Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/761

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
743
Begivenheder paa Orknøerne.

drog Salmund ſelv ned til Danmark, for her at anſkaffe flere Fornødenheder efter Kols Forſkrift. Det var Beſtemmelſen, at disſe Fragtſkibe ſkulde være komne tilbage ved Paaſketid, og at Toget ſelv ſkulde foregaa ſtrax efter Paaſke-Ugen[1].

Imidlertid tilbragte Paal Jarl Julen i Ro, og gjorde et ſtort Julegilde paa ſin Gaard Orfjara. En af de indbudne Gjeſter var Valthjof, en Søn af hiin Olaf Rolfsſøn i Gaareksø, der havde kæmpet ſaa kjekt i Slaget ved Tannſkaarenes; da han om Juleaften ſkulde drage fra Strjonsø, hvor han boede, til Rosſø, for at begive ſig til Gildet, kantrede han paa Vejen med ſin Baad, og druknede, ſelv tiende. To Dage i Forvejen var hans Fader Olaf bleven overfalden og indebrændt paa en Gaard, han 7 ejede over i Duncansby paa Katanes, af Ølve Roſta, der tørſtede efter Hevn for Nederlaget ved Tannſkaarenes. Overfaldet ſkede efter Frakarks Raad. Olaf plejede ellers at have mange Folk om ſig, men Ølve, der juſt var hjemkommen fra et Vikingetog, pasſede ſit Snit, medens den ene af hans Sønner, Svein, med et Par Venner var roet ud at fiſke, og den anden Søn, Gunne, med ſin Moder var borte i et Gjeſtebud. Svein Olafsſøn, eller Asleivsſøn, ſom han ſiden den Tid ofteſt kaldtes efter ſin Moder, og ſom nu deels ved Omſtændighedernes Sammenſtød, deels formedelſt ſin egen kraftige Perſonlighed, kom til at gribe virkſommere ind i Øernes Skjebne end nogen anden Mand paa hans Tid, kom hjem til Gaarden om Juleaften, ſaa den Ødelæggelſe, ſom var anrettet, og begav ſig ſtrax over til Svine i Pettlandsfjorden, og derfra til Skalpeid paa Roſsø, hvor han opſøgte ſin Frænde Eivind Melbrigdesſøn, en af Jarlens fornemſte Mænd, der ligeledes havde kæmpet ved Tannſkaarenes, og nu var kommen til Gjeſtebudet i Orfjara. Eivind foreſtillede Svein for Jarlen, der tog venligt imod ham, indbød ham til at blive der, anviſte ham Plads ved ſin højre Side, og forbød alle og enhver at fortælle ham hans Broder Valthjofs Død, hvorom der juſt indløb Efterretning. Men hans Ophold der blev ikke af lang Varighed. Allerede den følgende Dag kom han ved Drikken i Uenighed med ſin Navne, hiin haandfaſte Kriger, Svein Brjoſtreip, hvis ubehagelige Væſen og mørke Udſeende gjorde ham almindelig forhadt, ſaa at han endog havde Ord paa ſig for at ſidde ude om Natten og drive Trolddom[2]. Svein Brjoſtreip, der ſad ved Jarlens venſtre Side, paaſtod, at Eivind, der tilligemed Skutelſvende og Kjerte-

  1. Orknøyingaſaga S. 194. 198.
  2. Svein, ſiges der, var ſtor, ſterk, ſortſmuſket og af et uheldvarſlende Udſeende; han var ſom ofteſt om Somrene ude i Viking, og om Vintren hos Jarlen, der gjorde meget af ham. Disſe Vikingetog, laa vel ſom det, Ølve Roſta havde foretaget, maa have gjeldet Irland, ſaaledes at man mod en Sum Penge lod ſig bruge i de Stridigheder, ſom der uafladelig førtes mellem Kongerne.