Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/755

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
737
Biſkop Reinalds Henrettelſe.

ſine Skatte. Der blev ſendt Bud efter ham, og han kom til Bergen, hvor man ſtrax bar denne Mistanke paa ham. Men han negtede aldeles at have modtaget noget, og tilbød ſig at aflægge Ed derpaa. Herom vilde Harald intet høre, men paalagde Biſkoppen at udrede tolv Merker Guld. Biſkoppen ſagde at han heller vilde vove ſit Liv, end udarme ſin Biſkopsſtol, der allerede var fattig nok, ved en ſaadan Udtælling. Da blev han, ligeledes paa Krigsmændenes Forlangende, uden videre hængt paa Holmen i den Valſlynge, Magnus havde oprejſt. Da han gik herhen, ryſtede han den ene Halvſtøvle af ſin Fod, og ſagde: „jeg ſværger, at jeg ikke veed om mere Gods, der tilhører Kong Magnus, end hvad der er i denne Støvle“. .Man fandt en Guldring deri. Reinald blev begraven ved Michaelskirken eller Munkeliv Kloſter paa Nordnes, til hvis Konvent han, ſom ovenfor antydet, maaſkee havde hørt. Disſe Gruſomheder bleve, ſom rimeligt var, meget dadlede. „Ved Biſkoppens Drab bedrøvede Harald“, heder det, „alle gode Mænds Hu og Hjerte, og rimeligt er det, at det er denne Ugjerning, der har bragt ſaa vel Norge ſom Gjerningsmændene i ſaa ſtor Ulykke, da de nemlig derved paadroge ſig Guds Vrede“[1]. Men Harald maatte her bære Skylden for hvad hans raa og byttelyſtne Krigere, i hvis Haand han næſten var et viljeløſt Redſkab, foretog ſig for at udpresſe Penge. Selv viſte han, da han førſt var kommen i ſikker Beſiddelſe af Kongedømmet, og ſandſynligviis havde afſkediget ſine Mænd, megen Mildhed: alle de, der ønſkede Fred, fik den, og han optog, endog til ſin egen Skade, ſom det ſiden viſte ſig, mange i ſin Hird, der ſør havde været Magnus’s Mænd[2].

74. Begivenheder paa Orknøerne. Paal Jarl bortføres, og Ragnvald faar Herredømmet.


Blandt dem, der iſær høſtede Fordeel af Haralds Sejr over Magnus, var Ragnvald Jarl, hvis Titel og Forlening, ſom Magnus havde ophævet, Harald nu igjen fornyede, viſtnok lige ſaa meget for ved hans Hjelp at ſikre ſig Overherredømmet over Øerne, ſom for at belønne hans Troſkab og Hengivenhed. Dette har vel ogſaa iſær været Grunden til, at Kok, Ragnvalds Fader, nu endelig fandt det paa Tide at gjøre Alvor af Sagen. Efter hans Raad ſendtes der ſtrax et Geſandtſkab til Paal

  1. Morkinſkinna, fol. 32. a.
  2. Harald Gilles Saga Cap. 9, Snorre Cap. 8. Morkinſkinna nævner 30 Mk. Guld, ikke 12. Men denne Sum, der ſvarer til 192 Mk. Selv eller henimod 1800 Sølvſpecier i Vegt, dog ſnarere til 18000 efter Værdien i vore Dage, var allerede betydelig nok. Reinalds Drab omtales ogſaa af Hoveden, hos Savile S. 599; dog kaldes han her Reinaldus Bergensis, ſom om han var Biſkop i Bergen. Maaſkee at der i Originalen kun ſtod „Bergis“ d. v. ſ. „i Bergen“.