Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/753

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
735
Muge-Vintren. Harald angriber Magnus.

med en betydelig Styrke, og ſatte Kurſen veſterover, langs Kyſten, henad Bergen til. Denne Vinter kaldte man ſiden „Muge-Vintren“ (af „Mug“ d. e. Hob, Masſe) formedelſt de ſtore Flokke, der ſamlede ſig om .Harald. Han ankom udenfor Bergen om Juleaften (24de December), men lagde for det førſte ind i Florevaag ved Aſkøen, da han ikke vilde krige i Helligdagene. Da førſt fik Magnus det travlt med at befæſte ſig og berede ſig paa Kamp. Ude paa Holmen[1] lod han rejſe en Valſlynge; han lod Indſejlingen til Vaagen ſperre ved en deels af Jærnlænker, deels af Træbomme beſtaaende .Kjede, ſom lagdes tvers over fra Kongebryggen til Munkebryggen paa Nordnes; derhos lod han ſmede en heel Deel Hærſporer eller Fodangler, og ſtrø omkring paa Jonsvoldene[2], om Fienden ſkulde ville trænge frem ad den Vej. Man gav ſig ikke Tid til at helligholde flere end tre Dage i hele Julen, ſaa ivrigt blev der arbejdet. Magnus holdt ogſaa Thing med Bymændene og bad dem om Biſtand; de lovede at gjøre deres Bedſte. Da Julen var til Ende, lod Harald endelig blæſe til Angreb. Fra Herederne i Omegnen havde der imidlertid ſamlet ſig over tuſende[3] Mænd til den ſtore Flok, han allerede havde medbragt. Han anraabte St. Olaf om Hjelp, og lovede, hvis han ſejrede, at lade ham bygge en Kirke der i Staden paa ſin egen Bekoſtning. Derpaa lod han Skibene hamle ind mod Nordnes. Magnus havde imidlertid fylket ſin Hær, ſom deels beſtod af hans egne Folk, deels af Bymændene, ude paa Chriſtkirkegaarden i Holmen; men ved at ſee Haralds Skibe nærme ſig Nordnes troede han, at han vilde gjøre Landgang der, og ilede ham med hele ſin Hær imøde gjennem Byen og omkring Vaagsbunden. Men paa Vandringen gjennem Byen ſmuttede mange af Bymændene ind i ſine Huſe og gjemte ſig, uden at man i den Haſt kunde hente dem tilbage; og paa Jonsvoldene ſaaredes mange af de der henkaſtede Hærſporer. Da blev man var, at Harald ikke havde landet paa Nordnes, men derimod ſat over til Hegraviken[4], og der ſteget i Land, for at tage den øvre Vej over Bakkerne ned i Byen. Der var ſaaledes intet andet for, end at ile den ſamme Vej tilbage, ſom man var kommen; ved denne Lejlighed kom atter mange til Skade ved de Hærſporer, hvorved man havde tænkt at hindre Fiendens Fremtrængen. Da Magnus kom ud i Byen, og hans Mænd ſaa, hvor ſtor Overmagt Harald havde, tabte de aldeles Modet, og flygtede hver til ſin Kant, nogle

  1. Ved Holmen forſtaaes ſandſynligviis her ikke den ſaakaldte Taleholm, nu Chriſtiansholm, men Kommunen.
  2. Nu Engen.
  3. Saaledes Harald Gilles Saga (ni Hundreder) udg. af Snorre har urigtigt 60 Hundreder. Fagrſkinna nævner 11 Hundreder.
  4. Fagrſkinna nævner kun Holmen.