til Athole, hvor han overleverede ham til Maddadh Jarl. Maddadh og Margrete modtoge Paal Jarl med hyklet Venlighed; han lod ham ſidde i Højſædet hos ſig, og Syſteren kysſede ham endog, da hun