Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/760

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
742
Harald Gille.

vinde Jarldømmet i Orknøerne betragtedes baade af andre og ham ſelv ſom heel ynkeligt. Paal derimod vendte i Triumf tilbage med de fangne Skibe, og højtideligholdt ſin Sejr ved et ſtort Gjeſtebud, hvortil han indbød alle ſine Venner, og gav dem ſtore Gaver. Man blev her enig om, at der til Sikkerhed mod ethvert uformodet Angreb af Ragnvald Jarl fra Hjaltland ſkulde opføre Veter eller Varder paa Fridarø, Rinansø, Sandø, Veſterø og Rolfsø; ſaa ſnart man fra Fridarø ſaa Krigsſkibe komme fra Hjaltland, ſkulde Veten antændes; denne Veie kunde ſees fra Rinansø og Veſterø, hvis Veter, der i ſaa Fald ligeledes ſtrax ſkulde ſættes i Brand, igjen kunde ſees fra Sandø og Rolfsø: derved vilde Krigsbudet i Haſt komme lige til Roſsø. Paa enhver af hine Øer ſattes en paalidelig Mand til at pasſe Veten og ſørge for Øens Forſvar. Paal beholdt mange Folk hos ſig, indtil han fik Vished om at Ragnvald var rejſt tilbage til Norge[1].

Da Ragnvald efter ſit Hjemkomſt traf ſin Fader, ſpurgte denne ham, om han var ærgerlig tilmode. Ragnvald tiende ikke negte det, da hans Ferd havde løbet ſaa uheldigt af. „Deri kan jeg ikke være enig med dig“, ſvarede Kol. „Det forekommer mig allerede at være meget vundet ved at Hjaltlændingerne ere paa dit Parti, og dit Tog har dog ſaaledes ikke været forgjæves“. „Siden du kan roſe denne Ferd“, ſagde Ragnvald, „maa du enten være mere lunken for mine Anliggender end jeg tænkte, eller ogſaa maa du have Ting i Sigte, ſom ej falde mig ind: jeg ønſkede derfor at du nu vilde hitte paa et Raad, og ſelv næſte Gang følge med“. Kol ſagde: „jeg vil ingenlunde fremſtille Sagen ſom let, og dog holde mig ſelv borte; men naar jeg førſt tager mig af Sagen, for at ſkaffe dig den tilkommende Hæder, fordrer jeg at du ubetinget følger mine Raad.“ Dette lovede Ragnvald. „Førſt og fremſt“, ſagde Kol, „er det da mit-Raad, at du ſender Bud til Kong Harald og vore øvrige Venner, at de til Vaaren hjelpe dig med Folk og Skibe, medens vi ogſaa ſelv i Vinter udruſte os af al vor Evne, ſom de, der ved næſte Tog enten ville vinde Øerne eller lade Livet“. Ragnvald bifaldt dette, og forſikrede ſaa vel paa ſine egne, ſom ſine forrige Staldbrødres Vegne, at de ikke ønſkede ſig mange ſlige Ydmygelſer, ſom den, der nys var dem overgaaen. Der blev ſaaledes fra Agder, hvor Ragnvald og Kol tilbragte Vintren paa deres Gaarde, ſendt Bud rundt om til Frænder og Venner: hos enkelte, ſandſynligviis Kongen ſelv, indfandt Ragnvald ſig perſonligt. De fleſte tilſagde ham deres Biſtand, og man havde det ſaaledes om Vintren travlt med Udruſtninger. Ved Goe-Tid (i Februar Maaned) ſendte Kol to Fragtſkibe afſted, det ene til England, for at kjøbe Levnetsmidler og Vaaben, med det andet

  1. Orknøyingaſaga S. 184, 186.