Ølve gjort et saa voldsomt Anfald paa Jarlens Skib, at den hele Besætning i Forstavnen veg tilbage agtenfor Masten. Da eggede han sine Mænd til at entre, sprang ned fra Løftingen, ilede forud, og var selv første Mand ombord i Jarleskibet. Da Jarlen saa dette, løb han ham strax i Møde, opmuntrende sine Mænd til at drive Fienden tilbage; men Ølve kastede en saakaldet Fletteskjeste med saadan Kraft mod hans Skjold, at han faldt om paa Dækket, og en stor Tummel opstod. Men næsten i samme Øjeblik tog en af Jarlens fornemste Hirdmænd, ved Navn Svein Brjostreip, høj, sterk og krigsvant, en stor Vaabensteen og kastede den i Brystet paa Ølve, som strax faldt overbord. Man fik ham vel dragen op, men halvdød, saa at man ej vidste, om han kunde bringes til Live. Dette gjorde hans Mænd modløse. De, der havde entret Jarleskibet, bleve drevne tilbage, medens andre hug Tengslerne over for at tage Flugten. Ølve kom vel til Live igjen, men for silde; det hjalp ikke alt hvad han raabte, at man ej skulde fly; ingen lod, som han hørte, hvad han sagde, og alle søgte kun at komme bort saa hurtigt som muligt. De toge den samme Vej tilbage, ad hvilken de vare komne, og Jarlen forfulgte dem heelt forbi Ragnvaldsø til Pettlandsfjorden; her først vendte han om igjen, og fandt ikke færre end fem fiendtlige Skibe liggende ganske tomme ved Tanaskaarenes. Disse besatte han nu med sine Mænd, og lod dem, saa vel som de øvrige, eftersee og udbedre om Natten. Han fik ogsaa en velkommen Forsterkning af to Langskibe og en heel Deel Folk, der om Natten strømmede til ham, saa at han næste Dag, en Løverdag[1], med 12 vel bemandede Skibe, kunde tiltræde Farten til Hjaltland. Her kom han ved Nattetid ganske uvæntet over dem, der vogtede Ragnvald Jarls Skibe. Folkene lod han dræbe, men tog Skibene med alt det Gods, der fandtes i dem. Da Ragnvald og hans Mænd om Morgenen fik denne bedrøvelige Efterretning, grebe de strax til Vaaben, fik en heel Deel af Bønderne med sig, og ilede ned til Stranden, hvorfra de eggede Paal til at komme i Land og prøve en Dyst med dem. Herpaa vovede dog Paal Jarl ikke at indlade sig, da han med Rette frygtede Hjaltlændingerne; derimod tilbød han Ragnvald en Kamp til Søs, hvis han kunde skaffe sig Skibe. Men da dette ikke lod sig gjøre, og Paal heller ikke for Øjeblikket kunde udrette mere, vendte han om igjen til Orknøerne, efterladende Ragnvald i Besiddelse af Hjaltland. Ragnvald forblev her den hele Sommer, af Mangel paa Skibe, og maatte om Høsten tinge sig og sine Mænd Overfart til Norge paa forskjellige Kjøbmandsskibe. Dette Udfald af Forsøget paa at
- ↑ Dette siges udtrykkeligt i Orknøyingasaga S. 182. Kunde man nu antage at det var Løverdagen efter St. Hans, eller 29de Juni, bliver altsaa Dagen, da Slaget stod, Fredagen den 28 Juni.
