Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/767

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
749
Ragnvald faar Stadfæſte paa Øerne.

at ſvige Jarlen. Men Forſøget kvaltes, inden det kom til Udbrud, og Jarlen var klog eller ædelmodig nok til ikke at lade nogen undgjelde derfor. Han lod Krige, der var greben og fængſlet, ſætte i Frihed, efter at have givet ham en alvorlig Advarſel, og Troſkabsløftet aflagdes paa ny. De nærmeſte Øer underkaſtede ſig ligeledes Ragnvald.

Ved Efterretningen herom ſammenkaldte Paal Jarl et Thing paa Roſsø, og æſkede Raad om, hvad der nu var at foretage. Nogle meente, at det var bedſt at aabne Underhandlinger med Ragnvald, og tilbyde ham Halvdelen af Jarledømmet, ſom han fra førſt af havde forlangt. Andre foreſloge at man ſkulde kjøbe —Ragnvald bort med en ſtor Pengeſum, og tilbøde ſig at bidrage dertil; nogle ſtemte for Krig. Ragnvald, ſom havde haft hemmelige Udſendinger paa Thinget, og ſaaledes vidſte, hvad der var forhandlet, ſendte nu tvende Mænd af dem, der paa Øerne havde taget hans Parti, til Biſkop Villjam med Anmodning om at mægle Forlig. Hertil var Biſkoppen ſtrax rede, og det lykkedes ham at tilvejebringe en fjorten Dages Vaabenſtilſtand, for at man imidlertid kunde underhandle om et endeligt Forlig. Det beſtemtes tillige, paa hvilke Øer enhver af Jarlerne i denne Mellemtid ſkulde have ſit Tilhold; i Følge heraf begav Ragnvald ſig til Roſsø, Paal til Rolfsø. Stilſtanden hindrede dog ikke den forhen omtalte Svein Asleivsſøns Frænder fra at overfalde Thorkell Flette, der nu ſad paa den Gaard, der havde tilhørt Sveins Broder Valthjof, og brænde ham inde ſelv 9de. De begave ſig ſiden til Ragnvald og tilbøde ham deres Tjeneſte, truende med, at hvis han ikke modtog den, vilde de med alle deres Slægtninger drage til Paal. Ragnvald var ikke den, der viſte ſaadanne Folk fra ſig. Han fik nu i faa Dage ſaa ſtort Tilløb, at han kunde lade ſine Venner, Jon, Salmund og Aslak, tilligemed mange andre af ſine Krigsmænd, drage hjem. De tilbøde ſig vel at blive hos ham, indtil man fik ſee, hvorledes alt gik, men han ſvarede: „jeg tror nok, at hvis Gud vil unde mig Rige her paa Øerne, faar jeg Hjelp nok af ham og min Frænde Magnus Jarl, om I end rejſe hjem til eders Ejendomme“. Da vendte de tilbage til Norge.

Men den virkſomſte Bundsforvandt fik Ragnvald uformodet i den raſke og liſtige Svein Asleivsſøn, der ved en eneſte ſnedigt udtænkt og driſtigt udført Handling udrettede mere end hvad flere Aars Krig vilde have kunnet bevirke. Han havde, ſom vi have ſeet, opholdt ſig ſiden Julen paa Syderøerne. Derfra begav han ſig tidligt om Vaaren til Skotland, hvor han tilbragte nogen Tid hos Jarlen Maddadh i Athole, og havde mange hemmelige Forhandlinger med ham og hans Huſtru Margrete, Harald Jarls Syſter. Her fik han nærmere Beſked om, hvad der imidlertid havde tildraget ſig paa Orknøerne, og ſkyndte ſig deſto mere at komme tilbage. Paa Vejen beſøgte han Frakarks Broder, Ottar Jarl i Thorsaa,