Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/767

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
749
Ragnvald faar Stadfæste paa Øerne.

at svige Jarlen. Men Forsøget kvaltes, inden det kom til Udbrud, og Jarlen var klog eller ædelmodig nok til ikke at lade nogen undgjelde derfor. Han lod Krige, der var greben og fængslet, sætte i Frihed, efter at have givet ham en alvorlig Advarsel, og Troskabsløftet aflagdes paa ny. De nærmeste Øer underkastede sig ligeledes Ragnvald.

Ved Efterretningen herom sammenkaldte Paal Jarl et Thing paa Rossø, og æskede Raad om, hvad der nu var at foretage. Nogle meente, at det var bedst at aabne Underhandlinger med Ragnvald, og tilbyde ham Halvdelen af Jarledømmet, som han fra først af havde forlangt. Andre foresloge at man skulde kjøbe —Ragnvald bort med en stor Pengesum, og tilbøde sig at bidrage dertil; nogle stemte for Krig. Ragnvald, som havde haft hemmelige Udsendinger paa Thinget, og saaledes vidste, hvad der var forhandlet, sendte nu tvende Mænd af dem, der paa Øerne havde taget hans Parti, til Biskop Villjam med Anmodning om at mægle Forlig. Hertil var Biskoppen strax rede, og det lykkedes ham at tilvejebringe en fjorten Dages Vaabenstilstand, for at man imidlertid kunde underhandle om et endeligt Forlig. Det bestemtes tillige, paa hvilke Øer enhver af Jarlerne i denne Mellemtid skulde have sit Tilhold; i Følge heraf begav Ragnvald sig til Rossø, Paal til Rolfsø. Stilstanden hindrede dog ikke den forhen omtalte Svein Asleivssøns Frænder fra at overfalde Thorkell Flette, der nu sad paa den Gaard, der havde tilhørt Sveins Broder Valthjof, og brænde ham inde selv 9de. De begave sig siden til Ragnvald og tilbøde ham deres Tjeneste, truende med, at hvis han ikke modtog den, vilde de med alle deres Slægtninger drage til Paal. Ragnvald var ikke den, der viste saadanne Folk fra sig. Han fik nu i faa Dage saa stort Tilløb, at han kunde lade sine Venner, Jon, Salmund og Aslak, tilligemed mange andre af sine Krigsmænd, drage hjem. De tilbøde sig vel at blive hos ham, indtil man fik see, hvorledes alt gik, men han svarede: „jeg tror nok, at hvis Gud vil unde mig Rige her paa Øerne, faar jeg Hjelp nok af ham og min Frænde Magnus Jarl, om I end rejse hjem til eders Ejendomme“. Da vendte de tilbage til Norge.

Men den virksomste Bundsforvandt fik Ragnvald uformodet i den raske og listige Svein Asleivssøn, der ved en eneste snedigt udtænkt og dristigt udført Handling udrettede mere end hvad flere Aars Krig vilde have kunnet bevirke. Han havde, som vi have seet, opholdt sig siden Julen paa Syderøerne. Derfra begav han sig tidligt om Vaaren til Skotland, hvor han tilbragte nogen Tid hos Jarlen Maddadh i Athole, og havde mange hemmelige Forhandlinger med ham og hans Hustru Margrete, Harald Jarls Syster. Her fik han nærmere Besked om, hvad der imidlertid havde tildraget sig paa Orknøerne, og skyndte sig desto mere at komme tilbage. Paa Vejen besøgte han Frakarks Broder, Ottar Jarl i Thorsaa,