sine Skatte. Der blev sendt Bud efter ham, og han kom til Bergen, hvor man strax bar denne Mistanke paa ham. Men han negtede aldeles at have modtaget noget, og tilbød sig at aflægge Ed derpaa. Herom vilde Harald intet høre, men paalagde Biskoppen at udrede tolv Merker Guld. Biskoppen sagde at han heller vilde vove sit Liv, end udarme sin Biskopsstol, der allerede var fattig nok, ved en saadan Udtælling. Da blev han, ligeledes paa Krigsmændenes Forlangende, uden videre hængt paa Holmen i den Valslynge, Magnus havde oprejst. Da han gik herhen, rystede han den ene Halvstøvle af sin Fod, og sagde: „jeg sværger, at jeg ikke veed om mere Gods, der tilhører Kong Magnus, end hvad der er i denne Støvle“. .Man fandt en Guldring deri. Reinald blev begraven ved Michaelskirken eller Munkeliv Kloster paa Nordnes, til hvis Konvent han, som ovenfor antydet, maaskee havde hørt. Disse Grusomheder bleve, som rimeligt var, meget dadlede. „Ved Biskoppens Drab bedrøvede Harald“, heder det, „alle gode Mænds Hu og Hjerte, og rimeligt er det, at det er denne Ugjerning, der har bragt saa vel Norge som Gjerningsmændene i saa stor Ulykke, da de nemlig derved paadroge sig Guds Vrede“[1]. Men Harald maatte her bære Skylden for hvad hans raa og byttelystne Krigere, i hvis Haand han næsten var et viljeløst Redskab, foretog sig for at udpresse Penge. Selv viste han, da han først var kommen i sikker Besiddelse af Kongedømmet, og sandsynligviis havde afskediget sine Mænd, megen Mildhed: alle de, der ønskede Fred, fik den, og han optog, endog til sin egen Skade, som det siden viste sig, mange i sin Hird, der sør havde været Magnus’s Mænd[2].
Blandt dem, der især høstede Fordeel af Haralds Sejr over Magnus, var Ragnvald Jarl, hvis Titel og Forlening, som Magnus havde ophævet, Harald nu igjen fornyede, vistnok lige saa meget for ved hans Hjelp at sikre sig Overherredømmet over Øerne, som for at belønne hans Troskab og Hengivenhed. Dette har vel ogsaa især været Grunden til, at Kok, Ragnvalds Fader, nu endelig fandt det paa Tide at gjøre Alvor af Sagen. Efter hans Raad sendtes der strax et Gesandtskab til Paal
- ↑ Morkinskinna, fol. 32. a.
- ↑ Harald Gilles Saga Cap. 9, Snorre Cap. 8. Morkinskinna nævner 30 Mk. Guld, ikke 12. Men denne Sum, der svarer til 192 Mk. Selv eller henimod 1800 Sølvspecier i Vegt, dog snarere til 18000 efter Værdien i vore Dage, var allerede betydelig nok. Reinalds Drab omtales ogsaa af Hoveden, hos Savile S. 599; dog kaldes han her Reinaldus Bergensis, som om han var Biskop i Bergen. Maaskee at der i Originalen kun stod „Bergis“ d. v. s. „i Bergen“.
