Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/759

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
741
Paal Jarls Sejr ved Tannſkaarenes.

Ølve gjort et ſaa voldſomt Anfald paa Jarlens Skib, at den hele Beſætning i Forſtavnen veg tilbage agtenfor Maſten. Da eggede han ſine Mænd til at entre, ſprang ned fra Løftingen, ilede forud, og var ſelv førſte Mand ombord i Jarleſkibet. Da Jarlen ſaa dette, løb han ham ſtrax i Møde, opmuntrende ſine Mænd til at drive Fienden tilbage; men Ølve kaſtede en ſaakaldet Fletteſkjeſte med ſaadan Kraft mod hans Skjold, at han faldt om paa Dækket, og en ſtor Tummel opſtod. Men næſten i ſamme Øjeblik tog en af Jarlens fornemſte Hirdmænd, ved Navn Svein Brjoſtreip, høj, ſterk og krigsvant, en ſtor Vaabenſteen og kaſtede den i Bryſtet paa Ølve, ſom ſtrax faldt overbord. Man fik ham vel dragen op, men halvdød, ſaa at man ej vidſte, om han kunde bringes til Live. Dette gjorde hans Mænd modløſe. De, der havde entret Jarleſkibet, bleve drevne tilbage, medens andre hug Tengſlerne over for at tage Flugten. Ølve kom vel til Live igjen, men for ſilde; det hjalp ikke alt hvad han raabte, at man ej ſkulde fly; ingen lod, ſom han hørte, hvad han ſagde, og alle ſøgte kun at komme bort ſaa hurtigt ſom muligt. De toge den ſamme Vej tilbage, ad hvilken de vare komne, og Jarlen forfulgte dem heelt forbi Ragnvaldsø til Pettlandsfjorden; her førſt vendte han om igjen, og fandt ikke færre end fem fiendtlige Skibe liggende ganſke tomme ved Tanaſkaarenes. Disſe beſatte han nu med ſine Mænd, og lod dem, ſaa vel ſom de øvrige, efterſee og udbedre om Natten. Han fik ogſaa en velkommen Forſterkning af to Langſkibe og en heel Deel Folk, der om Natten ſtrømmede til ham, ſaa at han næſte Dag, en Løverdag[1], med 12 vel bemandede Skibe, kunde tiltræde Farten til Hjaltland. Her kom han ved Nattetid ganſke uvæntet over dem, der vogtede Ragnvald Jarls Skibe. Folkene lod han dræbe, men tog Skibene med alt det Gods, der fandtes i dem. Da Ragnvald og hans Mænd om Morgenen fik denne bedrøvelige Efterretning, grebe de ſtrax til Vaaben, fik en heel Deel af Bønderne med ſig, og ilede ned til Stranden, hvorfra de eggede Paal til at komme i Land og prøve en Dyſt med dem. Herpaa vovede dog Paal Jarl ikke at indlade ſig, da han med Rette frygtede Hjaltlændingerne; derimod tilbød han Ragnvald en Kamp til Søs, hvis han kunde ſkaffe ſig Skibe. Men da dette ikke lod ſig gjøre, og Paal heller ikke for Øjeblikket kunde udrette mere, vendte han om igjen til Orknøerne, efterladende Ragnvald i Beſiddelſe af Hjaltland. Ragnvald forblev her den hele Sommer, af Mangel paa Skibe, og maatte om Høſten tinge ſig og ſine Mænd Overfart til Norge paa forſkjellige Kjøbmandsſkibe. Dette Udfald af Forſøget paa at

  1. Dette ſiges udtrykkeligt i Orknøyingaſaga S. 182. Kunde man nu antage at det var Løverdagen efter St. Hans, eller 29de Juni, bliver altſaa Dagen, da Slaget ſtod, Fredagen den 28 Juni.