Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/763

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
745
St. Magnus’s Been flyttede til Kirkevaag.

under nogen Omſtændighed at lægge ſig ud med Biſkoppen, eller overhoved med Svein Asleivsſøns Venner og Frænder, ſaa meget mindre ſom denne egentlig havde gjort ham en Tjeneſte ved at dræbe Svein Brjoſtreip, hvis onde Handlinger ſkaffede Jarlen mange Fiender. Hun raadede endog Jarlen til at ſende Bud efter Svein Asleivsſøn, ſkjenke ham fuldkommen Tilgivelſe, og lade ham faa ſine Ejendomme tilbage, for i ham at have en lige ſaa tro Støtte, ſom hans Fader havde været. „Gjeve Mænd“, ſagde hun, „pleje altid at gjøre meget for at blive afholdte og ſkaffe ſig paalidelige Tilhængere“. Dette Rand ſaarede Jarlens Forfængelighed alt for meget. „Du er vel en forſtandig Kone, Ragna“, ſagde han vred, „men ikke har du endnu faaet Jarlsnavn, eller ſkal du ſtyre her i Orknøerne; har man hørt noget ſaa galt, ſom at jeg ſkulde tilkjøbe mig Forlig med Svein, og at jeg derved ſkulde kunne ſkaffe mig Sejr? Gud faar ſkifte mellem mig og min Frænde Ragnvald, og lade enhver faa Held efter Fortjeneſte. Jeg har ſaa meget mindre kunnet fornærme Ragnvald, ſom jeg aldrig har ſeet ham. Hvad mine Frænder maatte have gjort ham, kan jeg ikke ſvare for; har jeg forbrudt mig mod ham, ſaa kan jeg nu komme til at bøde derfor, men vil han berøve mig mit Rige, da anſeer jeg den for min bedſte Ven, der hjelper mig til at forſvare det“. De fleſte Tilſtedeværende fandt ogſaa, at det var heel utilbørligt, at man nu vilde angribe Jarlen med Vaabenmagt for at berøve ham hans Rige[1].

Jarlen havde dog visſelig Grund til at mistænke Biſkop Villjam, da denne netop den foregaaende Høſt havde gjort hiin forhen omtalte Rejſe til Norge, ved hvilken han paa Tilbagevejen, under det lange Ophold ved det Ragnvald Jarl hengivne Hjaltland, var bleven ſaa pludſelig omſtemt med Henſyn til Troen paa Magnus Jarls Hellighed, at han kort efter Hjemkomſten erklærede ham for en ſand Helgen, og lod hans Been optage og ſkriinlægge. Dette torde maaſkee endog være Aarſagen til, at Biſkoppen ikke, ſom man ellers kunde have væntet, var Jarlens Gjeſt i Julegildet paa Orfjara, og at han viſte ſig ſaa beredvillig til at befordre Sveins Flugt. Den højtidelige Optagelſe af St. Magnus’s Been havde kun faa Dage forud (13 Decbr.) fundet Sted. Da Jarlen ſiden, ſandſynligviis efter ſin Tilbagekomſt fra den nys omtalte Rejſe til de nordlige Øer, var tilſtede ved en Mesſe, ſom Biſkoppen holdt for en talrig Forſamling, traadte en agtet Bonde fra Veſterø frem, og ſagde at St. Magnus havde aabenbaret ſig for ham i en Drøm, og befalet ham at lige til Biſkoppen, at han ønſkede at blive flyttet fra Birgsaa til Kirkevaag, hvor der juſt nu begyndte at danne ſig en By. „Han havde“, ſagde han, „af

  1. Orknøyingaſaga S. 196, 197.