Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/757

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
739
Ragnvald Jarls førſte Tog til Orknøerne.

Ragnvald, og i Forening med ham at angribe Paal Jarl[1]. Hun vilde imidlertid ſamle Krigsfolk hos ſine Frænder i Skotland og Syderøerne, hvis Konge Olaf Bitling var gift med hendes anden Syſterdatter Ingebjørg. Med denne Beſked vendte Sendemændene tilbage, og Ragnvald udruſtede ſig ſtrax til Toget. Hans Ven Salmund og Svoger Jon Fot beſluttede ſig til at følge med. Da Tiden kom, begave de ſig paa Vejen. De havde i alt kun fem eller ſex Skibe, men bemandede med dygtige-Folk. De kom ved Midſommerstid til Hjaltland (1135), men hørte der endnu intet til Frakark. Storme og Modvind nødſagede-dem til at lægge ind i Jaleſund (Yell-Soune) og de opholdt ſig en Tidlang paa Hjaltland, hvor Bønderne toge vel imod Ragnvald, og hvor de rejſte om paa Vejtſler[2].

Imidlertid havde Frakark og Ølve været henne paa Syderøerne, og ſøgte at ſamle Folk og Skibe, dog ingen af Delene med ſynderligt Held; de fik i alt kun tolv temmelig ſmaa, og ikke ſterkt bemandede Fartøjer. Dette afholdt dem imidlertid ikke fra at blive deres Beſtemmelſe tro, og henimod Midſommer ſtyrede de til Orknøerne for efter Aftale at møde Ragnvald Jarl. Foruden Frakark vare ogſaa mange af deres Frænder med. Men deres Rejſe forſinkedes ved Modvind, og dette var Aarſagen, hvorfor Ragnvald ved ſin Ankomſt endnu ikke hørte noget til dem.

Paal Jarl opholdt ſig juſt paa Gaarden Veſtnes, paa Øen Rolfsø, hvor han var til Veitſle hos en anſeet Mand ved Navn Sigurd, gift med hans Syſkendebarn Ingebjørg, da han fik høre at Ragnvald Jarl var kommen til Hjaltland, og ſtrax efter, at en anden fiendtlig Styrke havde ſamlet ſig i Syderøerne under Ølve Roſta og dennes Frænder.

  1. Orknøyingaſaga lader hende beſtemme Mødet med Ragnvald til „anden Sommer“, hvorved Aaret 1136 ſynes at være meent, iſær da det forhen heder, at Ragnvalds Forlening fornyedes om Vaaren, og at Ragnvald havde tilbragt Vintren med Udruſtninger, ligeſom ogſaa Frakark ſiger, at han „i Vinter“ vil ſamle Folk fra Syderøerne. Men dette maa være urigtigt, da man i det følgende ſeer, at Ragnvald endnu om Vaaren efter den omſpurgte Sommer, altſaa om Vaaren 1137, hvis denne Sommer var 1136, fik et Langſkib af Kong Harald (Orknøyingaſaga S. 198). Kong Harald blev nemlig dræbt allerede i December 1136. Det er ſaaledes tydeligt, at den Vaar, ſom her menes, maa være 1136, og at den forudgaaende Sommer er 1135, eller Sommeren efter at Ragnvalds Forlening var fornyet. Dette er og i ſig ſelv det rimeligſte, da det ej kan ſkjønnes, hvorfor Frakark ſkulde bruge et heelt Aar til Udruſtningen, iſær da det gjaldt at komme nogenlunde uventet over Paal Jarl. Det lader ſig ellers godt forſtaa, hvorledes Fejlen er opſtaaet. Ragnvalds Forlening er nemlig bleven fornyet ſaa tidligt paa Vaaren, at Vintren ſtrengt taget endnu ej var forbi. Derpaa ere Geſandterne afſendte til Frakark, og Udruſtningerne have da fundet Sted i den øvrige Deel af Vintren ſamt hele Vaaren. Der tales ogſaa ſtrax efter kun om Vaaren ſom den Tid, hvori Frakark havde ſamlet Folk.
  2. Orknøyingaſaga 176, 178.